Hjemmelavet Tonic

Hjemmelavet tonic

Hjemmelavet tonic

Lav din egen (og bedre) tonic med kinabark – det er super enkelt.

Fordele ved at lave sin egen tonic:
• Bedre resultat rent smagsmæssigt
• Langt billigere i det lange løb
• Du høster anerkendende nik og rosende ord :-)

Opskriften på hjemmelavet tonic

Imponer dine gæster med at hive din egen hjemmelavede tonic frem fra køleskabet – og så er det faktisk også langt billigere end at købe den.

Ingredienser:
1 liter vand
750 g sukker
20 g hel kinabark
Citrusskal af forskellig art (Citron, lime, appelsin osv.) – saften kan også bruges.
1-2 teskefuld hel allehånde – alt efter temperament.
½ brev citronsyre som ca. svarer til 20 gram.

Du hælder bare det hele i en gryde og bringer det i kog. Det skal ikke buldre koge, men bare boble let i 20 min.
Herefter skal du si væsken. Det er mest optimalt i et klæde samt en meget fint masket si kan evt. også bruges. Du skal såvidt muligt undgå rester af kinabark.

Det du ender op med skal ses som en tonic-sirup, der danner grundlag for den lækre tonic smag. Du skal herefter blande den op med almindelig danskvand for at få kulsyren.

Du blander 1 del. tonic med 3 dele danskvand.

Er kinin giftigt?

Kinin har et rygte for at være giftigt, men i den mængde man normalt bruger tonic er det overhovedet ikke et problem. Det anbefales dog at holde sig fra kinin hvis man er gravid.

Fordelen ved at lave din egen tonic er også at du har fuldstændig styr på processen og hvad og hvor meget der kommer i.

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen