Hvad er Lecithin?

Lecithin er fedtsyrer i form af fosfolipider, som er indgår i alle levende cellemembraner. Lecithin – også kaldet fosfocholin – består af 2 fedtsyrer, glycerol, fosfat og cholin. Cholin findes i neurotransmitteren acetylcholin, som er nødvendig for, at hjernen og nerverne fungerer optimalt.

Fosfocholin er amfolyt, hvilket betyder, at fosfocholin molekylet både er hydrofilt og lipofilt. Dette giver lecithin en emulgerende og fugtgivende egenskab.

Via leveren hjælper cholin kroppen med at udnytte fedtstofferne optimalt, da lecithin i denne funktion er lipofilt, dvs. fedtelskende. Dette betyder, at lecithin har en emulsificerende indvirkning på fedtholdige stoffer.

Lecithins funktioner

Lecitin har indflydelse på rigtig mange forskellige processer i kroppen. Lecithin påvirker bl.a.:

• Kolesterol
• Åreforkalkning
• Hukommelse
• Indlæring
• Generel hjernefunktion
• Nerveceller

Lecithin og kolesterol

I fordøjelsen er lecithins funktion at nedbryde fedt fra kosten. Fedtet bliver nedbrudt til små dråber, som dermed øger fedtets overfladeareal således, at hastigheden, hvormed enzymerne fordøjer fedtet, øges.

Lecithin muliggør derfor optagelsen af fedtet i tarmen og sørger for transporten af fedtstoffer rundt i kroppen, samt udvekslingen af fedtstoffer mellem cellerne. Disse funktioner har bl.a. stor betydning for kolesterolbalancen, og mange forsøg har vist, at Lecithin sænker blodets indhold af totalkolesterol, samtidig med at det hæver indholdet af HDL-kolesterol (det gode) og sænker LDL-kolesterol (det dårlige), dette er dog ikke videnskabeligt bevist endnu.

I leveren er det størknet kolesterol, som er forløber for mange sundhedsproblemer i galdeblæren. Derfor har lecithin også indflydelse i leveren og galdeblæren. Det sørger nemlig for, at kolesterolen ikke størkner, men derimod forbliver flydende i galden.

Generelt virker lecithins evne til at nedbryde fedtlagre i kroppen godt imod åreforkalkning, da dette er karakteriseret ved fedtaflejringer i blodkarrene. Det samme gælder for leverproblemer forårsaget af fedtaflejringer.

Lecithin og hjernefunktioner

Tidligere forskning viser, at lecithin har stor indflydelse på hukommelse, hjerne- og nervefunktioner. Lecithin findes i alle kroppens celler. Den faste substans i nerveforbindelserne indeholder 28% lecithin, knoglemarven kan indeholde op til 41,5%,mens indholdet af lecithin ligger på 67% i de såkaldte myelinskeder.

Lecithin spiller derfor en rolle i forbindelse med rigtig mange af kroppens processer, da behovet for og forekomsten af lecithin i kroppen er utrolig vigtig.

Tilstanden Myastenia gravis medfører et alvorligt tab af muskelstyrke, og opstår når kroppens produktion af acetylcholin er nedsat. Acetylcholin produceres af cholin, og har man for lidt cholin, kan der ikke produceres nok acetylcholin.

Da acetylcholin er en neurotransmitter, sender den nerveimpulser rundt i kroppen til bl.a. musklerne. Denne funktion bliver svækket, og muskelfunktionen vil blive nedsat, hvis indholdet af cholin og dermed acetylcholin er for lavt, da mængden af neutransmittere til at videresende signalerne til musklerne således også vil være nedsat.

Lecithin og hukommelse

Acetylcholin spiller også en vigtig rolle som neurotransmitter ved lagring i hukommelsen. Mangler der acetylcholin, er korttidshukommelsen blokeret, og nyerhvervet viden kan ikke
lagres. Både langtidshukommelse og læring påvirkes også ved lavt indhold af cholin og acetylcholin.

Når vi lærer noget nyt, dannes der nemlig nye forbindelser mellem nervecellerne – også kaldet synapser. Gennem disse synapser sendes impulser, hvis styrke justeres og forbedres, når vi “husker” og gentager bevægelser og på denne måde bruger forbindelserne igen og igen. Hvis der bliver en underforsyning af cholin, tvinges hjerneceller og nerveceller til at bruge deres reserver.

Disse reserver udvindes af cellemembranerne, der består af omkring 10% cholin. Når cholinreserverne i cellemembranerne opbruges, ødelægges cellerne og dør. Denne proces kaldes for “nervecellernes autokannibalisme”, og dette har stor betydning for både hukommelse og indlæring.

Når cellerne ødelægges og dør, ødelægges nerveforbindelserne nemlig også. Dette betyder, at vigtig information går tabt, da vi bliver ude af stand til at huske.

Ydermere påvirkes indlæring også, da der vil være færre nerveceller, der kan forbindes, og da vi netop lærer ved, at nerveceller skaber forbindelser, bliver denne proces forhindret.

Lecithin og nerveceller

Nerveceller består overordnet af en cellekrop med en cellekerne, dendritter, en axon og en axonende. Axonen er en nervecelles forgrening, der leder nerveimpulsen bort fra nervecellelegemet og videre til enten en anden nervecelle, en muskel eller slimhinder m.m. Omkring axonen sidder myelinskeder.

Myelinskedernes funktion er at “isolere” axonen, således at nervesignalerne bliver transporteret hurtigere, og hele processen med viderebringelse af signaler forløber uforstyrret og problemfrit. Hvis myelinskederne bliver beskadiget, som det fx er tilfældet ved multipel sklerose, hvor immunsystemet angriber myelinskederne, forstyrres nervesignalerne.

Signalerne bliver langsomme, forkludrede eller blokerede, og dette kan lede til en lang række lidelser.

Dette betyder, at man kan få smerter i områder af kroppen, der egentlig ikke fejler noget. Når myelinskederne er ødelagte eller beskadigede forstyrres de nervesignaler, som sender smerte signaler afsted. Hjernen får derfor besked om, at noget gør ondt, selvom området ikke bliver udsat for smerte.

De beskadigede nerveceller bliver dermed hyperaktive, og sender hele tiden forkerte signaler afsted. Dette er fx også tilfældet ved fantomsmerter.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med DFI