Rødbedepesto
Rødbedepesto
Mangler du et sundt, spændende eller anderledes tilbehør til din mad? Rødbedepesto kan bruges som tilbehør til aftensmaden, eller som et lille pift i din bolle eller sandwich. Spis den på et stykke knækbrød eller brug den i din tapasmenu.
Ingredienser
- 450 gram skrællede rødbeder
- Ca. ½ l vand
- 25 gram pinjekerner
- 25 gram mandler
- Saften fra en 1/4 citron
- 2 fed hvidløg
- ½ dl olivenolie
- 1 spsk. parmesanost, eller mere hvis man ønsker, kan også undlades
- ½ tsk. salt
- Lidt friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skær de skrællede rødbeder i skiver og kom dem i en gryde, kog dem i 60 minutter til de er møre.
- Mens rødbederne koger, kom da pinjekerner og grofthakkede mandler på en pande og brun dem i 10-15 minutter.
- Når rødbederne er kogt færdig, hæld da vandet fra og køl rødbederne ned.
- Når rødbederne og mandler samt pinjekerne er kølet af hakkes/blendes de fint, enten i en minihakker eller med en stavblender.
- Kom olivenolie i blandingen og blend videre.
- Til sidst blendes de sidste ingredienser i.
- Opbevar pestoen i køleskabet.
OM
Opskriftsnavn
Rødbedepesto
Udgivet
Tid i alt
Gennemsnitlig bedømmelse
60 Review(s) Based on