Detox Kur - 7 Nemme Trin

Detox kur – 7 nemme trin

Detox kur – 7 nemme trin

Din krop er på hårdt arbejde hele julen, med slik og søde sager, og ikke at glemme de mange julefrokoster med alkohol og fed mad. Med et nyt år skal der renses ud, forbedres og laves om, så vi kan blive den bedste udgave af os selv, og hvorfor ikke prøve en detox kur i det nye år? Vi har samlet 7 nemme trin, der på 3 dage vil være med til at rense din krop for affaldstoffer.

Hvorfor skal jeg vælge en detox kur?

Måske i har hørt eller læst, at nogle læger og sundhedseksperter faktisk mener at udrensning og detox ikke er nødvendigt, da vores krop er i stand til selv at udrense. Det er sådan set sandt, da vores kroppe netop er udviklet til at kunne udskille giftstoffer, men i og med der findes hundredvis af syntetiske kemikalier i fødevarer, kan vores kroppe ikke altid følge med. Inden for de seneste år er der kommet tusindvis af nye syntetiske kemikalier frem, der påvirker vores miljø og vores sundhed. Derfor er detox kuren netop blevet så populær, da den forhøjede mængde af giftstoffer bliver holdt nede.

At detoxe går i al simpelhed ud på at udrense kroppens giftstoffer, derudover indeholder en sådan kur få kalorier, og kan bidrage til at vedligeholde din naturlige vægt.

Trin 1 – Undgå Alkohol, kaffe og cigaretter

Tobak indeholder over 4.000 forskellige giftstoffer, derudover skader alkohol leveren, som er dit vigtigste afgiftningsorgan. Koffein kan i små mængder øge stofskiftet, men ved et for højt indtag, kan det have lige præcis den modsatte virkning.

Trin 2 – Skær ned på mættet fedt

Hold igen med de fede mejeriprodukter som ost, fløde og smør, og kød med en høj fedtprocent. Mættet dyrefedt ophober især giftstoffer, og sænker kroppens evne til at forbrænde fedtet. Spis istedet kylling, og især fisk som laks og tun er gode for udskillelsen af giftstoffer.

Trin 3 – Fibre og fuldkorn

Indtag en masse fuldkorn, grøntsager og frugt. Kroppen har brug for vitaminrige fibre, som bidrager til udskillelse af skadelige optagede stoffer. Indtag gerne op til 30 gram fibre hver dag. Fibre virker som en “støvsuger” i tarmene, og er med til at rense alt affald ud ad kroppen. Vælg fuldkornsbrød, -pasta og -ris. Den grove kost sætter gang i maven, så indholdet passerer hurtigere igennem og får affaldsstofferne ud af kroppen.

Du kan med fordel indtage fibre som“Husk” loppefrøskaller , fuldkornspasta, sesamfrø eller hørfrø.

Snacks med højt fiberindhold

Trin 4 – Vand og grøn te

Vand er kilden til et sundere liv. Vand sørger for at transportere ilt og næringsstoffer rundt til vores organer, derudover hjælper vand også kroppen med at absorbere alle vitaminer ud af vores måltider. Grøn te virker forfriskende. Drik grøn te istedet for kaffe om morgenen, du undgår den høje mængde koffein, og giver kroppen en god start på dagen.

Trin 5 – Køb økologiske produkter

Selvom disse produkter er en smule dyrere end konventionelle produkter i supermarkedet, så er de renere og du undgår kunstgødning, pesticider og væksthormoner som traditionelle produkter indeholder. Økologiske produkter vil skåne din krop for unødvendige kemikalier, og giver kroppen en chance for at puste ud.

Trin 6 – Motion og ingen sukker

Sved afgiver affaldsstoffer, og hvis vi forbrænder flere kalorier end vi indtager, vil alle giftstoffer og overskydende fedt lige så stille forsvinde. Det er derfor vigtigt at alt der indeholder sukker bliver skåret helt væk, junkfood, færdigretter, sodavand og slik er forbudt. I takt med at du dyrker motion bare en halv time hver dag, og ingen unødvendige kalorier får, vil dette bidrage til en naturlig udrensning.

Trin 7 – Erstat måltider med en juice

juicedetox

En smart måde at få sine daglige grøntsager og frugt på, er ved at drikke en juice hver dag. Brug en god blender eller en juicer, så du blender “hele” grøntsagen. Du kan bruge alle grønne grøntsager og urter, vi anbefaler at bruge ingefær og citron som en del af juicen.

Hvor længe skal man være på udrensningskur?

En detox kur hvor man skærer ned på alt unødvendigt fedt og sukker, og spiser råkost, fibre, fuldkorn og grøntsager kan man praktisere lige så tit man vil i et forløb på en uge. Dog kan en intens udrensning hvor man skifter måltider ud med juice, være effektiv efter 3 dage. Hvor tit man har brug for at detoxe, er helt afhængigt af, hvor ofte du indtager fødevarer med højt indhold af tilsætningsstoffer, sprøjtemidler og tungmetaller. Længden på detox kuren er helt op til dig selv, og du kan prøve dig frem med 3 dage, og derefter forlænge, hvis du føler din krop tager godt imod udrensningen.

Gør udrensningen til en livsstil

detox kur

Du skal ikke gå rundt og være sulten på en detox kur, du skal lære at spise dig mæt i det rigtige og mærke, hvad der duer for dig. Derefter kan du implementere nogle af de detox trin du kan overholde i din hverdag, din krop vil takke dig for det. Derudover vil det også være en fordel at skære ned på dit sukkerforbrug i hverdagen, og tænke over hvad du byder din krop. Køb gerne økologisk, derved undgår du unødvendige kemikalier, og skåner miljøet på samme tid.