Glutenfri broccolitærte
Glutenfri broccolitærte
En tærte kan laves på utallige måder. Denne tærte er en glutenfri, lidt grovere og så er det en udgave med masser dejlig smag. Server den gerne med en frisk salat.
Ingredienser til tærtedej
- 150 g glutenfri fuldkorns rismel
- 2 spsk loppefrøskaller
- 2 spsk sesamfrø
- 30 g olie
- 1 æg
- 1 tsk salt
Ingredienser til tærtefyld
- 1 broccoli
- 1 løg
- 4 stk soltørrede tomater
- 3 æg
- 150 g hytteost, 1,5%
- 100 g skyr
- 1 spsk timian
- Salt og peber
- Evt. 50 g revet ost til topping
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til dejen sammen.
- Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og pres herefter dejen ud i et smurt tærtefad. Gem overskydende dej fra kanterne til senere at toppe tærten med.
- Lav få huller i dejen med en gaffel og bag herefter dejen i ovnen ved 180 grader i 10 minutter.
- Skær i mellemtiden løg i tern og rist dem på en pande.
- Skær også broccolihovedet og de soltørrede tomater i små stykker.
- Pisk æg, hytteost, skyr, timian, salt og peber sammen i en skål.
- Når dejen har bagt i 10 minutter, tages den ud af ovnen og stegte løg, broccoli, tomater og æggeblandingen fyldes i bunden. Drys eventuelt revet ost på toppen.
- Skær den tiloversblevne dej i strimler og læg dem oven på tærten.
- Bag tærten ved 180 grader i 25 minutter – velbekomme!
OM
Opskriftsnavn
Glutenfri broccolitærte
Udgivet
Tid i alt
Gennemsnitlig bedømmelse
94 Review(s) Based on