Kreatin - Alt Der Er Værd At Vide

Kreatin – Alt der er værd at vide

Kreatin – Alt der er værd at vide

Hvis du allerede har bevæget dig ind i træningsverdenen, har du sikkert hørt om kreatin. Og ja, træningsverdenen kan føles som lidt af en jungle – fyldt med et hav af valg og ofte forvirrende informationer. Det er nemt at miste overblikket og hurtigt blive overvældet.

Derfor har vi skrevet denne artikel for at give dig klar og brugbar viden om kreatin. Måske er det lige præcis den træningsmakker, du har manglet for at tage din træning til næste niveau!

Hvad er kreatin?

Kreatin er ikke et ukendt stof for kroppen – det bliver nemlig naturligt produceret og lagret i vores muskler og knogler. Det spiller en vigtig rolle, når du udfører fysisk aktivitet, da det hjælper musklerne med at trække sig sammen og sikrer, at nervesignaler sendes korrekt.

Hvordan virker kreatin?

Kreatin fungerer som et lille reservelager af energi for kroppen. Under kortvarig, intens aktivitet, såsom sprint eller vægtløftning, kan musklerne have brug for et hurtigt energiboost. Kreatin frigiver denne energi, men lagrene tømmes hurtigt, så effekten er kortvarig. Derfor er det særligt effektivt i træningsformer med eksplosive bevægelser.

Hvor kommer kreatin fra?

Kroppen producerer selv kreatin ved hjælp af aminosyrer, og du kan også få det fra fødevarer som kød og fisk. Det er derfor muligt, at dine lagre allerede er fyldt, især hvis du spiser en proteinrig kost. Du har altså begrænset plads i kroppen til kreatin, og når din maksimale kapacitet er fyldt ud, vil yderligere ikke have nogen effekt.

Dog kan kreatintilskud være værd at overveje, især for vegetarer, veganere eller dem, der ønsker at optimere deres træningspræstationer.

Hvorfor bruge kreatin?

Kroppen producerer som sagt selv kreatin og den typiske danske kost indeholder fødevarer, som er rige på kreatin. Derfor er det ikke alle, der vil opleve en effekt fra et tilskud, hvis depoterne allerede er fyldt.

Ønsker du et boost til træningen?
Dog kan kreatin have en positiv effekt på fysisk aktivitet, især hård og intens træning. Det kan nemlig have en præstationsfremmende effekt, især ved hård og intens fysisk aktivitet. Hvis du dyrker ekstremsport eller styrketræning, hvor musklerne ofte skal levere korte, intense kraftudladninger, kan kreatin være et værdifuldt supplement. Kreatin er mindre effektivt til langvarige, lavintensive aktiviteter som løb eller svømning, men hvis træningen involverer høj intensitet, som f.eks. HIIT eller mountainbiking, kan det stadig være gavnligt.

Er du vegetar eller veganer?
De bedste kilder til at få kreatin igennem kosten er kød og fisk. Derfor vil din kost som vegetar/veganer have lavere niveauer af kreatin, og det kan derfor være relevant for dig, at tage et supplement, der kan give et boost til din energi.

Kreatin til styrketræning

Hvor meget skal man bruge?

Du har ikke brug for store mængder kreatin for at dække kroppens behov. De fleste anbefalinger ligger på omkring 3-4 gram dagligt. Det tager normalt cirka en uge, før kreatinniveauet i kroppen er højt nok til at forbedre sportspræstationer mærkbart.

Kroppen opbygger tolerance
Over tid kan kroppen dog blive mere tolerant over for kreatin, hvilket betyder, at musklerne lagrer mindre af det, og effekten aftager. Derfor kan det være en god idé at tage en pause efter 2-3 måneders brug – gerne i omkring en måned. Dette giver kroppen mulighed for at nulstille sin tolerance, så du kan få maksimal effekt, når du genoptager tilskuddet.

Er der nogle bivirkninger?

Kreatin anses generelt for at være sikkert og har ingen kendte alvorlige bivirkninger, når det bruges i anbefalede doser. Det er dog stadig vigtigt at overholde den anbefalede daglige mængde for at undgå eventuelle problemer.

Hvordan finder du det rette tilskud?

Optimum Nutrition Creatine Powder Unflavored

Det var alt det vigtigste info om kreatin. Lyder det som noget for dig? Så er spørgsmålet nu, hvilket tilskud, du skal vælge. Her er det let at fare vild, især hvis du aldrig har prøvet et kreatintilskud før. Heldigvis har vi lavet en stor bedst-i-test om kreatintilskud – her kan du se de mest populære tilskud på markedet og få den info som du skal bruge for at træffe det rette valg. Eller kontakt vores Kundeservice, som vil forsøge at besvare alle de spørgsmål du har.

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen