Ingefær har længe været brugt både som et middel i madlavningen, der både er en fast ingrediens i sushi og diverse smoothies og juices. Derudover er det blevet mere populært at drikke den rene ingefær som et shot, dog er der ingen undersøgelser der understøtter virkningen af denne tendens.

Vi har lavet et fyldestgørende blogindlæg, hvor du vil kunne blive klogere på den knoldede rod

Hvad er ingefær?

Brugen af ingefær, især som et sundhedsfremmende middel, bliver mere og mere populært, og er stødt stigende i Danmark. Ingefær har den latinske betegnelse Zingiber Officinale og er en gammel plante, som har været dyrket i Indien og Kina i flere tusinde år. I dag dyrkes den primært i asiatiske- og afrikanske lande, hvor Indien og Kina stadig producerer størstedelen.

Ingefær stammer fra samme plantefamilie som gurkemeje og kardemomme. Den del af ingefæren, som bliver solgt i supermarkederne og brugt i madlavningen og kosttilskud kaldes ”rhizomet”. Rhizomet er den del af ingefær-planten, som vokser på eller lige over jordoverfladen. I det daglige, omtales denne del som ingefærroden.

Den karakteristiske duft og smag

Mange kender ingefær fra dens sjove form, samt dens meget kraftige og karakteristiske, krydrede smag og duft. Den krydrede duft og smag kommer fra gingerol, som er den aktive del af den friske ingefærrod. Afhængig af, hvordan man bruger ingefær, og hvilken variant man har med at gøre, ændrer duften og smagen sig.

Gingerol er beslægtet med capsaicin. Capsaicin er en kemisk forbindelse, som findes i chili- og peberfrugter (sort peber osv.). Det er capsaicin, der giver frugterne deres stærke smag. Det samme giver gingerol ingefær. Begge siges at have medicinske fordele.

Hvorfor ændrer duften og smagen sig?

F.eks. hvis du koger ingefær (det kunne være i forbindelse med at lave ingefærshots), så bliver smagen mindre kraftig og forvandler sig til en mere sød aroma, dog stadig krydret. Dette er fordi, gingerolen fra den friske ingefær ændrer sig til zingerone, som er en kemisk transformering.

Tørret ingefær er derimod dobbelt så krydret og kraftig som frisk ingefær og skyldes forvandlingsprocessen af gingerol i tørringsfasen (som er noget indviklet).

Hvad er Ingefær godt for?

Det er først inden for de sidste årtier, at ingefæren virkelig er blevet populær i de vestlige lande. Ingefær er dog endnu ikke anderkendt som værende et effektivt lægemiddel. Grunden hertil er, at der stadig mangler en del veldokumenterede beviser og undersøgelser på ingefærens reelle virkning på kroppen.

Vidste du at ingefær indeholder 43 mg Magnesium pr. 100 gram?

Hvorfor er ingefær sundt?

På trods af manglende dokumentering af ingefær, så er ingefær stadig meget populært at bruge. Ingefær har en interessant blanding af vitaminer og mineraler, og du vil kunne finde indholdet af disse lige nedenunder.

Ingefær har et spændende næringsindhold, Per 100 gram ingefær, får man blandt andet:

• Jern: 0,6 mg
• Calcium: 16 mg
• Magnesium: 43 mg
• Vitamin B6: 0,2 mg
• Vitamin C: 5,0 mg
• Vitamin E: 0,3 mcg

5 Formodede Virkninger ved Ingefær

Som sagt, har ingefær ikke nogle dokumenterede effekter. Men det må tænkes, at det ikke har været brugt i asiatisk naturmedicin i tusindvis år for ingenting. Derfor har vi listet 5 formodede, ikke godkendte, virkninger nedenfor.

1. Ingefær mod kvalme & søsyge

Ingefær har i visse undersøgelser vist at kunne lette kvalmefornemmelser, dette er dog ikke videnskabeligt bevist. Søsyge kommer ofte til udtryk ved, at man oplever kvalme, opkastning, koldsved samt svimmelhed. Men der er måske hjælp at hente, for en undersøgelse viste at ved at indtage ingefær blev kvalme, svimmelhed og opkast mindsket, dette er dog heller ikke videnskabeligt bevist.

Det er blandt andet pga. indholdet af phytonæringsstoffer, der gør at ingefær kan være med til at have en lettende fornemmelse mod kvalme.

På Helsebixen har vi et produkt netop til at modkæmpe køresyge samt søsyge. Du finder det lige herunder.

