Mælkesyrebakterie-test – Vælg det bedste kosttilskud til dit behov
Mælkesyrebakterie-test – Vælg det bedste kosttilskud til dit behov
Vidste du, at milliarder af bakterier lever i din krop lige nu? En stor del af disse bakterier er mælkesyrebakterier, som bidrager til at holde dit mave- og tarmsystem i balance.
Læs videre for at lære mere om mælkesyrebakterier i denne guide.
Spring til afsnit
Hvad er mælkesyrebakterier?
Mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika, er bakterier, der findes i store mængder i tarmene og hjælper med at opretholde balancen i mavesystemet. Dette er vigtigt, da en ubalance i maven kan forstyrre din hverdag på mange måder. Mælkesyrebakteriernes funktion er at omdanne lactose (mælkesukker) til mælkesyrer. Denne proces skaber syre i tarmen, hvilket bidrager til en normal fordøjelse.
Mælkesyrebakterier og kvinders sundhed
I kvinders kroppe findes der også andre slags mælkesyrebakterier, der hjælper til at vedligeholde en sund bakterieflora i underlivet. En ubalance i bakteriefloraen i vagina kan føre til tilstande som bakteriel vaginose eller svampeinfektioner. Probiotika, især visse stammer af mælkesyrebakterier, kan hjælpe med at genoprette denne balance ved at hæmme væksten af skadelige mikroorganismer.
Dette blogindlæg fokuserer dog på kosttilskud til fordøjelsen.
Hvorfor skal jeg have mælkesyrebakterier?
Der findes flere gode grunde til, at du bør overveje, om du har nok mælkesyrebakterier i kroppen. For det første bidrager det til en normal fordøjelse, og derfor er det vigtigt at have en tilstrækkelig mængde af disse små bakterier i kroppen. Her ser du nogle af de sundhedsmæssige fordele:
- Forbedret fordøjelse: De hjælper med at lindre symptomer på fordøjelsesbesvær, som oppustethed, gas og forstoppelse.
- Støtte til immunsystemet: Probiotika kan hjælpe med at styrke immunsystemet ved at øge produktionen af antistoffer.
- Balancering af tarmfloraen: De hjælper med at genoprette balancen i tarmfloraen efter brug af antibiotika eller ved fordøjelsesproblemer.
Mælkesyrebakterier i kosten
Du kan bare spise dig til mælkesyrebakterier, da de findes i flere forskellige fødevarer. Nogle almindelige kilder inkluderer:
- Fede mejeriprodukter: Yoghurt, A38, og skyr er rige på mælkesyrebakterier.
- Fermenterede fødevarer: Sauerkraut, kimchi og miso indeholder også probiotika.
- Kosttilskud
Det kan være udfordrende for nogle mennesker at opnå en tilstrækkelig mængde mælkesyrebakterier gennem kosten, hvis man f.eks. ikke bryder sig om mejeriprodukter eller er laktoseintolerant. Heldigvis findes der mange kosttilskud, der kan hjælpe dig med at opretholde en normal balance af mælkesyrebakterier.
Test af de bedste tilskud med mælkesyrebakterier
Vi ønsker, at du finder netop det tilskud, der passer bedst til dine behov. Derfor har vi lavet denne guide, hvor vi sammenligner vores 5 favorittilskud med mælkesyrebakterier på 6 forskellige kriterier.
Note: CFU er antallet af levende bakterier, du indtager i forbindelse med en daglig dosis. Det anbefales at tage mellem 1-10 mia. CFU pr. dag, men ved specifikke sundhedsmæssige formål, kan doser på op til 50 mia. anbefales. Følg som udgangspunkt anvisningerne på produktet.
1. Biosym Symbioflor+
Biosym er en velkendt dansk virksomhed, der gennem årtier har specialiseret sig indenfor kosttilskud. Biosym Symbioflor+ er for dig, der ønsker et kvalitetstilskud med mælkesyrebakterier.
- Pris pr. daglig dosis (Vejl. pris): 3,5 kr.
- Anbefalet daglig dosis: 1-2 kapsler 2 gange dagligt
- CFU: 10 mia.
- Opbevaring: Tørt og stuetempereret
- Oprindelsesland: Danmark
- Type: Slugevenlige kapsler
2. Solaray Multidophilus
Solaray er en amerikansk virksomhed, som bliver forhandlet af danske Natur Energi Aps. Multidophilus er for dig, der ønsker sig det bedste af det bedste.
- Pris pr. daglig dosis (Vejl. pris): 11 kr.
- Anbefalet daglig dosis: 2 kapsler dagligt
- CFU: 30 mia.
- Opbevaring: Køleskab
- Oprindelsesland: USA
- Type: Slugevenlige kapsler
3. NDS Probiotic Classic
NDS er en familieejet virksomhed fra Danmark. Probiotic Classic kommer i pulverform og er for dig, der foretrækker et alternativ til kapsler og tabletter.
- Pris pr. daglig dosis (Vejl. pris): 7,50 kr.
- Anbefalet daglig dosis: 1 tsk. dagligt
- CFU: 20 mia.
- Opbevaring: Stuetemperatur
- Oprindelsesland: Danmark
- Type: Pulver
4. Pureviva Mælkesyrebakterier Gummies
Pureviva er en dansk virksomhed, som leverer kvalitet til små priser. Gummies er for dig, der fortrækker et lækkert alternativ til kapsler og tabletter.
- Pris pr. daglig dosis (Vejl. pris): 6,67 kr.
- Anbefalet daglig dosis: 2 gummies dagligt
- CFU: 5 mia
- Opbevaring: Tørt og stuetempereret
- Oprindelsesland: Danmark
- Type: Vingummi
5. Puori Synbiotics
Puori er en dansk virksomhed, hvor kvaliteten kommer i forreste række. Synbiotics kommer i sticks som indeholder pulver med mælkesyrebakterier. Du kan nemt blande det i dine drikke- eller madvarer.
- Pris pr. daglig dosis (Vejl. pris): 11,64 kr.
- Anbefalet daglig dosis: 1 stick dagligt
- CFU: 13 mia.
- Opbevaring: Tørt og stuetempereret
- Oprindelsesland: Danmark
- Type: Sticks
Hvilket kosttilskud med mælkesyrebakterier er bedst?
Det er svært at svare på hvilke mælkesyrebakterier, der er bedst, da det kommer an på dit specifikke behov – find dit behov nedenfor.
Højeste CFU indhold
Spørger du os, vil vi vælge det tilskud med højest CFU, som i dette tilfælde er Solaray Multidophilus. Med det sagt, indeholder de resterende tilskud også de anbefalede mængder CFU.
Bedste pris Er du ude efter den skarpeste pris er Biosym Symbioflor+, med en pris på 3,5 kr. pr. daglig dosis, det rette valg for dig.
Alternativ til piller
Nogle foretrækker alternativer til de klassiske kapsler og her er den bedste løsning Pureviva Mælkesyrebakterier Gummies.
Hos Helsebixen står vi inde for alle ovenstående kosttilskud, så valget er i sidste ende dit. Er du stadig i tvivl, om hvad der er bedst for dig, er du altid velkommen til at kontakte os for yderligere vejledning gennem vores kundeservice.