Luft

Lær at trække vejret ordentligt – nyt liv og ro i hverdagen

Lær at trække vejret ordentligt – nyt liv og ro i hverdagen

Trækker du vejret ordentligt? Det lyder fjollet, men ikke alle lærer at trække vejret rigtigt i takt med at vi bliver ældre. Dette kan skyldes at vi oftest suger maven ind, eller simpelthen ikke trækker vejret dybt nok ned i maven. Derfor er det nødvendigt, at vi spørger os selv, om vi trækker vejret rigtigt. Hvis du føler at du ikke får nok luft ned i maven, kan du læse med her og blive klogere på, hvad man kan gøre, for at ændre på dette uheldige mønster.

Hvad sker der når vi ikke trækker vejret ordentligt?

Som barn lærer vi automatisk at trække vejret rigtigt og vi bruger hele bugen og maven til hver enkelt åndedrag. Men det er når vi bliver voksne, at der opstår en tendens til en mere overfladisk vejrtrækning efterhånden som uro, bekymringer og stress bliver en del af hverdagen. Dette kan bidrage til, at du plages af spændinger i nakke, ryg og kæbe, får maveproblemer, forhøjet blodtryk, søvnproblemer, hormonel ubalance og psykiske problemer.

5 øvelser der sikrer dig en sund vejrtrækning

Lange og dybe åndedrag

Du kan lave øvelsen på en stol og med rank ryggen. Træk vejret gennem næsen og fyld maven med luft. Bliv ved med at trække luft ind og mærk, hvordan brystkassen rejser sig. Pust vejret langsomt ud gennem næsen og mærk, hvordan kroppen synker sammen og tømmes for luft.

Træk vejret gennem dine næsebor

Du kan lave øvelsen på en stol eller lægge dig ned. Hold højre hånds tommelfinger mod højre næsebor og hold resten af hånden lige op langs næseryggen. Træk nu vejret igennem venstre næsebor, langsomt og dybt. Når du har gjort det en ti gange, gør du det samme med højre næsebor-

Hurtig vejrtræknings øvelse

Du kan lave øvelsen siddende med armene rakt i vejret, eller med hænderne på skødet. Træk vejret hurtigt og rytmisk gennem næsen. Der skal være mellem ét og tre åndedrag pr. sekund. Træk vejret helt ned i maven. Begynd langsomt og øg hastigheden men sørg for, at indånding og udånding tager lige lang tid. Hvis du får det skidt af øvelsen skyldes at du indånder den samme luft som du udånder, og du skal puste mere intenst ud. Øvelsen er ikke egnet til kvinder, der er gravide eller har menstruation.

Skridt øvelse

En anden god øvelse er at gå ti skridt, mens du for hvert skridt trækker mere og mere luft ind i lungerne. På de næste ti skridt puster du så langsomt luften ud igen. Inden længe vil du igen føle det naturligt, at din mave hører med til din vejrtrækning, og efterhånden vil du trække vejret korrekt i løbet af dagen.

Kast anker

Du kan sidde ned eller ligge ned, mens du med lukkede øjne koncentrerer dig om at registrere din naturlige vejrtrækning. Følg luftens vej ned i lungerne og ud igen. Glem alt omkring dig imens og vær blot tilstede i nuet. Denne simple øvelse kan hjælpe dig til at være mere nærværende og gøre dig bedre i stand til at håndtere de værste bekymringer.

Træn dit åndedrag så tit som muligt

Selvom du måske aldrig har tænkt over dit åndedrag, så er det vigtigt at finde en god åndedragsrytme. Hvis du føler at du ikke trækker vejret helt ned i maven, kan du heldigvis hurtigt ændre dårlige åndedrætsvaner til det bedre, men det kræver, at du træner det jævnligt. Du kan bruge øvelserne ovenfor inden du skal sove, når du vågner om morgenen, kører i bil eller tog, eller venter i køen i supermarkedet. Jo mere du træner, jo mere naturligt og automatisk bliver din vejrtrækning.

Fordele ved at trække vejret rigtigt

Hvis din krop ikke får nok luft ud i cellerne vil det have en stor betydning for din sundhed, hvilket blandt andet kan ses på din fordøjelse, dit kredsløb og i nervesystemerne.

Din vejrtrækning er altså en kæmpe faktor for din krops funktion! Ved at trække vejret rigtigt, vil du:

  • Få mere energi
  • Forhøje din livskvalitet og dit helbred
  • Forbedre din fysiske og mentale tilstand
  • Øge din koncentrationsevne
  • Blive bedre til at slappe af og være i nuet
  • Mindske dit stressniveau

Kosttilskud der øger iltoptagelse

Jern er et mineral, der sørger for at vores kroppe kan fungere optimalt, da det hjælper med at pumpe ilt rundt i kroppen. Jern transportere ilten, og øger optagelsen da de støtter kroppens røde blodlegemer.

Cirka 40 procent af alle danske kvinder har, eller er på vej til at lide af, jernmangel. Jernmangel rammer hovedsageligt kvinder i den fødedygtige alder, der ikke får dækket det daglige behov for jern via kosten.