Avocado-chokolade trøfler
Avocado-chokolade trøfler
Avocado og chokolade samlet i små trøfler – mums! Det her kan kun blive en lækker snack. Følg med.
Det skal du bruge: 10-12 trøfler
- 2 modne avocado
- Ca. 2 dl smeltet (glutenfri) mørk chokolade, % kan variere alt efter smag
- ½ tsk vaniljeekstrakt
- En knivspids kanel
Pynt trøflerne med kakaopulver, din ynglings nød eller det traditionelle tivoli krymmel!
Sådan gør du
- 1. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen – husk at holde øje og rør rundt undervejs.
- 2. Mos avocadoen i en skål.
- 3. Når chokoladen er smeltet, blander du det sammen med den moste avocado og tilføjer vaniljeekstrakten, samt kanelen. Rør godt!
- 4. Når du har en samlet, klumpefri masse, stiller du skålen i køleskabet i mindst en ½ time, så det kan nå at sætte sig lidt.
- 5. Tag herefter skålen ud og form 10-12 kugler og rul dem runde og fine.
- 6. Til slut, rul da kuglerne i kakaopulveret.
- 7. Servér eller opbevar dem i en lufttæt beholder.
Tip!
Man kan sagtens lave en større portion, nu man er igang. En trøffel smager nemlig ret meget af mere ;-)