2. Ingefær som anti-inflammatorisk-middel

Inflammation er ofte en naturlig reaktion fra kroppens eget immunsystem, men hvis inflammationen vedvarer, kan det være tegn på sygdom eller en skade. Den anti-inflammatoriske virkning kan både virke mod inflammatoriske tilstande i alt fra muskler, led og i hjernen. Inflammation i hjernen kan bl.a. forsage migræne, så i princippet burde ingefær virke mod det.

3. Naturligt Gigtmiddel

Den anti-inflammatoriske effekt i ingefær kan også have en effekt på gigtpatienter. Her er dog ikke noget forskning der bakker denne påstand op. Men det er altid værd at prøve, om du opnår en gavnlig effekt.

4. God mod sygdom? – Ingefær

Om vinteren oplever mange danskere at blive syge mindst én gang, dog er mange småsyge i op til flere måneder. Du har sikkert hørt om ingefærshots, og undret dig over hvorfor folk drikker dette når de er syge. Ingefær har vist, at det kan virke slimløsende og derfor er det særligt effektivt mod den “klump” der ofte sidder i halsen når man er ved at blive syg.

5. Genopliv din sexlyst med Ingefær

I Asien, hvor ingefær har været brugt til mange medicinske formål i tusindvis af år, bruger man ingefær for at forbedre potensen og fertiliteten. Dette er især gældende for mænd.

Vi skynder os lige at nævne, at ingefær ikke har nogen dokumenteret virkning, men mange undesøgelser viser at man bør tage det seriøst som naturlægemiddel. I fremtiden kan forskerne måske få nogle undersøgelser ud i verden, som retfærdiggør den omtale ingefær har haft de seneste år.

Hvor meget ingefær kan jeg indtage dagligt?

Så kom vi til det obligatoriske spørgsmål. Hvad er den anbefalede daglige dosis? Her er der umiddelbart ikke nogen studier, der kritisk har efterforsket doseringen af ingefær. Dog anbefales det ikke at spise mere end 2 gram ingefær per kilogram kropsvægt per dag. Du kan derfor indtage en hel del ingefær om dagen, før det anses som overdosis.

Tager du ingefær som kosttilskud, varierer doseringen ofte mellem 1-6 kapsler/tabletter dagligt, alt efter behov.

Bivirkninger ved ingefær

Som udgangspunkt har ingefær ikke nogle bivirkninger. Dog skal de daglige mængder være tilpas, og det er vigtigt at følge en læges anvisninger angående kosttilskud i form af ingefær.

De bivirkninger, der er konstateret er meget milde i graden af sure opstød, mavesmerter samt kvalme.

Ingefær og graviditet

Ved for høj indtagelse af ingefær under graviditet har forsøg på rotter vist, at der er en øget chance for abort og fosterskader. Der er dog intet galt i at spise ingefær i naturlige mængder igennem maden.

Hvis du vil benytte dig af kosttilskud med ingefær under din graviditet, skal du altid rådføre dig ved egen læge inden.

Ingefær i flere varianter

Ingefær kan fås i mange varianter, hvoraf de mest velkendte er nok den friske og rå ingefær, den tørrede ingefær, samt ingefær i pulverudgave. Men man kan også få ingefær i følgende varianter:

• Konserveret ingefær
• Kandiseret ingefær
• Syltet ingefær
• Ingefærolie
• Ingefær-ekstrakt

På Helsebixen kan du få ingefær i flere forskellige varianter.

Ingefær i madlavning

Man kan bruge ingefær på mange forskellige måder og i diverse retter og bagværk. Den friske ingefær kan bruges rå i juice/smoothies, samt i madlavningen. Du kan også koge det ind til en kop te eller lave en god portion ingefærshots.

Den tørrede udgave kan bruges i bagværk eller i retter for at give det sidste pift. Du kan sylte ingefæren og bruge den som tilbehør til sushi (som vi kender det fra restauranterne). Du kan lave marmelader og kompotter med ingefær. Ja, det er faktisk næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bruge det til.

Et lille godt råd: Hvis du køber frisk ingefær i supermarkedet, er det vigtigt, at du husker at skrælle den, inden du bruger den i madlavningen – og da ingefærroden er en sjov en at skrælle, vil vi give dig et godt trick.

Brug en teske og brug rundingen til skrælle skindet af ingefæren.

Ophold frisk ingefær i køleskabet et par uger eller frys det ned.

Ingefær som kosttilskud

Ingefær kan også tages som kosttilskud, som man kan supplere op med i det daglige. Det gør det nemt at få sit daglige behov/indtag af ingefær.