Læbepomader
Læbepomader
Spring til afsnit
Pas på dine læber
Især i efterårs og vinterperioder er der mange, der oplever tørre og sprukne læber. Faktisk mister din læber op til 10 gange mere fugt end dit ansigt og krop. Når du anvender en læbepomade, tilføjer du fugt og pleje til dine tørre og sprukne læber.
Dine læber er følsomme
Dine læber er meget følsomme overfor skiftende vejr og temperaturer. Det kan være smertefuldt hvis læberne revner. Nogle venter med at bruge en læbepomade, til at læberne er meget tørre, men dette kan være en ulempe, da du så ofte vil fugte dine læber med dit spyt. Spyttet indeholder enzymer, der gør at dine læber endnu mere tørre. Sørg derfor for at anvende en læbepomade hurtigst muligt, når du oplever tørre læber.
Der findes mange forskellige læbepomader med forskellige funktioner og smagsvarianter.
Læbepomade til ski- og solferie.
Hvis du skal på ski- eller solferie, kan det være en god idé at bruge en læbepomade med solfaktor. En sådan læbepomade beskytter dine læber mod solens skadelige stråler.
Når du står på ski, vil sneen reflektere solens stråler med op til 80%, solens stråler reflekteres også selv om det er overskyet. Dette vil kunne give dig solbrændte læber. Men med en læbepomade med solfaktor, mindsker du risikoen. Frosten vil også have en udtørrende effekt på dine læber. Sørg altid for at påsmører læbepomaden inden du tager ud på pisten og tilføj et nyt lag flere gange i løbet af dagen.
Når du er på solferie rammes dine læber også af solens skadelige stråler. Påfør derfor også altid en læbepomade med solfaktor inden du bevæger dig ud i solen. Og tilføj også et nyt lag flere gange i løbet af dagen. På den måde beskytter du dine læber bedst muligt.
Læbepomade til børn
Der findes forskellige læbepomader til børn. Børn der er meget ude i alt slags vejr, kan til tider opleve at få tørre og sprukne løber. Det kan være smertefuldt for barnet at have tørre og sprukne læber. Det er derfor en god idé at holde øje med dit barns læber, så du med det samme kan tilføje en plejende og beskyttende læbepomade på dit barns læber.
Læbepomade med forskellige smagsvarianter
Hvis du gerne vil have en læbepomade med smag, findes der utrolig mange. Du kan vælge lige præcis den smagsvarianter du ønsker.
Læbepomader med forskellige funktioner
Hvis du gerne vil fugte og pleje dine læber, kan en læbepomade med Aloe Vera, Sheasmør og E-vitamin være gavnlig.
Hvis du oplever tørre og sprukne læber, kan en læbepomade med plejende egenskaber være fordelagtig, da den går ind og plejer dine tørre læber og genopbygger dem.
Vær opmærksom på, kun at bruge læbepomader i kortere tid ad gangen, da overdreven brug kan have modsat virkning og gøre dine læber afhængige af læbepomaden, og du vil derfor blive ved med at opleve tørre læber.
Gode råd:
Et godt råd er, at drikke masser af vand, da det er med til at holde fugtbalance optimal, hvilket kan mindske problemet med tørre læber.
Ligesom det er vigtigt, at drikke vand, er det også vigtigt, at indtage nok B-vitaminer og jern da de medvirker til, at du undgår tørre og sprukne læber.
Hvis du har fået tørre læber, kan du med din tandbørste, skrubbe forsigtigt på læberne, for at fjerne døde hudceller. Påfør herefter læbepomade for at fugte og pleje dine læber.