Kyllingelår og grøntssagsfritter med ramsløg
Kyllingelår og grøntssagsfritter med ramsløg
Lige nu er det sæson for ramsløg. Hvis du er så heldig at bo i nærheden af Århus, så tag ud i Risskov – her bugner det med ramsløg. Smagen minder om en mellemting mellem purløg og hvidløg. Opskrift udarbejdet af kostvejleder Heidi Kronvold, www.foodfix.dk
Ingredienser
Til kyllingen skal du bruge flg.:
- Så mange kyllingelår (eller andre stykker kød fra en kylling), som du lyster
- Masser af frisk ramsløg
- Italiensk krydderi fra Urtekram
Til fritterne skal du bruge flg.:
- ½ butternut squash
- 2 store gulerødder
- 1 fennikel
- Masser af ramsløg
- 1 spsk olivenolie
- Salt
- Peber
- 1 spsk kartoffelkrydderi fra Urtekram
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 175 grader
- Start med at snitte al ramsløgen i små stykker
- Rør olivenolien til kyllingen op med italiensk krydderi, salt og peber
- Placer kyllingestykkerne i en smurt bradepande (eller en plade beklædt med bagepapir)
- Pensl med krydderolien og drys med ramsløg
- Sæt kyllingen i ovnen
- Nu er det tid til at gå i gang med fritterne
- Skær butternut squashen ud i pommes frites lignende stykker (lad være med at skrælle den, hvis den er økologisk. Skrællen smager fint)
- Skræl gulerødderne og skær ud i pommes frites
- Rens fenniklen og skær ud i skiver
- Rør olivenolie med krydderier og bland det hele godt sammen
- Kom grøntsagerne op på en bageplade med bagepapir
- Sæt dem med i ovnen og giv det ca. 35-45 minutter
- Du kan vurdere om kyllingen er færdig ved at stikke en gaffel i. Den væske, der kommer ud, skal være helt klar
- Fritterne bliver ikke rigtigt sprøde, men når de er godt møre, så er de færdige