Sådan gør du din krop klar til Solen – Trin-for-trin!
Sådan gør du din krop klar til Solen – Trin-for-trin!
Efter de lange kolde vintermåneder trænger vores krop til alvorlig pleje, og det kan ikke gå hurtigt nok! Er du heller ikke klar til at vise krop, hud og hår, for ikke at tale om fødder, som har været pakket væk i tyk uld frem? Så får du her en trin for trin-guide til, hvordan du bliver forårsklar, og klar til at vise lidt mere hud.
Spring til afsnit
1. Kropspleje
Din hud har brug for ekstra pleje efter at have været pakket inde i lange underbukser og undertrøjer, og vi har samlet 5 gode tips til hvordan du gør din krop klar til sol og varme:
1. Tag varme lange bade
Det varme vand åbner porerne i din hud, så sæben nemmere kan trænge ind, samt fjerne overskydende talg og fedt.
2. Bodyscrub
Brug en eksfolierende scrub, der hjælper huden med at udskille alle døde hudceller, og som giver dig silkeblød og velplejet hud. Vi anbefaler Badeanstaltens – Vilde bær Saltscrub , der renser døde hudceller væk, og som stimulerer din blodcirkulation.
3. Fugt & Fugt
Vi kan ikke sige det nok, for det vigtigste når det kommer til en solklar krop er fugt. Tør hud og sol er en utroligt dårlig kombination, og er din hud ikke fugtet, får du ikke gavn af solens varme stråler. Vi anbefaler Weleda Skin Food, der giver din krop intens fugt og pleje.
4. Solcreme
Skal du ud og nyde det gode vejr, er en solcreme alfa og omega for din hud, da den ellers kan blive forbrændt og tørre ud. Hvis du vil bruge solcremen i hverdagen, er det en fordel den ikke fedter, og derfor anbefaler vi Derma’s solcreme, der er fri for parabener, parfume og farvestoffer, og som ikke fedter huden unødvendigt.
2. Ansigtspleje
Varmen er med til skrue op for din huds talgproduktion, som netop gør at du får mere skinnende hud om sommeren. Din hud bliver altså et ideelt miljø for bakterier, og derfor er det vigtigt, at du renser din hud morgen og aften.
1. God renserutine
I og med varmen giver talgproduktionen et skub, bliver der også dannet flere hudlag, og det betyder et øget behov for peeling, så huden bliver fri for døde hudceller. Rens gerne huden hver morgen og aften og brug en scrub 1-2 gange om ugen.
2. Fugtighedscreme
Selv om din hud føles kan føles frisk efter en dag i solen, har den stadig brug for fugt. Brug en god fugtighedscreme der ikke fedter yderligere, vi anbefaler Beauté Pacifique fugtighedscreme til alle hudtyper . Du kan med fordel også anvende en serum, der beroliger huden og tilfører fugt.
3. Solcreme
Tilsidst er solcreme vigtigt når solens stråler begynder at titte frem fra sit skjul. Enten kan du bruge en almindelig solcreme til ansigtet, eller købe en dagcreme kombineret med solbeskyttelse, vi anbefaler: GreenPeople dagcreme med solfaktor
3. Håndpleje
Gør dine hænder og negle super bløde, og tag et håndbad i lunkent vand med et par dråber badeolie. Det lyder simpelt, men det kan altså gøre tricket. Har du stride neglebånd, kan du bruge en håndcreme, som blødgør både negle og hænder.
Vi anbefaler Pureviva håndcreme med aloe vera, der fugter og beskytter huden. Du kan også bruge håndcremen efter, du har været ude i solen, da aloe vera virker beroligende på huden.
4. Hårpleje
Sol, saltvand og de lette sommerbriser er med til at ødelægge dit hår. Det vigtigste i kampen mod tørt hår og spaltede spidser er en god shampoo og balsam. Du vasker dit hår mange gange i løbet af ugen, og derfor skal du sørge for at vælge en shampoo der er med til at beskytte dit hår.
Vi anbefaler Urtekrams naturlige hårprodukter, og især deres Purple Lavender serie , der giver intens fugt til tørt og skadet hår
Beskyt håret med hårkur og olie
En hårkur kan hjælpe dig med at få glans og fugt tilbage til håret, og så kan den være med til at beskytte mod skader forårsaget af sol, krølle- og glattejern, samt vind og vejr. Hårolie bruges både til at gøre håret mere glansfuldt og livligt, men hjælper også med at beskytte dit hår mod sol, vind og vejr, og kan være med til at holde på dit hårs naturlige fugt.
Vi håber i alle bliver klar til solen og får det bedste ud af de korte solmåneder i Danmark. Alfa og omega, for alle de forskellige områder på kroppen er, at de behøver fugt. Derfor er det en god ide, at investere i en god fugtighedscreme eller bodylotion.
5. Indre kropspleje
Sådan gør du – Boost din indre solfaktor
Du får den bedste solbeskyttelse indefra ved at spise rigeligt med bær og grøntsager. De indeholder nemlig antioxidanter, som kan være med til at mindske skader fra de frie radikaler, som opstår når vi tager sol. Grønne, gule, røde og orange bær og grøntsager der i en vis grad indeholder såkaldte ”karotenoider”, som beskytter mod solskader og hjælper din hud til at danne en jævn pigment.
E-vitamin mod ældning af huden
Når du har været ude i solen hele dagen, er det vigtigt at pleje den med en nærende after sun lotion. De fleste aftersun cremer indeholder E-vitamin, fordi den fungerer som en antioxidant. Den forhindrer nemlig effektivt harskning af fedtstofferne i huden, som er med til at gøre, at din hud ser ældre ud. Vitaminet kan være med til at sætte en stopper for skader forårsaget af frie radikaler, som menes at være med til at fremme ældning af huden.
6. Solbeskyttelse når skaden allerede er sket
Man er ikke i tvivl når man har fået for meget sol. Solforbrændingen viser sig ofte allerede 4-6 timer efter soludsættelsen.
Solskoldning betegnes som en førstegradsforbrænding og er helt bestemt ikke rart! Men det går ofte over i løbet af et par dage og du kan mindske smerten ved at pålægge fugtige klude eller bruge en aftersun. Den kan virke dejligt kølende på huden og tilfører samtidig en masse fugt.
Fortsætter du med at udsætte dig for sollys efter at have fået sådan en forbrænding, risikerer du at få en kraftig solskoldning – 2. og 3. grads forbrænding. I dette tilfælde er en aftersun ikke længere nok og du rådes kraftigt til at søge læge. Hvis det ikke bliver behandlet hurtigt og korrekt kan det give varige skader.
Hvilke følger er der af solskoldning?
Akut solskoldning forsvinder i løbet af nogle dage, men kan være meget smertefuldt – specielt det første døgn. Derudover kan du også få soleksem, hvilket ofte ses her i foråret.
I de værste tilfælde kan det være en rigtig god idé at søge hudlæge, hvis generne fortsætter – men ofte går solskodningen over efter et par dage.
Hilsen
Helsebixen