Oppustet Mave

Oppustet mave? Slip af med hård & stram mave

Oppustet mave? Slip af med hård & stram mave

Du har sikkert prøvet det før – du har lige spist et lækkert måltid, og pludselig begynder bukseknappen at stramme. Det er en følelse, mange af os kender alt for godt. Oppustethed er meget almindeligt, og mange danskere oplever en hård og oppustet mave efter måltider.

Men hvad er det egentlig, der får maven til at føles oppustet og ubehagelig? Her kan du læse mere om årsagerne og få gode råd til, hvordan du undgår denne generende følelse.

Hvorfor får man en oppustet mave?

Oppustet mave

Oppustethed og maveproblemer kan have mange forskellige årsager, og de varierer fra person til person, da vores fordøjelse fungerer forskelligt. Der er dog nogle advarselstegn, man kan være opmærksom på. Længere nede gennemgår vi flere mulige årsager til din oppustethed. Ofte er synderen en kombination af dårlige kostvaner og manglende motion, men der kan også være andre faktorer på spil. En stresset hverdag kan skabe ubalance i tarmene, og mange oplever desuden irriteret tyktarm, som også bidrager til oppustethed.

Der er altså mange mulige årsager, så læs videre for at finde ud af, om der er noget, der lyder bekendt for dig.

Fordøjelse og tarmflora

En sund fordøjelse og god tarmbalance er afgørende for dit helbred. Oppustet mave er ofte et tegn på, at din fordøjelse og tarmfunktion er i ubalance. Overvej derfor dine kostvaner og om du får tilstrækkelig motion.

Hvis du lever sundt, men stadig oplever oppustethed eller forstoppelse, kan det være en idé at supplere din kost med tilskud som probiotika (mælkesyrebakterier), som netop har til formål at hjælpe med at genoprette balancen i tarmene.

Årsager til oppustet mave

Der kan som sagt være mange forskellige årsager til, hvorfor du lider af oppustet mave, men alle har det tilfælles, at de opstår i forbindelse med problemer i dit tarmsystem og fordøjelse. Har du usunde madvaner vil det straks mærkes i tarmene og fordøjelsen. Derfor er det vigtigt du lytter til din krops tegn, på at der er noget galt.

De hyppigste årsager til en oppustet mave

  • Irritabel tyktarm
  • Overspisning
  • Ingen motion
  • Meget fedtholdig kost
  • Fødevareallergier som f.eks. gluten- og laktoseintolerence
  • Indtagelse af fødevarer der medfører meget luft og gas i tarmsystemet
  • Forstoppelse
  • Mensturation

Symptomer på oppustet mave

  • Du føler dig overmæt, selvom du har spist en normal mængde
  • Du føler dig udspilet og oppustet
  • Når du trykker på din mave er den hård og stram
  • Smerter i maveregionen
  • Du kan opleve kvalme og føle dig utilpas
  • Du kan både opleve diarre og forstoppelse – generel ubalance

5 tips til at slippe af med en oppustet mave

1. Hold igen med større mængder af koffein

Koffeinholdige drikke som kaffe, te og sodavand kan irritere maven og give mavesyre, hvilket kan føre til oppustethed og ubehag. Koffein kan også fremme stress og uro i kroppen, som påvirker fordøjelsen.

Tip: Prøv at erstatte koffeinholdige drikke med urteteer, der har en beroligende effekt på fordøjelsen, som f.eks. kamillete eller pebermyntete, der også kan mindske oppustethed.

2. Spis og tyg din mad langsomt

Når du spiser hurtigt, sluger du ofte luft med maden, hvilket kan føre til øget gasproduktion i tarmen og dermed oppustethed. Ved at tygge langsomt hjælper du også kroppen med at fordøje maden bedre.

3. Motion og daglig bevægelse

Regelmæssig motion stimulerer tarmene og hjælper fordøjelsessystemet med at fungere optimalt. Selv let aktivitet som en daglig gåtur eller strækøvelser kan mindske risikoen for forstoppelse, som ofte fører til oppustethed.

Fysisk aktivitet

4. Undgå stress

Stress påvirker fordøjelsessystemet ved at forstyrre balancen i tarmfloraen, og det forværrer symptomerne, hvis du har irritabel tyktarm (IBS). Når du er stresset, kan kroppen også producere mere kortisol, hvilket kan forsinke fordøjelsen og føre til oppustethed.

Tip: Overvej at inkludere afslapningsteknikker i din dagligdag som meditation, dyb vejrtrækning, eller yoga. Sørg også for at få tilstrækkelig søvn, da mangel på søvn kan forværre stressniveauet.

5. Spis den rigtige mad

Visse fødevarer fremmer en sund fordøjelse, mens andre kan forværre oppustethed. Fermenterede fødevarer som surkål, kimchi og yoghurt er rige på probiotika, som styrker tarmfloraen og fremmer fordøjelsen. Samtidig bør du undgå fødevarer, der er kendt for at forårsage oppustethed, såsom bønner, løg, kål, og kunstige sødemidler.

Hjælp til oppustet mave

En sund og varieret kost kombineret med regelmæssig motion er normalt nok til at reducere oppustethed. Det er også vigtigt at være opmærksom på tarmbalancen, som ofte kan være en overset årsag til problemer. Hvis du fortsat oplever oppustethed og forstoppelse, kan det være en god idé at supplere din kost med passende kosttilskud.

I say – Mod oppustet mave

i say oppustethed

Kapsler til at sluge, der behandler og forebygger oppustethed.

  • Lindrer ubehag og/eller smerter forårsaget af indespærret luft i maven og tarmene.
  • Lindrer luftrelaterede smerter forbundet med oppustethed, tryk, spasmer, diarré, forstoppelse og udspiling.
  • Behandler og forebygger luftrelaterede symptomer ved Irritabel Tyktarm (IBS).

Dida fra New Nordic

Dida fra New Nordic

Dida er et Kosttilskud med kanel, oregano, fennikel og pebermynte, der bidrager til et velfungerende fordøjelsesfunktion og normalt fungerende slimhinder med en balanceret bakterie- og gærflora.

Er især effektiv da den modvirker fordøjelsesbesvær og mindsker ubehag og oppustethed i mavetarmkanalen. 

Mave i form fra Solaray

Solaray Mave i form

Mave i Form er et urteprodukt, der Indeholder Papaya, Pebermynte, Fennikel, Ingefær, Ensianrod, Cayenne, Irsk Mos og Grå Valnød.

Ingefær og pebermynte bidrager til en normal fordøjelse og en normal tarmfunktion.

  • 8 urter der bidrager til at afhjælpe fordøjelsesbesvær
  • Kan mindske oppustethed samt luft i maven

 

Vi håber du er blevet klogere på dine maveproblemer, og har fået nogle tips til, hvad du kan prøve at gøre. Hvis du ikke oplever forbedering, anbefaler vi, at du søger lægehjælp.
Kh Helsebixen