Slankekur

Slankekur der virker

Slankekur der virker

Har du lige en smule for meget på sidebenene (som de fleste af os jo har), for store lår, og en mave der godt kunne være lidt fastere? Så fortvivl ej, du kan sagtens gøre noget ved det, hvis du bare selv vil! Der findes efterhånden rigtig mange forskellige metoder og former for slankekure, og det kan være svært for selv den bedste, at finde rundt i hvad der virker bedst, hurtigst, og hvilken form for slankekur, der er sundest for kroppen.


Der er nemlig stor forskel på en effektiv slankekur der virker, og en hurtig slankekur, hvor man taber sig hurtigt. Den slankekur der vil blive beskrevet her, er en slankekur der virker, men som stadigvæk er sund for kroppen, og derfor måske tager lidt længere tid end de hurtige slankekure. Til gengæld kan kroppen følge med, og du får hele tiden de næringsstoffer på daglig basis, som kroppen har brug for.

Grundprincipperne bag en slankekur der virker

Kort sagt handler en slankekur naturligvis om at tabe sig. Hvordan gør man så det? Det simple svar lyder, at man forbrænder flere kalorier end kroppen indtager på daglig basis, således, at kroppen er i kalorieunderskud. Det lyder relativt simpelt, og det er det sådan set også. Hvis man bare vil tabe sig hurtigt, så kan man leve af suppe i et par uger, så kan jeg love dig for, at kiloene rasler af, men det er bestemt ikke den sundeste måde, at gøre det på. Det ville være en effektiv slankekur, men bestemt ikke en slankekur der virker optimalt for din krop. Kroppen ville have stor mangel på mange næringsstoffer som kroppen har brug for, og derfor ville slankekuren gå hen og blive direkte usund.

Derfor handler ”slankekuren der virker” om at indtage de vigtige næringsstoffer, og leve sundt, men hvor du stadig forbrænder flere kalorier end du indtager via kosten.

Derudover handler en slankekur der virker først og fremmest om, at indtage de rigtige kalorier, og undgå de tomme kalorier. Tomme kalorier er fødevarer, der er spækket med fedt og sukker, og som er meget energitætte, hvilket vil sige, at det er varer som fylder meget lidt i kroppen, og derfor ikke mætter særlig meget, på trods af, at de indeholder store mængder af kalorier.

De 10 største syndere (tomme kalorier)

Indeholder følgende kalorier pr. 100 gr.

  • Slik – vingummi: 354 kcal pr. 100 gr.
  • Alkohol – 13.5 % rødvin: 989 kcal 1 liter
  • Chips – 434 kcal pr. 100 gr.
  • Morgenmadsprodukter – Kellogs cornflaskes: 377 kcal pr. 100 gr.
  • Fastfood – MCD big mac mellem menu: 1065 kcal i alt.
  • Kage – Drømmekage: 451 kcal pr. 100g
  • Kiks – Fuldkornskiks fra digestive: 462 kcal pr. 100g
  • Chokoladebarer – Mars: 450 kcal pr. 100g
  • Sodavand – Coca cola: 446 kcal 1 liter
  • Flødeis: 182 kcal pr. 100g

Fælles for alle disse fødevarer er, at de alle sammen indeholder rigtig mange kalorier, og har et stort sukkerindhold, men de indeholder ikke ret mange næringsstoffer, så alt i alt, er varerne generelt bare rigtig dårlige for kroppen, og gør bestemt ikke noget godt. F.eks. indeholder en lille Mars bar på 57g hele 266 kcal og 11g fedt. Du skal løbe i ca. ½ time eller gå i 1 time og 20 minutter, eller svømme i 40 minutter, bare for at forbrænde denne lille Mars bar, og hvad har den gjort godt for dig? Svaret er intet.

Derfor handler en slankekur der virker naturligvis om at undgå disse tomme kalorier, og leve sundt i stedet for, og indtage fødevarer, med de vigtige næringsstoffer, og som ikke indeholder alt for mange kalorier. Her handler det specielt om salat, frugt og grønt. Af kød er fisk i form af torsk og rødspætte rigtig gode valg, da de kun indeholder omkring 80-90 kalorier pr. 100 gr. Kylling og kalkun uden skind er også gode alternativer.

De 10 gode produkter er

Fylder godt i maven, men uden for mange kalorier

  • Agurk: 14 kcal pr. 100g
  • Gulerod: 38 kcal pr. 100g
  • Torsk: 82 kcal pr. 100g
  • Champignon: 22 kcal pr. 100g
  • Blomkål: 25 kcal pr. 100g
  • Rødspætte: 87 kcal pr. 100g
  • Kylling uden skind: 132 kcal pr. 100g
  • Kalkun uden skind: 109 kcal pr. 100g
  • Jordbær: 41 kcal pr. 100g
  • Hindbær: 54 kcal pr. 100g

Hvor mange kalorier skal jeg så indtage i en slankekur der virker?

Som sagt skal du indtage færre end du forbrænder, så det kommer altså 100% an på hvor aktiv du er. Vores erfaring er, at et kalorieindtag på ca. 12-1500 kalorier om dagen passer de fleste mennesker, der har et mere eller mindre stillesiddende job, og kun dyrker motion et par gange om ugen. Hvis du træner hver eneste dag forbrænder du naturligvis langt flere kalorier, og derfor har du også brug for flere kalorier for at kroppen kan følge med og yde optimalt. Du har selv set eksemplet med Mars baren; tomme kalorier er uhyre svære at komme af med, og kan ødelægge enhver god slankekur.

Motionen er stadig vigtig

Selvom du spiser rigtig som nævnt ovenfor, er det stadig vigtigt, at dyrke motion så oftest som muligt. Al motion tæller. Vi ved godt, at det kan være svært med et presset skema, og få tid til motion på daglig basis, men man kan nemt ligge nogle af tingene fra sin to-do-liste om, og opnå motion på samme tid som du udfører disse. F.eks. kan man blive bedre til enden at cykle eller gå hen for at handle, eller hente børnene, og lade bilen stå.

Ligeledes kan man forsøge sig med, at tage bilen på arbejde og igen vælge cyklen eller gåben, alt efter hvor langt man naturligvis har på arbejdet. Hjemmetræning er også en rigtig god ide. Det er de færreste af os der kan sige, at vi ikke lige har en halv time fri om aftenen efter arbejde, hvor man kan sætte sig op på en motionscykel derhjemme, eller lave forskellige trænings øvelser, det handler tit og oftest om prioriteringer, og gør dig selv den tjeneste, og prioriter din krop og sundhed højt, og gerne højere end du hidtil har gjort!
Facitlisten: Indtag færre kalorier end du indtager = Vægttab.

Nemt i teorien men svært i praksis!

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen