Muskel- og Ledsmerter? Få bevægelsen i led og muskler tilbage!
Muskel- og Ledsmerter? Få bevægelsen i led og muskler tilbage!
Muskel- og ledsmerter kommer oftest snigende, når du mindst venter det, og kan sætte dit liv på pause, fordi smerten tager kontrollen over din krop. Det kan i mange tilfælde være svært at vide, hvor smerten kommer fra, og hvorfor det i det hele taget gør ondt.
Vi har kigget nærmere på, hvorfor så mange lider af muskel- og ledsmerter, og hvad man kan gøre for at få sin bevægelighed tilbage.
Spring til afsnit
Hvad er ledsmerter
Langt de fleste mennesker oplever med alderen at få smerter i et eller flere led, og smerten kan vare over en lang periode. De led, der hyppigst bliver ramt af smerte, er hænder og fødder, knæ- og hofteled samt leddene i ryghvirvlen. Der kan være mange årsager til, at du oplever smerter i leddene. Som regel er der ikke en enkeltstående årsag, da ledsmerter ofte er en reaktion på, at der er noget galt med dit bevægeapparat, som består af knogler, led og muskler. Samspillet mellem disse er yderst vigtigt, da det er deres evne til at arbejde sammen, der afgør din bevægelighed.
Dit bevægelsesapparat består af dine led, muskler og knogler, og samspillet mellem disse bestemmer hvor god en bevægelighed du har.
Hvordan opstår ledsmerter?
Mange tror, at ledsmerter hænger sammen med hårdt fysisk arbejde, men dette er ikke altid tilfældet. Dog kan en vedvarende og kraftig belastning af de samme led gennem mange år udgøre en risiko for dine led og deres bevægelighed.
1. En stor synder til ledsmerter er gentagne bevægelser
Gentagne bevægelser kan ende i en overbelastning. Især er dit håndled ofte udsat, og du kan opleve kraftige smerter i håndleddet, hvis du f.eks. arbejder ved en computer og bruger computermusen hver dag. Har du et arbejde, der kræver specifikke bevægelser, såsom maler, gartner, frisør eller tjener, bør du tænke over dine arbejdsstillinger og eventuelt ændre dem for at undgå overbelastning./p>
2. Ledsmerter vil typisk også opstå i takt med alderen
Jo ældre du bliver, desto svagere bliver dine led, og det samme gælder for din muskelstyrke. Med alderen bruger mange deres led og muskler mindre, og ofte er man ikke lige så aktiv, som man var som barn. I forlængelse heraf er styrken af dine muskler en afgørende faktor for dine leds sundhed. Musklerne støtter dine led, og derfor kan mangel på motion også være en væsentlig årsag til ledsmerter.
3. En for høj vægt kan resultere i en overbelastning af knæ og hofter
Til sidst kan vægten også være en faktor. Jo mere du vejer, jo mere skal dine led bære, hvilket kan føre til overbelastning. Hvis du vejer en smule for meget, kan et vægttab være med til at mindske risikoen for ledsmerter i de vægtbærende led. Overvægtige oplever ofte ledsmerter i knæ og hofter, da disse led bærer meget af kropsvægten.
Symptomer på ledsmerter
De første tegn på at du lider af ledsmerter kan være følgende:
- Dit knæ “knaser”, når du bøjer det
- Dine fingre føles stive og det kan være svært at bøje dem
- Du oplever ømhed og en muren oftest i håndledet, knæene eller
- Dine led bliver stive, når du har siddet, stået eller ligget i længere tid
Hvad kan jeg selv gøre ved ledsmerter?
Da ledsmerter kan opstå af mange forskellige årsager, kan det være svært at give en universel løsning. Hvad der virker for én person, er måske ikke den rette løsning for en anden. Alligevel har vi samlet tre gode råd, som kan gavne alle med ledsmerter:
1. Fysisk aktivitet
Motion kan ofte lindre smerter og hjælpe med at bevare dine leds og musklers bevægelighed. Regelmæssig fysisk aktivitet styrker leddene og forhindrer stivhed, hvilket gør det nemmere at bevæge sig uden smerter.
2. Skift arbejdstilling og sid korrekt
Som tidligere nævnt er gentagne bevægelser en af de største årsager til ledsmerter, da de slider på leddene og kan føre til overbelastning. Det er vigtigt, at du undgår at udføre de samme belastende løft, vrid eller bevægelser dag efter dag. Variér din arbejdsstilling og tilpas din arbejdsrutine for at reducere gentagne belastninger på dine led.
3. Spis sundt
Selvom kosten sjældent har en direkte indvirkning på ledsmerter, kan en sund kost hjælpe med at opnå et vægttab, hvis overvægt er en faktor. Overflødig vægt kan nemlig øge belastningen på dine led, især knæ og hofter. Kostændringer er ofte den mest effektive måde at tabe sig på, men resultaterne kan variere fra person til person.
Lider du af slidgigt?
Bemærk, at disse råd ikke er rettet mod dem, der lider af slidgigt, hvor mere specialiseret behandling er nødvendig. Disse råd er til gavn for dem, der oplever ledsmerter som følge af de årsager, vi tidligere har listet.
Hvad er muskelsmerter?
