Hjemmelavet Fermenteret Kimchi
Hjemmelavet Fermenteret Kimchi
Denne kimchi opskrift minder på mange måde om opskriften på sauerkraut, dog er der nogle lidt andre forberedelser ved kimchi’en, og du lærer her at lave din egen kimchi pasta.
Du kan med fordel lave ekstra kimchi pasta, og eksperimentere med at lave kimchi med andre grønsager, fx hvidkål, agurk, glaskål, rødkål eller kinaradise.
Du kan med fordel lave ekstra kimchi pasta, og eksperimentere med at lave kimchi med andre grønsager, fx hvidkål, agurk, glaskål, rødkål eller kinaradise.
kimchi opskrift: Det skal du bruge
- 1500 g kinakål(renset)
- 100 g radise (renset)
- 600 g gulerødder (renset)
- 100 g forårsløg (renset)
- 30 g havsalt (salt uden jod)
- 4 l kogende vand
- 200 g havsalt (salt uden jod)
- 15 g hvidløg
- 15 g ingefær(frisk)
- 15 g chilipulver(stærk)
- 15 g paprika
- 15 ml æblecidereddike
- 15 ml vand
Sådan gør du
- Kog vandet til saltlagen, rør salten ud i det og lad det køle ned til stuetemperatur
- Skyl og rens kinakålen godt, og nedsænk derefter kinakålen (hel eller halveret i en skål i lagen, så den er helt dækket
- Lad kålen stå på køkkenbordet i 10-12 timer
- Forbered nu de øvrige sager – start med pastaen
- Skræl ingefær og hvidløg og hak dem fint
- Put alle ingredienserne i en blender, eller foodprocessor og blend det hele sammen til en jævn og fast pasta
- Skræl derefter gulerødder og riv dem groft, rens forårsløg og radiser og skær dem i tynde skiver
- Gem pastaen og grøntsagerne på køl indtil kålhovedet er færdigt
- Hæld saltlagen fra kinakålen, som skylles godt i en sigte, og snittes fint
- Put alle grønsager, salt og kimchi pastaen i en stor skål og begynd nu at massere hele molevitten godt, husk handsker, så du ikke brænder dig på chilien
- Massér massen indtil grønsagerne begynder at afgive saft – det tager omkring 5-10 minutter
- Tilsæt kimchi’en lidt ad gangen til dit glas, og pres det godt ned gradvist
- Bliv ved, indtil glasset er ca. 3/4 fyldt op med kimchi og saft – det er vigtigt, at kimchien er dækket af saft for at sikre, at blandingen holdes iltfri
- Lad glassene stå på en tallerken væk fra direkte sollys ved stuetemperatur (omkring 21 grader) i 4-7 dage afhængig af temperaturen
Når kimchien er klar – opbevares den på køl, hvor den kan holde sig i op til et år
Læs også: Alt om Fermentering her >>