Indgroede Hår – sådan undgår & behandler du dem
Indgroede Hår – sådan undgår & behandler du dem
Lider du også af indgroede hår og røde knopper, især efter barbering? Så er du ikke alene, faktisk er der mange der døjer med de røde irriterende knopper, som kan give ar og som er en stor irritation og gene når du barberer dig.
Både mænd og kvinder bliver ramt, og derfor har vi skrevet et indlæg om, hvordan du kan slippe af med og behandle indgroede hår.
Spring til afsnit
Hvad er et indgroet hår?
Indgroede hår er hår, der vokser ind i huden istedet for ud, enten fordi det ikke kan trænge gennem huden, eller fordi det tvinges tilbage i huden. Indgroede hår kan faktisk opstå overalt på kroppen og i ansigtet, hvor der er hårsække og hår. Derfor kan indgroede hår også ramme både mænd og kvinder, og er generelt et stort problem i forbindelse med barbering. Især bliver mænd ramt når de barberer skæg, og kvinder er især udsat ved intimbarbering samt ved armhulerne og benene.
Det er særligt mennesker med krøllet og kraftigt hår og meget kropsbehåring, der oftest lider af, og har tendens til indgroede hår
Mange forveksler indgroede hår med bumser, da de oftest også ligner en betændt bums med en sort prik i midten. Indgroede hår er ikke farlige, de opstår som røde hårde knopper på huden, der oftest svier og klør. De kommer sjældent alene, og et område vil oftest blive ramt af mange små knopper, der ikke er særlig pænt at se på.
Et indgroet hår vil oftest forsvinde efter et par dage, men i værste tilfælde kan de udvikle sig til bylder og bumser, og bliver betændte og meget smertefulde.
Hvorfor opstår et indgroet hår?
Normalt vil hår vokse op og trænge gennem huden. Når indgroede hår opstår, er det fordi noget blokerer håret, og håret vil være fanget. Hvis blokeringen er vedvarende vil håret vokse sidelæns eller indad under huden, og sådan opstår et indgroet hår.
Årsagen til blokeringen kan være døde hudceller, der forhindrer håret i at vokse op gennem huden. En anden årsag kan være stramtsiddende tøj, der trykker og forhindrer håret i at vokse ud. Men den største synder er især barbering og voksning, da din hud er meget sårbar, og let bliver irriteret og betændt.
Hvad kan jeg gøre for at undgå indgroede hår?
Det ideele ville være at stoppe helt med at fjerne hår, men det er ikke en mulighed mange vil ty til. Hårfjerning og indgroede hår hænger desværre uløseligt sammen, og man vil nok aldrig slippe helt for at opleve dem en gang imellem. Men der er nogle ting du selv kan gøre, for at mindske risikoen.
4 trin til at undgå indgroede hår
1. God Hygiejne
En rigtig stor årsag til at huden virker irriteret, og der nemt opstår indgroede hår og røde knopper, er hvis din hygiejne under barberingen og andre hårfjerningsmetoder ikke er god nok.
Det er vigtigt jævnligt at skifte barberskrabere, pincetter, skrubbebørster mm. Sørg for at udskifte og holde dine produkter helt rene og helst sterile, man kan fx. sagtens skolde sin barberskraber og pincet. Du overfører bakterier til din nybarberede hud når du bruger beskidte skrabere og produkter – hvilket gør at der oftest kommer betændelse og pus i hårsækkene.
2. Eksfoliering
Som nævnt tidligere, kan døde hudceller være med til at blokere håret i, at trænge gennem huden. Derfor er eksfoliering særdeles vigtig, faktisk over hele kroppen. Mange eksfolierer deres hud i ansigtet, men faktisk har hele kroppen godt af tur med peelingcreme eller skrubbecreme.
Tip: Du kan faktisk selv lave en lækker eksfolierende skrubbecreme med kun 4 ingredienser, klik på linket og find fire forskellige opskrifter:
3. De rette produkter
Faktisk er der ikke udviklet mange produkter til indgroede hår, men der findes cremer, aftershave og barberskum til selve barberingen. Det er meget forskelligt hvordan huden reagerer på disse produkter, men du kan prøve dig frem.
Det er vigtigt at bruge produkter der er milde under og efter en barbering.
4. Find den rette hårfjerningsmetode
Det er meget forskelligt fra person til person hvilke hårfjerningsmetoder der giver størst risiko for indgroede hår. Derfor er det igen vigtigt og nødvendigt at prøve sig frem. Alle metoder, der involverer at hive håret ud ved rødderne, som voksning og epilering, øger desværre risikoen for indgroede hår.
Barbering vil ofte give en mindre risiko for indgroede hår.
Men igen reagerer vores hud forskelligt, prøv i en periode kun at barbere dig med skraber, og afvent resultatet. Hvis du får mange indgroede hår, skal du måske overveje voks, bodysugaring, eller en helt anden metode.
Sådan kan du fjerne et indgroet hår
- Eksfolier skånsomt det område med de indgroede hår. Ved en eksfoliering fjerner du talg, fedt, snavs, døde hudceller og andet, der kan få huden til at stoppe til.
- Opblød og opvarm din hud ved at tage et varmt bad, og skyl området med en skånsom sæbe der er antibakteriel, for at undgå betændelse.
- Fjern forsigtigt det indgroede hår, brug en steril pincet eller en nål. Når du netop har blødgjort og varmet huden, bliver håret mere synligt og ligger lige ved overfladen. Du skal helst undgå at grave dybt ned i huden efter håret, da du derved risikerer at danne sår og ar.
- Vask området med et descinficerende produkt, og lad huden ånde, undgå stramt tøj lige bag efter.
Gode råd til barbering
Når det kommer til barbering, er det vigtigste at pleje din hud før, under og efter, da barberingen er hård for din hud. Derfor er det vigtigt at bruge de rigtige produkter, og undgå helst produkter med sæbe og mange kemikalier.
Indgroede hår opstår oftere på tør hud, end på velfugtet og blød hud, og derfor kan en god bodylotion gøre underværker.
1. Brug en god bodywash inden du barberer dig, helst en der desinficerer huden, og efterlader den helt ren. Tag et langt varmt bad inden du barberer dig, da det blødgører huden, hvilket mindsker risikoen for indgroede hår.
2. Brug en barberskum der er udviklet til at berolige og beskytte huden under en barbering, og husk at barbere hårene i gro retningen – det mindsker risikoen for indgroede hår.
3. Efter barberingen vil det være en god idé at bruge en lotion eller balm der beroliger huden. Gå efter produkter med tea tree oil eller aloe vera, der er kendt for at være milde mod huden, samtidig med at de modvirker bakterier.
Komplet hårfjernings-sæt med Tea tree oil
Australian Bodycare har samlet tre produkter i ét komplet sæt, som sammen giver dig flotte, velholdte og bløde ben efter barbering.
Serien er effektiv imod:
- Røde knopper
- Barberknopper
- Indgroede hår
Hvad indeholder pakken:
Pakken indeholder 3 produkter, der alle er dermatologisk testet, indeholder Tea Tree Oil, som virker antiseptisk og dermed holder huden ren.