Muskelsmerter betyder i alt sin enkelthed forbigående smerter i en eller flere muskelgrupper. Smerter i musklerne er oftest helt normale og skyldes måske træningsømhed eller en anden fysisk belastning. Muskelsmerter kan er oftest lokale, altså begrænset til et bestemt område i kroppen. I mange tilfælde stråler de dog ud, og det kan føles meget voldsomt.
Muskelsmerter provokeres eller forværres typisk ved igangsætning og belastning, og de aftager som regel i hvile.
Hvorfor opstår muskelsmerter?
1. Træningsømhed
Træningsømhed er som sagt den mest almindelige form for muskelsmerte. Den opstår typisk som følge af øget belastning, længerevarende belastning eller en ændring i den type belastning, du udsætter kroppen for.
2. Belastende arbejdsstillinger
Langvarige muskelsmerter, f.eks. i nakke og skuldre, ses oftere hos personer, der i årevis har haft arbejdsstillinger, der belaster musklerne, som f.eks.:
- Arbejde ved computerskærm og brug af computermus
- Gentagne og hurtige løft med armene
- Fastlåst arbejdsstilling eller stillestående arbejde
- Tunge løft med håndleddet
3. Føler du dig presset?
Nogle muskelsmerter kan også afspejle en psykisk problematik. Hvis du har været stresset i længere tid, føler dig uretfærdigt behandlet, eller er i dårligt humør, kan hele ydersiden af kroppen blive spændt og smertefuld. Et godt råd er at trække vejret dybt ned i maven og sænke skuldrene. Det kan være svært i stressede situationer, men det er den mest effektive måde at reducere spændinger på.
Symptomer på muskelsmerter
Muskelsmerter kan variere meget fra person til person og viser sig bl.a. gennem:
- Små stød ved bestemte bevægelser, især i fingre og håndled
- Smerte, der stråler ud i kroppen, så du kan føle smerten flere steder
- Spændinger i musklerne
- En murende ømhed, der forværres, når du bruger musklerne
Hvad kan jeg selv gøre ved muskelsmerter?
Muskelsmerter efter træning er helt ufarlige og forsvinder, når kroppen restituerer. Du kan dog fremskynde processen ved at træne de samme muskler igen og bruge de samme øvelser. Dette giver kroppen et forspring, da den restituerer hurtigere for hver gang.
1. Sørg for ikke at sidde stille for længe
Har du et stillesiddende job? Sørg for at gå en lille tur mindst hver anden time for at strække benene og øge blodcirkulationen til musklerne. En ergonomisk stol kan også være en god løsning, da den giver mulighed for at justere din siddeposition og forebygger gentagne belastninger.
2. Skån din ryg med korrekt løfteteknik
Det er vigtigt, at du tænker over din løfteteknik, hvis du har et hårdt fysisk arbejde. Korrekt løfteteknik kan spare dig for mange muskelsmerter og skader gennem livet. Sørg for at løfte med benene og armene, ikke med ryggen!
3. Sørg for at sove ordentligt
En passende pude, der støtter nakken, og en hårdere madras, der aflaster ryggen, kan være en fordel. Du tilbringer cirka 30 % af dagen i sengen, så sørg for, at du ikke ligger dårligt!
4. Dyrk hensigtsmæssig motion
Du kan med fordel begynde at motionere og sørge for at træne alle muskelgrupper så vidt muligt. Husk altid at varme op inden træning for at undgå skader. Dine muskler har brug for aktivitet for at kunne arbejde godt sammen med dine led.
Kosttilskud til at afhjælpe muskle- og ledsmerter
Der findes en række produkter, der er specielt udviklet til at fremme og støtte dine led og muskler. Selvom mange muskel- og ledsmerter kan afhjælpes via en omjustering i hverdagen kan muskel- og ledsmerterne også have godt af hjælp indefra. Vi har samlet top 5 kosttilskud der støtter led, muskler eller begge dele.
1. Ledflex til at bevare sunde led
Bidro Ledflex indeholder C-vitamin, Gurkemeje, Ingefær og Pilebark, der medvirker til at bevare sunde led og knogler samt opbygge kollagen i brusk og knogler.
2. Hjælp til hele dit bevægelsesapparat
Biorto Total Gurkedol er fremstillet specielt til kroppens bevægeapparat og immunforsvar. Indeholder ingefær og gurkemeje samt granatæble. Indeholder gurkemeje, som bidrager til at styrke hele kroppens bevægeapparat.
3. Afhjælper stive led
Solaray Frementeret Turmeric er et kosttilskud, som hjælper mod stive led. Kosttilskuddet indholder fermenteret gurkemeje, som har vist sig at kunne bidrager til leddenes fleksibilitet samt beskytte leddene.
4. Kollagen til at genopbygge muskler og led
Med Puori CP1 Pure Collagen Peptides får du et naturligt og effektivt kollagentilskud. Kollagen spiller en vigtigt rolle i brusk, hvilket er det der beskytter og hjælper dine led med at absorbere stød. Kollagen spiller også en rolle i muskelopbygning, og kan derfor bruges til at støtte dine muskler ved f.eks. genoptræning.
5. Styrk dine knogler
Nature’s Own Bone Support er et vegansk og naturligt kosttilskud, der indeholder en sammensætning af calcium, magnesium, D3-vitamin, K2-vitamin og bor. Denne kombination er perfekt til at støtte bevægeapparatet, og det bidrager til at opretholde sunde knogler og tænder, samt hjælper til optimal optagelse af calcium.