Puls – alt om høj, lav & hvile puls
Puls – alt om høj, lav & hvile puls
Vi tænker ikke over det, men vores puls er faktisk indikator for vores helbred. Den lyver aldrig om hvordan dit helbred er, og heller ikke om hvor sund du egentlig er.
Puls er et udtryk for, hvor mange gange hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i minuttet. Denne bevægelse kaldes også for et hjerteslag.
Spring til afsnit
Hvad er vores puls egentlig?
Pulsen hos mennesker kan beskrives som rytmiske udvidelser og sammentrækninger, der sker i pulsårerne i takt med hjertets slag. Det er den, der gør det muligt for os at trække vejret og være i live.
Faktisk er pulsen en af de største indikatorer for om vi har det godt. Har du nogensinde tænkt over hvorfor det er normal kotyme at få målt sin puls ved lægebesøg? Faktisk siger den rigtig meget om dit helbred, og har du en for høj eller lav puls, er det vigtigt at få undersøgt årsagen bag.
Hvad er den normale puls?
Din “normale” puls skal måles i hviletilstand, hvilket er når du forholder dig helt rolig og afslappet uden at bevæge dig. En normal puls i hviletilstand er mellem 50 og 100 slag pr. minut hos langt de fleste voksne mennesker. Noget der kan give markant forskel i hvilepulsen er ens alder – det vil sige at pulsen ved spædbørn og hos ældre mennersker ikke vil være det samme. Derudover kan man også træne sig til en god hvilepuls, hvilket vil sige at sportsfolk kan have en lavere normal puls.
Derudover kan der ske udskejelser i en ellers normal puls ved følgende faktorer:
- Ophidselse
- Stress
- Adrenalin
- Fordøjelse
- Åndedræt
- Hvile
- Temperatur (Hvis det er varmt stiger pulsen)
Hvis du kan genkende, at have problemer med f.eks. stress eller din fordøjelse, og du er bange for, at det går udover din puls, opfordrer vi til at du søger læge. Hvis du vil blive lidt klogere på, hvad du selv kan gøre, har vi flere forskellige artikler på emnerne. Læs for eksempel Føler du dig stresset? – Bliv klogere på stress eller Er din mave i balance? Sådan får du en god fordøjelse
Normal puls for forskellige aldrer
- Fostre (ufødte børn) = 140 – 150
- Nyfødte børn 0-1 mnd. = 70 – 190
- Spædbørn 1-11 mdr. = 80 – 160
- Babyer 1 til 2 år = 80 – 130
- Småbørn 3 til 4 år = 80 – 120
- Børn 5 til 6 år = 75 – 115
- Børn 7 til 9 år = 70 – 110
- Fra 10 år og opefter: 60 – 100 (inkluderer børn, unge, voksne og ældre)
Lav puls
En lav puls kan faktisk både være tegn på et sundt helbred eller et tegn på at du lider af en hjertesygdom. Det er derfor ikke altid en dårlig ting, generelt har veltrænede mennesker en lavere puls i hvile end utrænede mennesker. Dette skyldes at et trænet hjerte sender større mængder blod ud i kroppen, hver gang det slår.
Derudover har pulsen tendens til at falde i takt med at vi bliver ældre. Da det er naturligt at der sker skader på hjertevævet som en del af aldringsprocessen.
Årsager til en Lav puls
En hyppig årsag til for lav puls er hjertesygdomme såsom Hjerteblok/AV-blok, Grenblok, Adams-Strokes syndrom og Asystoli. Derudover kan disse faktorer spille en rolle:
- Alder
- For højt blodtryk
- Specielle medicintyper (bl.a. betablokkere & blodtryksmedicin)
- En underaktiv skjoldbruskkirtel
- Ubalance i elektrolytniveauerne
- Reumatisk feber (gigtfeber)
- Hæmokromatose (ophobelse af jern i kroppen)
Symptomer på en for lav puls
Hvis du er i tvivl om, om du er i den lave ende, kan du overveje, om du har oplevet følgende:
- Du har tendens til at besvime
- Du oplever svimmelhed
- Du føler dig træt og svag
- Du bliver hurtigt udmattet i forbindelse med fysisk aktivitet
- Du kan opleve brystsmerter
- Forvirring eller hukommelsesproblemer
- Stakåndethed
Dette er ikke symptomer, du vil opleve, hvis du har en naturlig lav puls, som ses ved ældre og sportsfolk. Symptomerne skyldes helbredsmæssige årsager, som dem nævnt ovenfor, og hvis du oplever dette, opfordrer vi dig til at søge læge.
Høj puls
Præcis ligesom ved den lave, kan en høj puls både ses ved raske og syge mennesker. Især sker der en stigning af hjerterytmen ved fysisk aktivitet, da kroppen naturligvis har brug for mere ilt for at få hjertet til at slå hurtigere.
En høj puls kan også fremkomme ved især følelsesmæssig påvirkning og dårlig kost.
Derudover kan en høj puls også være udtryk for en fejl i det elektriske system i hjertet, hvor atrieflimren er den hyppigste form for rytmeforstyrrelse.
Årsager til en høj puls
- Ubalance i elektrolytniveauerne
- Skader på hjertevævet
- Hjertefejl og hjertesygdomme
- For højt blodtryk
- Feber & rygning
- For stort indtag af alkohol og narkotika
- For stort indtag af koffein
- Bivirkninger af forskellige typer medicin
- En overaktiv skjoldbruskkirtel
Det opstår hyppigst, når de elektriske signaler i hjertet bliver forstyrret, og derved vil hjerterytmen stige, især forårsager sygdomme som atrieflimmer og atrieflagren denne ubalance.
Symptomer på en for høj puls
- En tendens til at besvime
- Du oplever hjertebanken
- Du vil have en følelse af uregelmæssig hjerterytme
- Du føler dig svimmel & stakåndet
- Du vil opleve brystsmerter
Du kan undgå en for høj puls ved at spise sundt, og sørge for at din fedtprocent er normal. Derudover påvirker røg, narkotika og alkohol din hjerterytme, og er store syndere når det kommer til hjertesygdomme.
Hvordan måler man sin puls?
Den måles bedst på halspulsåren, der sidder på begge sider af halsen midt mellem hage og øre. Du skal helst bruge din pege- og langfinger til at måle. Når du har fundet pulsen kan du tælle i 15 eller 30 sekunder. Gang med 4 eller 2, så får du resultatet af et minut.
fx vil et regnestykke se sådan ud: 22×4= 88 slag pr. minut.
Derudover findes der redskaber til at gøre målingen mere præcis som pulsure & andre pulsmålere.
Træn din puls
For at kunne begynde at træne ud fra din puls, er det vigtigt du ved hvor mange pulsslag pr. minut dit hjerte laver, når du bliver presset hårdt, og når du slet ikke presses. De 2 kategorier kaldes for din maksimalpuls og din hvilepuls.
Find din hvilepuls ved at tage dit pulsbælte eller pulsur på når du hviler dig, enten når du ligger ned eller sidder stille. Efter 3-5 minutter når pulsen sit laveste niveau, og du kan aflæse din hvilepuls ved at kigge på uret.
Find din maksimalpuls ved et simpelt regnestykke: 220 – din alder = din maksimalpuls. Er du fx 35 år, vil din maksimal puls være 185.
Når du har fundet din hvile- og maksimalpuls, kan du begynde at bruge de 2 tal under træning. Mange deler deres puls op i forskellige zoner, da på den måde gør det muligt at styre sin træningsindsats, så du fx enten træner din udholdenhed eller din hurtighed. Hvis du træner i de lave zoner, træner du din udholdenhed, og når du træner i de høje zoner, kan du f.eks. træne dig op til at øge hastighed (løb) eller styrke.
Pulstræning består altså af træning i forskellige intensitetsniveauer, dit hjerte skal holdes på, for at du træner optimalt i forhold til din målsætning. Din puls skal altid ligge imellem din hvile- og maksimalpuls.
Blodtryk
Blodtrykket er den kraft, der pumper blod mod væggene af arterier, vener og blodkar. Det angiver hvor stort et tryk blodet yder på blodkarrene i kredsløbet. Eller et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder. Jo større kraft hjertet trækker sig sammen med, desto højere bliver blodtrykket. Blodtrykket angives med to tal, for eksempel er det normale blodtryk ofte 120 over 80, eller 120/80 mmHg.
Højt blodtryk
Man har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem årerne med et højere tryk end normalt.
Årsager til for højt blodtryk
- Tendens til forhøjet blodtryk i familien, hjerteblødninger eller blodpropper
- Overvægt & mangel på motion
- Diabetes type 1 og diabetes type 2
- forhøjet kolesteroltal
- Nyresygdom
- Alkoholmisbrug
Symptomer på for højt blodtryk
- Hovedpine & træthed
- Koncentrationsbesvær & forvirring
- Næseblod
- Hjertebanken
- Åndenød
Lavt blodtryk
Man har for lavet blodtryk, når blodet bliver presset igennem årerne med et lavere tryk end normalt. Tilstande, sygdomme og medicin, der mindsker mængden af blod eller mindsker hjertets ydeevne, er de mest typiske årsager til at man får for lavt blodtryk.
Årsager til for lavt blodtryk
- Hjerteproblemer og hjertesygdomme
- Graviditet
- Lavt blodsukker og diabetes
- Skjoldbruskkirtellidelser
- Dehydrering
- Blodtab
Symptomer på for lavt blodtryk
- Svimmelhed & rundtosset
- Koncentrationsbesvær
- Kvalme og ubehag
- Kold, klam og bleg hud
- Overfladisk og hastig vejrtrækning
- Træthed & Depression
- Tørst
- Besvimelse
- Sløret syn
Kosttilskud til blod og blodtryk
Der findes flere forskellige mineraler og vitaminer, der kan hjælpe til at vedligeholde et normalt blodtryk. F.eks. bidrager Kalium til at vedligeholde et normalt blodtryk. Lige så gør DHA og EPA der findes i fiskeolie og andre omega-3 tilskud
Hvis du nu er blevet klogere på emnet, og har konstateret, at du kunne bruge et tilskud til din kost, så har vi samlet vores bud i en kategori lige her: Kosttilskud til blod og blodtryk
Vi håber at dette indlæg kunne besvare dine spørgsmål vedrørende puls og blodtryk!