5 sundere opskrifter med Peanuts
5 sundere opskrifter med Peanuts
De salte peanuts er perfekte i det søde køkken, og så er kombinationen af sødt og salt jo bare altid et hit. Vi har samlet 5 opskrifter med peanuts, der er lidt sundere end de normale opskrifter. Vi har byttet sukker og mel ud med alternativer, og så har vi prøvet at udvikle opskrifterne med så få ingredienser som muligt, dog uden at gå på kompromis med den gode smag.
Spring til afsnit
1. Peanut Snickers Kugler
Vi elsker snickers, og hvorfor ikke prøve at kombinere peanuts og chokolade i små lækre kugler? De er endda sundere end de normale snickers, da de er lavet med dadler og mørk chokolade, og så skal du kun bruge 6 ingredienser!
Ingredienser
- 150 g juicy dadler
- 100 g saltede peanuts
- 2 spsk mandelmel
- 3 spsk peanutbutter
- 1 spsk kokosolie
- 50 g mørk chokolade til overtræk
Sådan gør du
- Start med at blende dadlerne fint i en foodprocessor eller stærk blender
- Kom peanuts, kokosolie og peanutbutter ved og blend til det kan hænge sammen. Massen må gerne være lidt grov
- Kom mandelmelen ved, hvis massen er for
- Sæt på køl, mens chokoladen smeltes.
- Overtræk kuglerne i chokolade og spis. Velbekomme!
2. Hjemmelavet peanutbutter
Peanutbutter er lækkert både som en hurtig snack på rugbrød, eller også kan det bruges i desserter og i kager. Vi er vilde med denne hjemmelavede udgave, som er nem at lave og som smager helt vildt godt.
Ingredienser
- 250 g peanuts, usaltede
- 1/2 lille tsk salt
- 1 spsk kokosolie uden smag
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 160 grader
- Fordel de 250 gram peanuts på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter
- Tag pladen ud, lad nødderne køle af og hæld dem derefter over i din foodprocessor eller en stærk blender
- Blend til olien trækker ud af nødderne, cirka i 4-5 minutter
- Hæld kokosolien i og blend til du får en cremet konsistens
3. Hjemmelavede P-tærter
En klassisker er den lækre p-tærte med peanuts og chokolade, som vi har svært ved at holde fingrene fra. I denne lidt sundere udgave, bruges der økologisk mørk chokolade, og sukkerfrie skumfiduser.
Ingredienser
- 150 gram Mørk chokolade gerne omkring 70%
- 50 gram Sukkerfrie Skumfiduser
- 100 gram usaltede Peanuts
Sådan gør du
- Smelt chokoladen over vandbad
- Gør en firkantet bradepande, den mindste du har, klar med bagepapir
- Placer peanuts og skumfiduser over hele bradepanden
- Hæld den smeltede chokolade over
- Lad massen køle af i en time eller indtil chokoladen er stivnet
- Skær små firkanter af chokoladen og nyd dine hjemmelavede p-tærter
4. Peaunutbutter muffins
Muffins er nemme at bixe sammen, og så kan du lave dem med et hav af forskellige smage. Vi har valgt peanutbutter og banan, som er en klassiker i det søde køkken. Dejen er kun sødet med bananen og peanutbutteren, og smager stadig syndigt godt.
Ingredienser
- 2 store modne banan
- 2 store æg
- 2 dl mandelmel
- 1 dl havremel
- 2 spsk kokosolie
- 1 dl peanuts usaltede
- 1 spsk peanutbutter
- 1 knivspids salt
- 1 tsk bagepulver
Sådan gør du
- Mos bananer og rør dem sammen med kokosolie og æg
- Rør derefter havregrynmelet, mandelmelet, bagepulver og salt i
- Hak peanutsene groft og kom dem i dejen sammen med peanutbutter
- pisk dejen godt sammen og fordel den herefter i 8 muffinsforme
- Top dem gerne med et par peanuts
- Sæt muffinsene i og bag dem i ca. 20 minutter ved 180 grader varmluft
- Lad muffinsene afkøle på en rist
5. Banan & Peanut is
Har du prøvet at lave din egen is kun af frossen banan? Hvis ikke, så bliver du nødt til at forkæle dine smagsløg med denne banan is med peanutbutter.
Ingredienser
- 4 frosne bananer i mindre stykker
- 2-3 spsk peanutbutter
- 25-50 g steviasødet lys chokolade eller anden chokolade
Sådan gør du
- Blend de frosne bananer sammen i din foodprocessor eller en stærk blender, til de er helt cremede og jævne
- Tilsæt derefter peanutbutter og chokolade og kør, til peanutbutter er fordelt og chokoladen er hakket groft
- Nyd din hjemmelavede is med peanuts og friske banan skiver
Vi håber nogle af opskrifterne har inspireret dig til at gå i køkkenet, du vil helt sikkert ikke fortryde det, velbekomme :-)