Spinattærte

Spinattærte – sund frokost med velsmag

Spinattærte – sund frokost med velsmag

Til hverdag skal frokosten helst gerne være nem, lækker og ikke mindst sund – også gerne hvis den er med på madpakken. Men det kan være svært at imødekomme alle kriterierne på én gang til en sund frokost – et godt råd er at lave frokosten når tiden er til det – måske aftenen før?

I dette indlæg finder du opskriften på en spinattærte, der med fordel kan bages aftenen før og spises som et alternativ til en sund frokost.

Spinattærte – sund frokost med velsmag

Denne opskrift rækker til en tærteform i ca. 20×20 centimeter. Et tip kunne være at lave dobbelt portion og smide den ene portion i fryseren. Det er jo aldrig nogen dårlig ide at have en nødhjælp i fryseren.

Ingredienser:

Grov tærtedej:

  • 1 dl fuldkornshvedemel eller grahamsmel
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl A38 (eller et andet syrnet mælkeprodukt)
  • 0.5 dl olie (gerne olivenolie)
  • ½ tsk salt

Fyld:

  • 500g. Helbladet frossen spinat (gerne i kugler)
  • 200g. Champignon (kan udelades)
  • 250g. Hytteost 1,5% fedt
  • 150g. Mozzarella
  • 3-4 store æg
  • 1 grøntsags bouillon
  • Salt og peber

Sådan laver du din tærte:

Tærtedejen: 15 minutter

      1. Tænd ovnen på 175 C.
      2. Rør alle ingredienser til dejen sammen. Dejen må gerne være en smule klistret, men ikke for meget.
      3. Smør en tærteform med olie eller margarine eller brug noget bagepapir.
      4. Pres din dej ud i tærteformen med fingrene – den skal ikke rulles ud – og prik huller i dejen med en gaffel.
      5. Bag den i ovnen i ca. 10 minutter

Fyldet: 10 minutter

      1. Mens tærten er i ovnen, kan du lave dit fyld.
      2. Optø spinaten ved mellemhøj varme på komfuret. Når det næsten er optøet, tilsæt da en grøntsags bouillon for at tilsætte smag.
      3. Tag gryden af varmen, og tilsæt champignon, hytteost og æg. Rør rundt, så det hele bliver én stor blanding.
      4. Krydr med salt og peber – alt efter behov.
      5. Tag nu tærten ud af ovnen, kom fyldet i og bag den i ca. 20 minutter.
      6. Tag tærten ud af ovnen, top med mozzarella og bag den færdig i ca. 15 minutter.

Tip! Lad gerne tærten stå og køle af inden du sætter den i køleskabet eller fryseren.

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen