Hjemmelavede “lidt sundere” Oreo Cookies
Hjemmelavede “lidt sundere” Oreo Cookies
Er du også ret vild med de lækre oreo cookies? Så er denne opskrift måske lige noget for dig. Vi har nemlig lavet en lidt sundere og raw udgave af den klassiske oreo cookie.
Det skal du bruge til hjemmelavet oreo cookies:
Til småkagen
- 2 dl havremel
- 15-20 medjool dadler
- 3 spsk kakao pulver
- 2 spsk honning
- 1 knivspids salt
Til cremen
- 200 gram cashewnødder, blødet op
- 3 spsk kokosolie
- 2 spsk kokossmør
- 15 stevia dråber, juster gerne efter smag
- 2 spsk agave sirup
- 1 tsk vaniljepulver
- 1/2 dl vand
Udblød cashewnødderne i tempereret vand i forholdet 2:1, altså 2 dele vand til 1 del nødder, i 2-4 timer.
Sådan gør du:
- Blend havremel, dadler, kakaopulver, honning og salt i en foodprocessor eller blender
- Massen sal gerne blive til en sammenhængende dej
- Rul dejen ud på bagepapir, og stik småkagerne ud med en rund form (evt. et glas)
- Placer de udstikkede småkager i køleskabet, mens du forbereder cremen
- Blend derefter alle ingredienserne til cremen, til den har en smooth og sammenhængende konsistens
- Juster sødheden med stevia dråberne
- Smør cremen på dine hjemmelavede småkager, og slut af med en småkage ovenpå
Nyd dine hjemmelavede oreo cookies med et glas iskold mælk, eller til kaffen, velbekomme! :-)