Chia chokolade grød
Chia chokolade grød
I har nok lavet chiagrød før, men har i prøvet at lave den med dadler og chokolade? Denne chia chokolade grød får en mere cremet konsistens, og så smager den bare syndigt godt.
Grøden er perfekt til når den lille søde sult melder sig, og så kan du endda spise den til morgenmad, da den mætter godt!
Det skal du bruge til Chia grøden:
- 2 dl mandelmælk
- 2 spsk chia frø
- 2 spsk raw kako pulver
- 4 Medjool dadler, uden sten
- 1 tsk vaniljepulver
Sådan gør du:
- Blend alle ingredienserne i en stærk blender eller foodprocessor
- Blend til massen er helt glat
- Er din blender ikke så stærk, kan du lade ingredienserne stå i 20-30 min sammen, da dadlerne og chiafrøene derved blødgøres
- Smag din chia chokolade grød til, og tilsæt evt flere dadler for en mere fast konsistens
- Hæld grøden i to glas eller skåle, og sæt i køleskabet i mindst 30 minutter