Brownie Med Avocado

Avocado-brownie toppet med avocado-frosting

Avocado-brownie toppet med avocado-frosting

Dette lyder alt for lækkert og derfor kunne vi heller ikke dy os – denne brownie opskrift skulle deles med dig. Denne sundere brownieudgave giver dig muligheden for synde uden den dårlige samvittighed.

Det skal du bruge

Kagen

    • 300g mørk chokolade
    • 2 spsk kokosolie
    • 2 avocado’er
    • 1,25 dl honning eller ahornsirup
    • 1 tsk vaniljeekstrakt eller vaniljepulver
    • 3 æg
    • 1,25 dl rå kakaopulver
    • 1,5 dl kokosmel

Frosting

  • 1 mellemstor avocado
  • 3 spsk usødet kakaopulver
  • 3 spsk ahornsirup

Sådan gør du

    1. Forvarm ovnen til ca. 200C. Find et ildfast fad, eller hvad du ellers har, frem, cirka i størrelsen 9×13. Klip bagepapir så det passer i formen.
    2. Smelt chokoladen sammen med kokosolien over vandbad. Rør rundt undervejs indtil chokoladen er helt glat. Tag chokoladen af vandbadet.
    3. Blend avocadoerne til en ensartet masse. Du skal bruge cirka 2,5 dl af avokado-massen.
    4. Bland avocado, honning/ahornsirup og vaniljeekstrakten/vaniljepulveret med den afkølede, smeltede chokolade.
    5. Tilsæt æggene, et af gangen. Således sikrer vi, at æggene er godt blandet med resten.
    6. Tilsæt kokosmelet og kakaopulveret og rør godt rundt.
    7. Hæld blandingen op i din form og jævn den godt ud.
    8. Bages i ovnen i 12-15 minutter. Regel: når toppen af kagen er fast, kan du tage kagen ud.
    9. Lad kagen afkøle inden du fjerner den fra formen.

Imens laver du frosting:

1. Bland ingredienserne i en blender og blend til massen er glat og ensartet.

2. Smag efter med mere kakaopulver og ahornsirup. Det er ofte en smagssag.

3. Spred frostingen udover den afkølede kage og skær den ud i små stykker.

Enjoy!

Tip til din brownie!

Kagen kan sig holde frisk og svampet op til tre dage i en lufttæt beholder.

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen