Kartoffel vs. Sød kartoffel
Kartoffel vs. Sød kartoffel
Den almindelig hvide kartoffel har i mange år været en populær spise i Danmark. På det sidste er den blevet udskældt og udskiftet med den sundere udgave, nemlig den søde kartoffel. Men hvilken kartoffel burde vi egentligt spise? Er den søde kartoffel sundere?
Spring til afsnit
Den hvide kartoffel
Den gode gamle hvide kartoffel er efterhånden blevet forbudt spise i det moderne hjem. Mange går langt uden om den hvide kartoffel når de er på slankekur, eller bare gerne vil spise sundt, og det er en fejl. Selvom kartoflen indeholder kulhydrater, så er den altså ikke decideret usund, den giver dig en god mæthedsfornemmelse, og så har den en energitæthed som hverken pasta eller ris har.
Den almindelige hvide kartoffel indeholder generelt flere kalorier end den søde kartoffel, men derudover minder deres næringsindhold særdeles meget om hinanden.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. 100 g.
-
- Kcal: 82 kcal.
- Protein: 1,9 g.
- Fedt: 0,3 g.
- Kulhydrat: 17 g.
– Kostfibre 2,2 g
– Sukker 0,8 g
Vitaminer & mineraler pr. 100 gram
- Vitamin A: 2 IU
- C-vitamin: 19,7 mg
- Calcium: 12 mg
- Jern: 0,8 mg
- Vitamin B6: 0,3 mg
- Magnesium: 23 mg
Den søde kartoffel
De seneste år er den søde kartoffel blevet magisk-gjort af diverse fitness guruer og -eksperter. Den søde kartoffel har en lækker sødelig smag, hvilket giver mening eftersom at den indeholder mere sukker end den hvide kartoffel.
En klar fordel ved den søde kartoffel er at både kalorie- og salt indholdet stiger ved tilberedningen af almindelige kartofler, men ikke hos de søde kartofler. De indeholder nemlig langkædede kulhydrater, og de påvirker blodsukkeret meget mindre end de kort kædede, som der findes i de almindelige kartofler.
Den søde kartoffel indeholder i modsætning til den almindelige kartoffel Betakaroten, ligesom gulerødder, der gør at vores hud har lettere ved at optage farve, når vi udsætter den for solens stråler.
Vidste du at de søde kartofler faktisk slet ikke er i familie med den hvide kartoffel? De tilhører i virkeligheden græskar familien.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. 100 g.
-
- Kcal: 71 kcal.
- Protein: 1,3 g.
- Fedt: 0,3 g.
- Kulhydrat: 14 g.
– Kostfibre 3 g
– Sukker 4,2 g
Vitaminer og mineraler pr. 100 gram
- Vitamin A: 14.187 IU
- C-vitamin: 2,4 mg
- Calcium: 30 mg
- Jern: 0,6 mg
- Vitamin B6: 0,2 mg
- Magnesium: 25 mg
Hvilken er den heldige kartoffel?
Alt i alt må vi konkludere at den ene kartoffel ikke er sundere end den anden. Begge kartofler indeholder sunde kulhydrater og kostfibre, forskellen på dem er dog minimal. Den eneste forskel af betydning på de to kartofler er, at den søde kartoffel indeholder mere Vitamin A, og så indeholder den en del mere sukker end den hvide kartoffel. Nååår ja, og så kan man selvfølgelig tale om prisen, som der også er betydeligt forskel på ;-)
Er du vild med den søde smag fra den søde kartoffel, skal du vælge den på dét grundlag, for den kan ikke kategoriseres som sundere end den almindelige. Er smagen uden betydning for dig, er den søde kartoffel blot en dyrere måde at indtage sunde kulhydrater. Vi anbefaler at man varierer eller mixer de to kartofler, som man generelt skal variere sin kost.