Tre lækre opskrifter med Quinoa
Tre lækre opskrifter med Quinoa
Kyllingelår med pære og porre sauce
Ingredienser:
- 1 stor porre (kun de hvide og grønne dele i tynde skiver)
- 4 teskeer olivenolie
- 4 store ben- og skinløse kyllingelår
- ¾ teske salt
- ½ teske friskkværnet peber
- 1 stor og hård pære (skåret i terninger)
- 1,5 dl. kyllingebouillon
- 2 teskeer majsstivelse
- 2 spiseskeer solbærmarmelade
- 0,5 dl hakkede og ristede valnødder
Fremgangsmåde
En god tommelfingerregel ved tilberedning er, en del quinoa til to dele væske, vand eller eksempelvis bouillonblanding. Bring det i kog og sænk derefter temperaturen så gryden simrer. Det tager ca. 15 minutter at koge 2 dl. Quinoa og du vil opleve at de er blevet gennemsigtige når de er kogt færdige. Hvis man ønsker en mere nøddeagtig smag kan man eventuelt riste kornene lidt inden kogning.
1. Rens porren og lad den dryppe af
2. Varm 2 teskeer af olien i en pande ved mellem-høj varme. Krydre kyllingen med salt og peber og lad den stege til den er gyldenbrun og ikke længere pink i midten (ca. 4-5 minutter på hver side). Pak kyllingen ind i folie og lad den hvile.
3. Sænk varmen til mellem og tilsæt resten af olien. Tilsæt porren og tilbered indtil den begynder at blive brun og blød (ca. 2 min). Tilsæt pære og 0,5 dl af bouillonen og lad det simre til pæren er blød og bouillonen er fordampet (ca. 2 min).
4. Imens pisker du den resterende bouillon og majsstivelse i en lille skål. Put solbærmarmeladen i panden under omrøring til det er smeltet og tilsæt derefter bouillonblandingen sammen med lidt salt og peber. Bring det i kog indtil konsistensen er blevet tyk. Herefter kommer du kyllingen og eventuelle safter tilbage i panden. Strø de ristede valnødder på inden servering.
Ristet quinoa salat med kammuslinger og sukkerærter
- 3,5 dl kammuslinger skåret i små stykker
- 4 teskeer soyasauce
- 4 spiseskeer olie
- 3 dl. renset quinoa
- 2 teskeer hakket hvidløg
- 6 dl. vand
- 1 teske salt
- 2 dl. sukkerærter
- 0,5 dl. riseddike
- 1 teske sesamolie
- 2 dl. forårsløg i tynde skiver
- 1 dl. rød pepper skåret i terninger
Fremgangsmåde:
1. Læg kammuslingerne i en skål sammen med to teskeer soyasauce og stil den til side.
2. Brug en pande med en høj kant og sæt den på mellem varme. Tilsæt 1 spiseske olie og quinoa. Tilbered under konstant omrøring indtil quinoaen begynder at få farve (ca. 6-8 minutter). Tilsæt hvidløg og lad stege i ca. 1 minut. Tilsæt herefter vand og salt og bring det i kog. Rør det rundt, læg låg på og lad det koge til vandet er absorberet (ca. 15 minutter). Sluk for varmen og lad det stå med låget på i ca. 5 minutter. Derefter røres sukkerærterne i inden der igen lægges låg på. Lad det stå i fem minutter.
3. Imens piskes 3 spiseskeer olie med de resterende 2 teskeer soya sauce, eddike og sesamolie i en stor skål. Tilsæt quinoablandingen, forårsløg og den røde peber.
4. Fjern kammuslingerne fra marinaden og lad dem tørre. Varm en pande ved mellemhøj varme. Panden skal være så varm at en dråbe vand straks fordampes hvis den hældes i panden. Tilsæt 2 teskeer og tilbered kammuslingerne. De skal steges til de er gyldne og kun akkurat faste og skal kun vendes en gang. Put dem i quinoasalaten og server.
Citron-hvidløgs rejer og grøntsager
- 4 teskeer olivenolie
- 2 store røde pebre
- 500 g asparges
- 2 teskeer citronskal
- 1 teske salt
- 2 dl quinoa
- 5 fed hvidløg
- 400g rejer (klargjorte)
- 2 dl kyllingebouillon
- en teske majsstivelse
- 2 spiseskeer citronsaft
- 2 spiseskeer persille
Fremgangsmåde:
En god tommelfingerregel ved tilberedning er en del quinoa til to dele væske, vand eller eksempelvis bouillonblanding. Bring det i kog og sænk derefter temperaturen så gryden simrer. Det tager ca. 15 minutter at koge 2 dl. Quinoa og du vil opleve at de er blevet gennemsigtige når de er kogt færdige. Hvis man ønsker en mere nøddeagtig smag kan man eventuelt riste kornene lidt inden kogning.
1. Varm to teskeer olie i en stor pande ved mellemhøj varme. Tilsæt peber, asparges, citronskal, ¼ teske salt og tilbered indtil det bliver blødere (ca. 6 minutter). Flyt grøntsagerne over i en skål og tildæk for at holde det varmt.
2. Tilsæt de resterende to teskeer olie og hvidløg til panden og steg i ca. 30 sekunder. Tilføj rejerne og steg under omrøring i ca. et minut. Pisk bouillon og majsstivelse i en lille skål til det er jævnt og put det i panden sammen med lidt salt. Lad det koge til saucen er blevet tykkere og rejerne er flotte og røde (ca. 2 minutter). Tag panden af varmen og rør citronsaften i sammen med persillen. Server rejerne og saucen over grøntsagerne og quinoaen.