Bedre Hukommelse

10 tips til en bedre hukommelse

10 tips til en bedre hukommelse

Hukommelsen er noget, vi alle døjer med, i perioder. Med tiden, forringes vores evne til at huske – og især korttidshukommelsen er noget, der tager særligt skade. Heldigvis er der flere ting, du selv kan gøre, for at få en bedre hukommelse. Læs blot med her.

Træn dig til en bedre hukommelse

Nøglerne ligger aldrig der, hvor du troede at du kunne huske, at du havde lagt dem sidst. Du genkender ansigtet på én, men kan død og pine ikke huske navnet, og det der med fødselsdage er kun noget, du husker på, hvis du har en kalender lige ved hånden. Kan du nikke genkende til én eller flere af tingene her, så er du faktisk ligesom så mange andre.

Selvom mange ikke vil stå ved det, er det ikke usædvanligt at døje med en dårlig hukommelse. Flere af os kommer til at døje med det i forskellige perioder, enten pga. stress eller andre påvirkninger. Uanset – så er det en irriterende faktor, man helst vil være foruden. Her får du 10 gode råd til at forbedre din hukommelse.

1 # C-vitamin for en effektiv hjerne

Flere undersøgelser viser, at en mangel på vitamin C er forbundet med både nedsat effektivitet af hjernens neuroner samt en nedsat hukommelse. Derfor er det vigtigt at få rigeligt med vitamin C. Det anbefales at få ca. 90 milligram om dagen af det vigtige vitamin C.

2 # Den vigtige motion

Når du holder din krop aktiv, er du også med til at holde både hjernen og hukommelsen i gang. Motion forbedrer nemlig din blodgennemstrømning i kroppen, som vedligeholder hjernens mange funktioner. Derudover, gør daglig træning dig mere vågen og afslappet, hvilket er med til at forbedre din koncentration og indlæringsevne – og så er motion jo i sig selv også vigtigt – win-win!

3 # Husk bedre med beta-caroten


Beta caroten

Beta-caroten er et forstadie til vitamin A og er derfor det, kroppen anvender til selv at danne vitamin A. Den anbefalede daglige dosis bør ikke være mindre end 6 milligram. En sund kost, som indeholder beta-caroten, er med til at give din hjerne de næringsstoffer, den har brug for.

4 # Spis sundt og rigtigt

En sund og afbalanceret kost er med til at vedligeholde både hjerne og hukommelse, så du husker bedre og generelt er sundere. Hvis du derimod sulter dig, tærer du på dine mentale ressourcer, hvilket påvirker din hjerne negativt. Hukommelsen er især vild med frugt og grønne grøntsager, bær, fisk, æg og mandler.

5 # E-vitamin

Flere undersøgelser har vist, at høje doser af E-vitamin kan være med til at hæmme udviklingen af en dårlig hukommelse. Dette skyldes, at E-vitamin er et antioxidant, som er gavnlig for kroppen på mange måder. Det anbefales, at man skal indtage 30 mg E-vitamin om dagen for at det har en gavnlig effekt.

6 # Få rigeligt med søvn

Den mængde af søvn, vi får til daglig, påvirker hjernens evne til at huske nye ting. Derfor er det vigtigt at du får dig en god nats søvn – det vil sige mindst 8 timer, fordi det forbedrer din korttidshukommelse og din evne til at lære nye ting. Når du husker dårligt, er det også ofte et resultat af for lidt søvn.

7 # Selen og zink for en god hukommelse


Bio selen til hukommelsen

Zink har indflydelse på heling af sår, smagsløg, lugtesans – og ikke mindst, vores hukommelse. Det skyldes, at zink har en stabiliserende virkning på cellernes arveanlæg og de cellemembraner, der omgiver alle kroppens celler. Zink bidrager altså til en normal kognitiv funktion.

Selen indgår som en vigtig del af en sund og balanceret kost, og beskytter cellerne mod oxidativ stress. Den anbefalede daglige dosis er 100 mcg selen og 20 mg zink.

8 # Organisér dit liv

De ting, du dagligt (eller ofte) har brug for, dvs. nøgler, pung, briller, telefon, skal opbevares samme sted. Hvis dit liv er mere organiseret, kan du bedre koncentrere dig om at huske de ting, der er mindre rutineprægede i dit liv.

9 # Ginkgo Biloba


ginkgo biloba

Ginkgo Biloba er et velkendt kosttilskud, som oftest findes i tabletter. Ifølge undersøgelser har Ginkgo en væsentlig positiv virkning på især de arterielle blodkar, blodpladerne og visse cellestrukturer i hjernen, dette er dog ikke videnskabeligt bevist.

Tempel Gingko biloba
Kost tilskud til at behande gener og symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og træthed især hos ældre mennekser igennem længere tid.

Naturlægemiddel til:
– Tendens til kolde hænder og/eller fødder
– Svimmelhed
– Hukommelsesbesvær

10 # Undgå stress

Du har sikkert hørt det mange gange før, men stress er dårligt både for din krop og for din hjerne. Kronisk stress giver dig ikke som sådan fysiske skader i hjernen. Dog kan det gøre det mere vanskeligt for dig at huske. Hvis det virker uoverskueligt at undgå stress fuldstændigt, kan du prøve at kontrollere det i stedet. F.eks. ved at slappe af eller evt. dyrke yoga regelmæssigt.

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen