7 lækre opskrifter med det geniale chiafrø
7 lækre opskrifter med det geniale chiafrø
Er du en af dem, der længe har brugt chiafrø, men som efterhånden mangler inspiration til, hvordan du kan bruge disse fantastiske, fiberrige frø? Eller ønsker du blot at udvide din brug af chiafrø? Læs med her. Vi har fundet 7 lækre opskrifter, som kan genskabe lysten til at udforske chiafrøets mange muligheder.
Spring til afsnit
1. Chia vand
Vi starter i det små med noget så simpelt som at lave ”chia vand”. Det lyder måske ikke som det mest indbydende, men det er god energikiilde at tilføre vandet. Alt du skal bruge er:
- ¼ dl chiafrø eller 40 gram
- 1 liter vand
Hvordan gør jeg?
Hæld chiafrøene ned i vandet og lad det trække i 20-30 minutter. Hæld derefter vandet gennem en si og dit vand vil have optaget chiafrøets gode næring.
Tip!
Tilsæt gerne bær eller andre frugter, såsom hindbær, jordbær, citron eller lime. Agurkeskiver er også et hit at tilføje vandet for ekstra smag.
2. Chia ”breakfast bowl”
Findes der noget bedre end at forbedre ens morgenmad aftenen før, så den er klar næste morgen og bare skal tages ud af køleskabet? Denne opskrift gør det for dig.
Ingredienser: 2 portioner
- 2,50-3 dl mandelmælk
- 4 spiseskefuld chiafrø
- ½ teskefuld vaniljeekstrakt
- 2 små modne bananer
- En smule kanel (alt efter hvor kraftig kanelsmagen skal være)
- Hakkede mandler
Hvordan gør jeg?
Mos bananer i medium stor skål. Hæld chiafrø i. Tilsæt vaniljeekstrakt, mandelmælk og kanel. Pisk indtil det er en samlet masse. Stil i køleskabet natten over (mindst 1-2 timer).
Morgenen efter tager du skålen ud og tager den ønskede del af grøden i din morgenmadstallerken og top med hakkede mandler og andre valgfrie toppings. Velbekomme!
Tip!
Ønskes en tyndere konsistens, tilsæt da lidt mandelmælk. Ønskes derimod en tykkere konsistent, tilsæt da flere chiafrø og bland. Chiafrøene vil suge væsken til sig og gøre konsistensen tykkere.
3. Hjemmelavet granola med chiafrø
Toppings ovenpå morgenmaden er altid lækkert. Og endnu mere lækkert hvis det ovenikøbet også er hjemmelavet. Her finder du buddet på en lækker granola med chiafrø.
Ingredienser:
- 5 dl havregryn (grovvalset eller finvalset, du bestemmer selv)
- Ca. 2 dl rå-hakket mandler
- 1,25 dl chiafrø
- 1,25 dl kokosflager
- 3/4 dl honning
- 3/4 dl kokosolie
- 1 spiseskefuld rørsukker
- ½ teskefuld salt
- 2 spiseskefuld æggehvide
- 1 spiseskefuld vaniljeekstrakt eller vaniljepulver
Hvordan gør jeg?
Forvarm ovnen til 150C. Tag en bradepande frem med bagepapir.
Bland havregryn, mandler, chiafrø, slat og kokosflager i en skål. I en anden skål blandes honning, kokosolie, rørsukker, vaniljeekstrakt og æggehviderne. Hertil tilsættes denne blanding de tørre ingredienser og røres godt sammen.
Spred blandingen godt på bradepanden. Bages i cirka 45 minutter, men hold øje. Når granolaen får en gyldenbrun farve, tages bradepanden ud i ovnen. Lad granolaen køle af i cirka 40 minutter og bræk derefter granolaen ud i store stykker.
Granolaen bør opholdes i lufttæt beholder. Holder sig i cirka 2 uger.
Tip!
