Linsesuppe
Linsesuppe
Det er dejligt med en krydret suppe til en kold aften, og det er super enkelt at lave. Linsesuppe er en god kilde til masser mineraler, kostfibre og proteiner, og desuden er linser også rige på B-vitaminer. Lad denne lækre suppe varme dig godt igennem og give dig god næring.
Ingredienser
- 300 g kogte, grønne linser (koges i 30 minutter)
- 150 g frisk spinat
- 400 ml kokosmælk
- 2 løg
- 3 fed pressede hvidløg
- 1 grønsagsbouillon
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk karry
- 1 tsk koriander
- ½ tsk chiliflager
- 2 stk laurbærblade
- 1 liter vand
- kokosolie
- salt og peber
- limesaft
- ½ squash
- revet parmesanost
Sådan gør du
- Steg karry og hakkede løg i lidt kokosolie i 2 minutter.
- Tilsæt derefter hvidløg, chiliflager, spidskommen og koriander og lad blandingen stege i yderligere 2 minutter.
- Opløs bouillon i vandet og tilsæt det i blanding sammen med kokosmælk, laurbærblade og linser. Lad suppen komme op og koge og lad den herefter småkoge i 10 minutter.
- Skær i mellemtiden squash fint, fx på et mandolinjern, og rist de tynde stave i lidt kokosolie og salt på en pande.
- Tilsæt hakket spinat i suppen og lad den koge videre i 2 minutter.
- Fisk laurbærbladene op og smag suppen til med limesaft, salt og peber.
- Server suppen varm, og brug ristet squash og revet parmesanost som lækker topping.
OM
Opskriftsnavn
Linsesuppe
Udgivet
Tid i alt
Gennemsnitlig bedømmelse
96 Review(s) Based on