Blomkålspizza

Pizza-opskrift med blomkålsbund

Pizza-opskrift med blomkålsbund

Pizza er lækkert, men det er også ofte en kaloriebombe med stivelse og fedt. Men hvad nu hvis, vi fortalte dig, at du nu kan lave en lækker og sund pizza på blomkålsbund? Altså en såkaldt blomkålspizza. Ja, du hørte rigtig – en pizza med god samvittighed.

Med en blomkålspizza skærer du i den grad ned på kalorierne. En blomkålspizzadej indeholder ikke mere end ca. 75 kalorier per 100 g, hvilket er omkring 125 kalorier mindre end en almindelig pizzadej.

Ingredienser:

  • 1 blomkålshoved
  • 1-2 hvidløg (finthakket eller presset)
  • 30 g. parmesan (revet)
  • 30 g. mozzarella (revet)
  • 1 æg
  • 1 tsk. Oregano
  • Lidt olie
  • 1 dl pofiber

Sådan laver du din blomkålspizza:

    1. Tænd ovnen på 220 g. Med en bageplade i
    2. Fjern bladene fra blomkålen og riv den på et rivejern, så blomkålen bliver lige så fint som ris
    3. Kom den revet blomkål i en skål, dæk den til og giv dem ca. 3 minutter i mikroovnen
    4. Da blomkål indeholder en del vand ligges blomkålsrisene ud på et viskestykke, hvor du kan presse/vride det
    5. Bland blomkålsris, æg, pofiber, oregano, osten og hvidløg
    6. Pensel et bagepapir med olie
    7. Fordel din dej på bagepapiret – du kan ikke rulle den ud, men nærmere selv forme den
    8. Tag bagepladen ud af ovnen og træk din dej over på bagepladen
    9. Bag i 10 minutter i ovnen
    10. Top din blomkålsbund med selvvalgt toppings
    11. Sæt pizzaen i ovnen i yderligere 5 minutter (til osten er smeltet)

Velbekomme!
Nyd din kalorie-lette pizza og tag endelig bare et ekstra stykke – du må godt :-)

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen