Rødbede Pizza – Smuk & Sund
Rødbede Pizza – Smuk & Sund
Vi har aldrig set en smukkere pizza end denne helt mørkepinke rødbede pizza, fyldt med sprøde grønne grøntsager og granatæblekerner. Den vil med garanti imponere din familie eller dine gæster, og så vil den udover at være smuk også smage fantastisk.
Vi er vilde med rødbede pizza, der er et godt alternativ til blomkålspizza’en der også er blevet populær de seneste par år.
Spring til afsnit
Ingredienser til rødbede pizza
Bunden
- 2 store rødbeder
- 2 tsk. tørgær
- 2½ dl lunkent vand
- 300 gram fuldkornsmel
- 200 gram hvedemel
- 2 tsk. salt
Fyld
Tilberedning af rødebede pizza
- Skræl rødbederne, skær dem i små stykker, og blend dem med en foodprocessor eller med en stavblender
- Opløs tørgær i det lunkne vand. Tilsæt alle de øvrige ingredienser, og ælt dejen
- Ælter du med håndkraft, skal du cirka ælte i 10 minutter, med en maskine er det kun nødvendigt i 3-4 minutter. Hvis dejen er klæg, kan du tilføje ekstra mel
- Kom dejen i en stor skål og lad den hæve cirka 2 timer. Ælt dejen igen, og del den i to lige store klumper, og rul derefter ud til 2 pizza’er
- Pynt nu pizzaen med tomatpuré, ost, asparges, brocollibukketer, babyspinat og granatæblekerner
- Rødebede pizzaen bages ved 250 grader i cirka 10 minutter, alt efter hvor stærkt din ovn varmer. Du sikrer en sprød bund når du bager din pizza ved høj varme
Nyd din velsmagende og smukke rødebede pizza i godt selskab, den er især god at servere for gæster. Du kan pynte din pizza med lige det du vil! Vi synes også den er god med parmaskinke og ruccola.
Velbekomme :-)