Maveinfluenza, omgangssyge og roskildesyge, er alle betegnelser for maveinfektioner, der er forårsaget af virus. Den hyppigste årsag til maveinfluenza er gennem dårlige beskidte eller for gamle fødevarer og dårlig hygiejne. Maveinfluenza er noget vi alle har prøvet, men kan man gøre noget ved symptomerne, eller måske helt undgå den?

Læs med her, og bliv klogere på maveinfektioner.

Hvad er maveinfluenza?

Maveinfluenza er som navnet indikerer influenza i maven, som er forårsaget af en virus. Maveinfluenza, roskildesyge og omgangssyge er betegnelser der står for forskellige former for maveinfektion, der forårsages af virus. Især norovirus-infektioner, er en hyppig virus der forårsager de fleste omgangsygdomme.

Mange tror at årsagen til maveinfluenza skyldes E. coli eller salmonella-bakterier, men det er slet ikke tilfældet. Maveinfluenza skyldes altid en slags virus.

Symptomer på maveinfluenza

• Opkast
• Mavesmerter og mavekramper
• Diarré
• Hovedpine
• Feber
• Hovedpine
• Smerter i led og muskler

De 4 største årsager til maveinfluenza

1 – Dårlig hygiejne

En hyppig årsag til at vi bliver ramt af omgangssyge er, at vi glemmer at vaske hænder efter toiletbesøg, eller generelt ikke får vasket hænder ofte nok. Især hvis du har været i institutioner som børnehaver eller andre offentlige steder, er det vigtigt at vaske hænder grundigt inden du spiser eller rør ved andre mennesker.

2 – Forurenet vand

Virussen der forårsager maveinfluenza findes især i forurenet vand, og derfor skal du altid skolde vand eller købe det, hvis du er i tvivl om vandets renhed. Vær påpasselig når du er i udlandet, da vores maver ikke er vant til de mikrober som kan findes i vandet.

3 – Fødevarer

Maveinfluenza virussen findes i en række fødevarer som skaldyr, rå østers, salat og frosne hindbær. En hovedregel er at du altid skolder disse fødevarer inden du spiser dem, da du derved dræber virussen.

4 – Nærkontankt

Hvis du ved nogen er smittet med maveinfluenza er det bedst at holde afstand, da virussen smitter både via opkast, afføring og spyt, men også indirekte gennem håndtag, telefoner og vandglas.

Hvad kan jeg gøre for at undgå maveinfluenza

Langt størstedelen af de mennesker der smittes med maveinfluenza, bliver hurtigt raske, og har sjældent brug for skrappe lægemidler. Det vigtigste element i behandlingen af maveinfluenza er tilstrækkelig meget væske. Da det er en virus og ikke en bakterie, vil antibiotika ikke have nogen effekt.

Men man kan faktisk ved hjælp af få forbehold undgå at blive ramt af omgangssyge:

Undgå at blive smittet

• En god køkkenhygiejne og en god personlig hygiejne ved madlavning er nøgleord
• Skyl altid frugt og grøntsager grundigt i rent vand
• Vask dine hænder hyppigt ved madlavning
• Skold fødevarer du ikke kan vaske helt rene, som fx hindbær og svampe, da virussen ikke overlever kogende vand

Sådan smitter maveinfluenza

Maveinfluenza eller roskildesyge smitter både direkte fra person til person via opkast eller afføring og kan faktisk også smitte indirekte via for eksempel håndtag, glas og fødevarer.

Alle fødevarer, som kommer i kontakt med virussen, kan gøre dig syg, og forurener fødevarer ved indirekte kontakt. Dette sker oftest hvis du bruger forurenet vand eller ikke skolder beskidte madvarer.

Fødevarer der er kendt for at være syndere til udbrud af roskildesyge, er især rå østers, frosne hindbær, skaldyr, bageriprodukter og drikkevand.

Maveinfluenza eller madforgiftning?

Forskellen på maveinfluenza og madforgiftning er at madforgiftning opstår ved indtagelse af fordærvede fødevarer, der er inficerede med f.eks. svamp, virus eller parasitter. I modsætning til maveinfluenza, der udelukkende skyldes virus. Man kan dog godt sige at de tilfælde af madforgiftning der sker via virus, faktisk er det samme som maveinfluenza.

Mange tilfælde af madforgiftning skyldes infektioner af f.eks. stafylokokker, salmonella og coli-bakterier, mens maveinfluenza derimod KUN skyldes virus.

Varighed

Der kan faktisk gå op til 48 timer, fra et menneske er smittet med maveinfektion, og til at sygdommen bryder ud, men oftest opstår der tegn efter 12 timer. Man vil typisk være meget syg i 24 til 60 timer.

Hvornår bør man søge læge?

• Hvis små spædbørn har alvorlig diare eller hvis de kaster op
• Hvis du har blodigt opkast
• Hvis der er blod i afføringen
• Hvis du har høj feber i længere tid
• Hvis små børn virker påvirkede og fjerne i blikket
• Hvis du har tegn på væskemangel