Tørre Læber, Læbescrub

Lav din egen læbescrub – plejer & beskytter

Lav din egen læbescrub – plejer & beskytter

Vidste i at man faktisk også kan bruge scrubs til sine læber, for at komme af med død hud og tørhed? De virker med det samme, og giver kysseklar og smidige læber. Især er det en fordel at pleje sine læber i vinterperioden, og en læbescrub virker fantastisk godt hvis du lider af sprukne og tørre læber.

Vi går en kold tid i møde, og det betyder tørre læber for mange. Vi giver dig 3 forskellige læbescrubs, som plejer og fugtgiver og samtidig beskytter dig mod frost og kulde.

Kokos læbescrub

Kokos er en fremragende naturlig ingrediens når det kommer til hud og læbepleje, da den indeholder antioxidanter samt nærende fedtsyrer. Honningen renser og plejer, og binder naturligt alle ingredienserne sammen. Den brune sukker vil gøre blandingen til en scrub, og løsne overskydende hud.

Ingredienser

  • 1 spsk kokosolie
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk brun sukker

Sådan gør du
Bland alle ingredienserne sammen i en lille skål, og sørg for at der ikke er klumper af kokos. Konsistensen skal gerne være tyk, og du kan derfor sætte kokosolien på køl, hvis den virker for flydende. Smør et lag på dine læber, og kør fingeren over med cirkulære bevægelser. Lad scrubben virke i 2 minutter, og skyl med lunt vand.

Sukker & Lime læbescrub

Lime vil fungere som en naturlig renser, og vil kunne desinficere samt fjerne bakterier fra dine læber. Sukker vil give din scrub små fine korn der mildt fjerner død hud og som plejer dine læber.

Ingredienser

  • 1 spiseske lemon saft
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk olivenolie

Sådan gør du
Bland alle ingredienserne sammen i en lille skål, og sørg for at det hele bliver blandet godt rundt. Da denne scrub ikke bliver så tyk, kan du påføre den med en tandbørste, og forsigtigt køre den rundt i cirkulære bevægelser. Lad scrubben virke i 2 minutter, og skyld med lunt vand.

Kaffe læbescrub

Kaffe er en hyppigt brugt ingrediens i diverse plejeprodukter. Som læbepleje vil kaffe kunne gå ind og eksfoliere, og forynge dine læber. Kaffe vil sætte gang i blodomløbet i dine læber, og de vil fremstå friskere og mere farverige.

Ingredienser

  • 1 spsk kaffegrums
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk honning

Sådan gør du
Bland alle ingredienserne sammen i en lille skål. Honningen vil binde kaffen sammen med olien, og give en lækker tyk konsistens. Du kan smøre blandingen på med fingeren eller med en tandbørste med forsigtige cirkulære bevægelser. Lad gerne læbescrubben virke i 5 minutter, og skyl derefter med lunt vand.

Vi anbefaler

Vi har fundet 2 produkter der alle er udviklet til tørre og sprukne læber.

Vi håber i kommer igennem vinteren uden tørre og ømme læber, og at de forskellige læbescrubs vil være med til at beskytte jeres læber imod det kolde vintervejr.
Du kan faktisk gemme din hjemmelavede læbescrub i køleskabet i op til 2 uger, og hurtigt og nemt pleje dine læber :-)