Foretrækker du granolaen i mindre stykker, så tag da bradepanden ud efter cirka 30 minutter og rør i blandingen, så det fordeler sig lidt mere. Sæt bradepanden ind i ovnen igen de sidst 15 minutter.
4. Tilføj chiafrø i din te
Denne opskrift går i al sin simpelhed ud på, at du tilsætter 1 teskefuld chiafrø i din te og lader det trække et par minutter. Til at begynde med vil chiafrøene højst sandsynligt flyde, men med tiden som de trækker, vil de falde til bunds. Drik herefter teen med den stadig er varm.
5. Chia pizzabund
Pizza er altid lækkert. De sidste par år har der været eksperimenteret med mere sunde udgaver af pizza, som pizza af blomkålsbunde m.m. Denne opskrift er klart et forsøg værd. Den er anderledes, (måske) ny for dig, og så smager den lækkert!
- lidt over 1/2 dl chiafrø
- 1,8 dl vand
- 3 spiseskefuld mel
- 1 teskefuld oregano
- 1 spiseskefuld fint skæret pinjekerner
- 2 spiseskeful græskarfrø
- 1 teskefuld salt
Hvordan gør jeg?
Forvarm ovnen til 180C. Find en bageplade med bagepapir frem.
Bland chiafrø, vand, mel, oregano og salt. Lad det trække til blandingen begynder at blive mere tyk. Tilføj herefter pinjekerner og græskarfrø.
Hæld blandingen ud på bagepladen og bruge bagsiden af en ske til at sprede blandingen ud til en tynd bund på bagepladen. Bages i ovnen i godt 30-40 minutter. Når den har sat sig, tag da bagepladen ud og tilføj de ønskede toppings på bunden. Bag i cirka 10 minutter. Server straks pizzaen!
Mangler du lidt sødt til kaffen? Har du en lille sukkertrang? Eller elsker du, ligesom os andre, bare cookies? Så prøv denne opskrift med kun 4 ingredienser! Nemt, ikke?
Ingredienser:
- 2,5 dl peanutbutter
- 1 spiskeskefuld kakaopulver
- 1 spiskeskefuld chiafrø
- 1 stort æg
- 1 spiskeskefuld ahornsirup (kan udelades)
- Hakket chokolade (kan udelades)
Hvordan gør jeg?
Forvarm ovnen til 180C. Find en bageplade med bagepapir frem.
Bland alle ingredienserne sammen i en skål og rør det godt sammen. Rul dejen ud til cirka 12 kugler (på størrelse med en golfbold). Placér kuglerne på bagepladen. Flad dem en smule ud med en gaffel og bag dem i cirka 10 minutter indtil kanterne bliver gyldenbrune. Tag bagepladen ud af ovnen og lad de nybagte cookies afkøle. Velbekomme!
7. Overnight oats med peanutbutter og chiafrø
En klassiker som den populære overnight oat skal ikke glemmes eller udelukkes i denne opskriftsamling. Her har vi dog piftet den lidt op. Følg med!
Ingredienser:
- 120 ml. Mandelmælk
- 3/4 spiseskefuld spiseskefuld chiafrø
- 3 spiseskefuld peanutbutter (naturligt saltet)
- 1 spiseskefuld ahornsirup (stevia eller rørsukker kan også bruges)
- 45 g. Havregryn
Hvordan gør jeg?
Bland mandelmælk, chiafrø, peanutbutter og ahornsirup og rør godt sammen. Peanutbutteret og mandelmælken behøver ikke være mikset helt komplet. Tilføj havregryn og rør rundt et par gange. Pres herefter havregrynene ned i blandingen, så du sikrer, at de bliver vædet godt.
Sæt låg på skålen eller dæk med film. Sæt skålen i køleskabet til dagen efter. Dagen kan blandingen nydes, som den er, eller du kan tilføje dine yndlings toppings.
Er der nogen bedre måde at starte dagen på? Nej vel? God dag og velbekomme!