Friske Forårsruller

Friske Forårsruller – vegetarisk og nemt

Friske Forårsruller – vegetarisk og nemt

Har du prøvet at lave friske forårsruller med rispapir? Det ser måske lidt avanceret ud, men med den rette teknik er det faktisk ret nemt, og så kan du helt selv bestemme hvad du vil putte i dine forårsruller.

Vi synes at peanutdip går helt vildt godt til friske grøntsager, og det skal i selvfølgelig ikke snydes for :-)

Ingredienser til de friske forårsruller

  • Rispapir
  • 2 gulerødder snittet fint på langs
  • 1 agurk snittet fint på langs
  • Rød spidskål snittet fint i lange strimler
  • Babysalat eller spinat
  • 100 gram tofu
  • 1 fed hvidløg (til tofuen)
  • 4 spsk soyasauce (til tofuen)

Ingredienser til peanutdip

  • 3 spsk crunchy peanut butter
  • 1 spsk soyasauce
  • 1 spsk fish sauce
  • 1 tsk rørsukker
  • 1 spsk vand
  • 1 fed hvidløg
  • En knivspids salt

Tilberedning af de friske forårsruller

  1. Lav en marinade af 1 fed hvidløg og de 4 spsk soyasauce, og skær tofuen i små aflange stykker og pres dem forsigtigt ned i marinaden
  2. Lad dem ligge i marinaden mens du skærer grøntsager og laver peanutdip
  3. Snit gulerødder, agurk og spidskål fint og gerne i aflange stykker, så de passer til en forårsrulle
  4. Beklæd et lille fad med bagepapir, kom tofuen i fadet, hæld marinaden over, og bag i 20 min.
  5. Dyp rispapirets i en dyb tallerken med vand, lad det ligge i cirka 30 sekunder, og løft den forsigtigt op på en tallerken
  6. Placer dine grøntsager og tofu i den ene ende i midten af rispapiret, så der er plads i begge sider til at rulle
  7. Tryg fyldet forsigtigt sammen og rul forsigtigt en omgang. Fold herefter enderne i hver side ind og rul færdigt

Tilberedning af peanutdip

  1. Hak hviløgene fint
  2. Bland peanutbutter, soyasauce, fishsauce, rørsukker, salt og hvidløg sammen
  3. Du kan herefter selv justere hvor meget vand du vil bruge, brug mere hvis du vil have en tyndere dip
  4. Dyp dine færdige friske forårsruller i dippen

Nyd dine lækre forårsruller ved bordet, og hyg jer med at rulle dem sammen. Det er kun din fantasi der sætter grænser for hvad du kan fylde i dine friske forårsruller. Vi elsker også at tilsætte tigerrejer og andet fisk :-) Velbekomme!