Spirulina – alt om den populære alge
Spirulina – alt om den populære alge
Spirulina er blevet et af de mest populære alge-kosttilskud, og med god grund! Men hvad er det egentlig, der gør spirulina så specielt? Læs videre og opdag, hvorfor dette naturlige supplement kan være din nye hemmelige ingrediens til en sundere livsstil.
Spring til afsnit
Hvad er spirulina?
Spirulina er en ferskvandsplante, som mest af alt ligner undersøisk græs. Den tørrede plante har en flot blågrøn farve, men kan godt variere lidt i farveprofil – der er altså ikke noget galt med den, selvom ét mærke spirulina er lysegrøn og en anden er mørkegrøn eller mere blåligt.
Spirulina er kendt for sit høje indhold af proteinter, vitaminer, mineraler og antioxidanter, og med den imponerende profil betragtes det som et af de mest næringstætte fødevarer.
Derfor er den noget nær det ultimative kosttilskud – især til veganeren, da det jo netop er en alge.
Oprindelse og historie
Spirulina er blevet brugt i rigtig mange lande, langt tilbage i tiden. Det vokser vildt i søer, have og oceaner over hele verden – både i saltvand og ferskvand. Historien går på, at algen blev fundet første gang i Lake Chad og Mexicos Lake Texcoco. Befolkningen tog det hurtigt til sig og begyndte at bruge det i madlavningen.
Hvad gør spirulina godt for?
Den blågrønne alge er især kendt for sine sundhedsmæssige fordele. Det kan styrke immunsystemet, øge energiniveauet, forbedre fordøjelsen og endda hjælpe med at reducere inflammation i kroppen. Derudover er det rigt på antioxidanter, der beskytter kroppen mod oxidativt stress og kan fremme en sundere hud og hår.
Der er altså mange gode grunde til, at spirulina skal være dit nye go-to kosttilskud!
Indhold i spirulina:
- Proteiner: Spirulina indeholder op til 60-70% protein, hvilket gør det til en af de rigeste plantekilder til protein. Dette er især vigtigt for vegetarer og veganere, der leder efter gode plantebaserede proteinkilder.
- Vitaminer og mineraler: Algen er rig på B-vitaminer (især B1, B2, og B3), jern, magnesium, kalium og calcium. Disse er alle essentielle for at opretholde kroppens energiniveau, immunforsvar og knoglesundhed.
- Antioxidanter: Phycocyanin og klorofyl i spirulina hjælper med at bekæmpe frie radikaler og reducerer oxidativt stress, hvilket kan være med til beskytte mod tegn på aldring og kroniske sygdomme.
Spirulinapulver og kapsler
På trods af at spirulina er en alge, er det sjældent, at du finder det i sin helt naturlige form, og du vil som regel finde det som pulver. Spirulinapulver kan også købes i kapsler og som tabletter, hvis man synes det er mere overskueligt, at indtage det på den måde – så der er noget for enhver smag.
Hos Helsebixen har vi mange forskellige varianter, men dette er nogle af vores særligt udvalgte:
- Pulver: Superfruit Spirulina Pulver Ø (200 g)
- Tabletter: Pureviva Spirulina 400 mg (270 tab)
- Kapsler: Natur Drogeriet Spirulina (180 kap)
Er der bivirkninger ved spirulina?
Spirulina er generelt sikkert for de fleste mennesker, når det tages i moderate doser, men som med ethvert supplement kan der være nogle bivirkninger eller risici at være opmærksom på. Det indeholder jern, så hvis du er overfølsom overfor store mængder af dette, så skal du være lidt varsom med dit indtag. I meget få tilfælde, er der nogle som ved overdrevet indtag kan opleve feber – så bare lad være med at overdriv, og så skal det nok gå.
Det er altid en god idé at starte med en lille dosis og gradvist øge den for at sikre, at kroppen tåler det godt. Et dagligt indtag bør højst være 5-15 g, så start med maks 5.
Hvis du er gravid eller ammende bør du konsultere en læge, før de begynder at tage spirulina – bare for en sikkerheds skyld.
Hvad er forskellen på Chlorella og Spirulina?
Du har måske også hørt om den anden grønne alge chlorella? Hvis du har, undrer du dig måske over hvilken alge du skal vælge. Det kan vi godt forstå, for de to alger minder umiddelbart meget om hinanden, men der er alligevel nogle ret klare forskelle – dem kan du blive klogere på ved at klikke på linket nedenunder. Dertil kan man selvfølgeligt også finde kosttilskud, der indeholder begge – så er man godt dækkket ind. Her anbefaler vi Pureviva Spirulina & Chlorella Pulver Ø (250 g)
Hvordan bruger man spirulinapulver?
Det er utroligt nemt at tilføje pulveret til din daglige kost. Det kan dog godt have en lidt karakteristisk smag, så du bliver måske nødt til at prøve dig lidt frem. Her er nogle ideer til, hvordan du kan bruge det:
- Smoothies: Tilsæt en skefuld spirulinapulver til din morgen- eller eftermiddagssmoothie for en ekstra næringsrig boost.
- Juice: Bland pulveret i friskpresset juice for en hurtig og let optagelse af alle dens næringsstoffer.
- Salater: Drys lidt pulver over dine salater for at tilføje en superfood-komponent til din frokost.
- Bagværk: Prøv at blande spirulinapulver i dine bagværk som muffins eller brød for et sundere twist – her blender smagen rimeligt godt ind.
Opskrifter med spirulina
Spirulina bliver ikke normalt anvendt i madlavning herhjemme, da den har en meget karakteristisk smag som ikke alle er lige vild med. Derfor anvendes det grønne pulver ofte i smoothies og juice – her bliver smagen nemlig ikke påvirket i samme grad.
Smoothie med hvedegræs
Hvis du godt kan lide en lækker grøn smoothie, så har vi en opskrift til dig. Den her er hurtig at lave, smager friskt og giver også en mættende følelse. Du kan evt. erstatte hvedegræs eller bare tilføje spirulina for at få indarbejdet tilskuddet. Det passer perfekt i denne smoothie til at understøtte den dejlige, friske grønne farve.
Proteinkugler med chokolade, appelsin
Lav disse proteinkugler som en perfekt sød aftensnack, eller tag dem med på farten til et lækkert mellemmåltid. Disse er nok en af vores yndlingsmåder at bruge spirulina på, det smagen fra pulveret bliver maskeret af de andre markante smage: chokolade og appelsin. Og så er det altså bare smækfyldt med protein!
Tabletter og kapsler
Hvis du har prøvet pulveret, og simpelthen ikke brød dig om smagen – eller hvis du måske bare søger en lidt mere effektiv løsning – kan du selvfølgeligt også bare indtage dit spirulinatilskud igennem kapsler eller tabletter. Så behøver du ikke finde på kreative måder, at få det til at blende ind i din kost på. Vi anbefaler dig at prøve Pureviva Spirulina, der er 100% rent spirulina.