Loppefrøskaller

Hvad er Loppefrøskaller?

Hvad er Loppefrøskaller?

Hvad er loppefrøskaller, og hvilken indvirkning har de på kroppen? Få svar på disse spørgsmål og meget mere lige her.

Hvad er loppefrøskaller?

Loppefrøskaller husk

Loppefrø stammer fra planten Plantago ovata og loppefrøskaller er, som navnet fortæller, skallerne fra frøene. Plantago ovata vokser og stammer oprindeligt fra Indien. I dag kan man dog også finde planten i Pakistan. I Danmark bruges loppefrøskaller primært som kosttilskud.

Loppefrø er vandopløselige og suger vand til sig. Man kan derfor tilsætte loppefrøskaller i sin juice eller smoothie – men mere om det senere.

Hvad er loppefrøskaller godt imod?

Undersøgelser viser, at daglig indtagelse af loppefrøskaller er godt for din krop, og har en positiv indflydelse på tarmsystemet. Grunden hertil er, at disse skaller er yderst rige på fibre – faktisk indeholder loppefrøskallerne 88 gram fibre per 100 gram.

Hvordan virker loppefrøskaller?

Loppefrøskaller tilhører den ovennævnte vandopløselige gruppe af kostfibre.

Loppefrøskallerne påvirker tarmen på samme måde som kostfibre fra almindelig kost. Skallerne er dog meget vanskelige for mennesket at fordøje og nogle mener, at de sågar er ufordøjelige.

Loppefrøskallernes mange vandopløselige fibre binder væske, dvs. at når skallerne blandes med vand suger de vandet til sig. Denne væskebinding gør, at tarmbevægelserne stimuleres, således at afføringen bliver mere blød og hurtig-passerende.

Pureviva Psyllium Husk loppefrøskaller

Hvad er fibre eller kostfibre?

Essentielt er fibre eller kostfibre grove kulhydrater. De grove kulhydrater adskiller sig fra andre kulhydrater, da disse kostfibre går mere eller mindre ufordøjede igennem kroppens system, hvor almindelige kulhydrater er hurtigt fordøjede.

Kostfibre er ydermere kendt for at sætte gang i kroppens tarmsystem og hermed fordøjelsen. Dette er en god egenskab, da regelmæssig afføring er vigtigt. Undersøgelser har også vist, at kostfibre har en positiv effekt på kolesteroltallet, dette er dog ikke videnskabeligt bevist.

To typer af kostfibre

Overordnet set er der to forskellige typer af kostfibre – de vandopløselige og de ikke-vandopløselige:

  • De vandopløselige kostfibre kan binde op til 15 gange deres egen vægt, hvilket er en hel del. Denne binding medfører, at maden bliver længere tid i tyndtarmen. De vandopløselige kostfibre forlænger altså den tid, det tager at tømme maven. De vandopløselige kostfibre giver derfor en lang mæthedsfornemmelse.
  • De ikke-vandopløselige kostfibre blandes også med vand, men kan ikke blive opløst i vandet. De suger dog stadig en meget stor mængde vand til sig, men virker ikke på samme måde mættende. Derimod optimerer de passagehastigheden for den mad, vi indtager. Det betyder helt praktisk, at tarmen får en større fylde, hvilket medfører en bedre og mere velfungerende fordøjelse.

Hvorfor er fibre så vigtige for fordøjelsen?

Fibre generelt, herunder også dem der findes i loppefrøskaller, øger mængden af gavnlige bakterier i tyktarmen, hvilket bidrager til at vedligeholde kroppens tarmvægge. Helt lavpraktisk kan man sige, at fibrene fungerer som en indre massage af tarmen, da de bevarer tarmmuskulaturens sammentrækningsevne.

Loppefrøskaller ikke beviste egenskaber

Loppefrøskallerne er primært brugt i Danmark til at forbedre fordøjelsen, men der er nogle, der mener, at skallerne også kan have en god effekt på følgende:

  • Forstoppelse
  • Irriteret tyktarm
  • Diarré
  • Forhøjet kolesterol

Det skal dog siges, at det ikke er videnskabeligt bevist, at loppefrøskallerne virker på de nævnte tilstande. Søg derfor råd og vejledning ved egen læge, da symptomer fra mave/tarm kanalen også kan have andre årsager.

Anvendelsesmuligheder med Loppefrøskaller

Ofte og primært opløses loppefrøskallerne i vand, ca. 2 dl, men det kan også sagtens røres ud i mælk eller juice. Det er dog vigtigt, at væsken drikkes med det samme efter sammenrøring.

Loppefrøskaller kan også bruges som toppings på skyr, yoghurt eller lignende. Bruges skallerne som toppings, er det vigtigt at drikke 1-2 glas vand til, da væske er nødvendigt for at loppefrøskallerne udfører den ønskede effekt. Loppefrøskaller kan også bruges i bagning. Oftest bruges de i forbindelse med glutenfri-bagning, da frøene binder dejen sammen.

Bivirkninger ved brug af loppefrøskaller

Der kan opstå bivirkninger, når man øger sit forbrug af kostfibre sådan helt generelt. Dette kan være oppustethed, luft i maven og ondt i maven.

Bivirkninger mere direkte tilknyttet ved brug af loppefrøskaller kan være allergisk reaktion eller stop i tarmkanalen. Dette skyldes ofte manglende væskeindtag i forbindelse med indtagelse af skallerne.

Et godt råd

Da loppefrøskaller kan medføre bivirkninger, er et godt tip derfor altid at rådgive sig hos egen læge, inden man begynder at tage loppefrøskaller som kosttilskud.

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen