Sund Mad Til Børn

Få dine børn til at elske kål – og andre sunde sager!

Få dine børn til at elske kål – og andre sunde sager!

Det er stort set alle forældres ønske at få deres børn til at spise mere sundt. Dette indebærer flere grøntsager og mere frugt. Det kan dog for rigtig mange være mere vanskeligt end det umiddelbart lyder.

Der er mange måder at gøre dette på, men af dem der ofte bliver anvendt er bestikkelse. Hvem har ikke prøvet at få sneget lidt flere grøntsager ind ved at love lidt fredagsslik som belønning eller klassikeren med at ”skjule” en masse grøntsager i pastasovsen.

Der er som sådan ikke noget galt i disse metoder, men der findes også andre metoder – som ikke er lige så udmattende. Ville det ikke være sjovere, hvis det hele bare gled lidt lettere ned?

 
Det handler lige så meget om at give dem en god ballast til fremtiden, når de skal til at træffe deres egne valg. Når mor og far ikke længere er der til at fortælle dem at det er vigtigt at passe godt på sin krop.

Så nogle gange kan det være langt mere effektivt, at gøre det lettere og mere spændende at lave det sunde valg – fremfor at bruge en masse energi på at fortælle hvorfor slik og sodavand er et dårligt valg.

Så spørg du nok: Hvordan gøres dette?
Vi giver nedenfor nogle bud på hvordan dette kan gøres, men husk… Rom blev ikke bygget på én dag.

Involver dine børn i madlavningen

En af måderne at gøre dette på er at lade dem være med til at bestemme menuen eller endnu bedre at lade dem hjælpe til med maden.
Der sker et eller andet magisk når børn selv får lov til at være med. Så vil de lige pludselig gerne smage på det hele.

Det kan dog også gøres så simpelt som at servere en omgang tortillas, med en masse forskellige grøntsager og sunde dips som topping. Alene bare det at de selv kan sammensætte maden gør meget.

Tilføj noget mere smag

Det er ikke nogen skam at bruge en lille smule smør, lidt ekstra ost eller yderligere salt og krydderi.
Det er ikke alle som synes at dampede grøntsager er lige sjove hver gang.

Du vil blive overrasket over hvor langt du kommer med lidt olivenolie, eller anden god olie, og citron saft. Det er et stort hit på lynstegt spinat eller stegt spidskål.

Tænk anderledes

Du har sikkert hørt mange gange at man i høj grad også spiser med øjnene. Så istedet for bare at servere det hele på den kedelige hvide tallerken, så tænk i lidt nye baner.

Broccoli, kylling og rødpeber lyder måske ikke så spændende for et barn, men hvis du lader dem putte det hele på en pind og griller dem som kebab – ja så er det lige pludselig lidt mere sjovt.
Det samme kan gøres med frugtstykker, som du sætter fast på en ispind og fryser ned. En sund og velsmagende is på ingen tid!

I forhold til det første punkt med at involvere dine børn, så kan det også være et godt trick at tage dem med på indkøb. Bed dem om at vælge lige de grøntsager de gerne vil. Når de selv får lov til at træffe nogle valg bliver det meget sjovere for dem.

Hvad er dit bedste råd?

Jeg er sikker på at alle vores sunde læsere har en masse gode råd til, hvordan de sunde sager kan glide lidt lettere ned.
Smid endelig en kommentar nedenfor og del det med alle os andre!

Hjælp andre og vind!

Månedens kommentar vinder 500 gram chia frø

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen