Sund Mund: Din guide til den ultimative mundplejerutine
Sund Mund: Din guide til den ultimative mundplejerutine
At have en god mundhygiejne er afgørende for ikke bare et strålende smil men også for din generelle sundhed. De fleste har godt styr på tandbørstningen, men en optimal mundpleje er faktisk meget mere end dét og omfatter også pleje af tandkødet, tungen og bagerst i munden.
Læs med herunder og bliv meget klogere på alle facetter af mundpleje, hvorfor det er vigtigt, og hvordan du kan opbygge og vedligeholde en effektiv mundplejerutine.
Spring til afsnit
Hvorfor er mundpleje vigtigt?
Sund mund
Mundpleje er super vigtigt af forskellige årsager, hvor den primære grund er at sikre dig sunde tænder og sundt tandkød. En god mundplejerutine er nøglen til en sund mund og et flot smil, for mundpleje hjælper med at forebygge forskellige ubehagelige tandproblemer. Ved at have en optimal mundplejerutine reducerer du risikoen for huller i tænderne samt tandtab og en dertilhørende dyr tur til tandlægen.
Sund krop
Desuden kan en god mundhygiejne have positive effekter på din generelle fysiske sundhed, eftersom dårlig tandpleje er blevet forbundet med sygdomme som hjerteproblemer og diabetes. Dette, da bakterier fra munden kan transportere sig ned gennem kroppen via blodbanen og derefter påvirke resten af kroppen negativt.Sund selvtillid
Slutteligt kan en god mundplejerutine hjælpe dig med at forbedre dit generelle velbefindende i din krop samt påvirke din selvtillid positivt.Læs mere om dette her →
Hvad er en mundplejerutine?
En mundplejerutine indbefatter den række daglige vaner, du gør for at opretholde en god mundhygiejne, rense dine tænder samt forebygge problemer som karies og tandkødsbetændelse. Ud over formålet med mundplejen omfatter mundplejerutinen også andre emner såsom valg af produkter og opbygningen af gode vaner.
God mundhygiejne – god selvtillid
Dét at have en god mundhygiejne er ikke blot essentielt for din orale sundhed – det kan også have en stor og positiv indflydelse på din selvtillid.
Når man børster sine tænder, renser dem med tandtråd og holder munden ren med mundskyl, undgår man problemer som misfarvede tænder, betændt tandkød og dårlig ånde. Dette kan gøre det lettere at tale frit og smile bredt, da man hurtigt kan føle sig mere komfortabel ved at åbne munden. Det kan styrke selvtilliden i forskellige sociale situationer – både personlige og professionelle.
Hvilken tandbørste og tandpasta skal jeg vælge?
Start med at finde ud af, om du foretrækker en manuel eller elektrisk tandbørste. Der er fordele ved begge, hvor den elektriske tandbørste kan være mere effektiv til at fjerne plak, mens den manuelle tandbørste er noget billigere og ofte lettere at håndtere.
Dernæst skal du vælge et tandbørstehoved, der passer til din størrelse mund. I denne proces er det også relevant at overveje børstehovedets stivhed, da det kan være forskelligt, om man foretrækker en blød eller hårdere børste.
Når det kommer til at beslutte, hvilken tandpasta du skal anvende, er det nødvendigt at forholde sig til tandpastaens fluorindhold. Fluor er vigtigt for optimal tandpleje, da det hjælper med at styrke emaljen og forebygge huller. Der findes dog alternativer uden fluor, hvis du ikke er vild med det.
Den ultimative mundplejerutine: Step by step
Den optimale rækkefølge for din mundplejerutine er som følger:
1. Tandtråd
Start din mundplejerutine med at rense tænderne med tandtråd de steder, hvor tandbørsten kan have svært ved at nå.→ Se vores udvalg af tandtråd her.
2. Mellemrumsbørste
Rens derefter mellem dine tænder med en mellemrumsbørste for at løsne madrester og plak, som således lettere kan fjernes med tandbørsten.→ Se vores udvalg af mellemrumsbørster her.
3. Tandbørstning med tandpasta
Børst alle flader af dine tænder grundigt i mindst 2 minutter med tandpasta.→ Se vores udvalg af tandbørster og tandpasta her og her.
4. Tungeskraber
Anvend en tungeskraber til at fjerne belægningen af bakterier fra tungens ru overflade.→ Se vores udvalg af tungeskrabere her.
5. Mundskyl
Afslut rutinen med mundskyl, der hjælper med at fjerne de resterende bakterier samt giver dig en frisk ånde.→ Se vores udvalg af mundskyl her.
6. Tyggegummi
Tyg eventuelt sukkerfrit tyggegummi i løbet af dagen mellem tandbørstningerne, da dette stimulerer spytproduktionen, som hjælper med at passe på tænderne.→ Se vores udvalg af tyggegummi her.
Derudover er jævnlige besøg hos tandlægen også en væsentlig faktor i at opretholde en optimal oral sundhed.
Stærke tænder: Dette skal du spise
Udover at have en optimal mundplejerutine er der også bestemte fødevarer og vitaminer, du med fordel kan indtage for at styrke dine tænder.
For at opretholde sunde tænder bør du vælge en kost, der er rig på næringsstoffer som calcium, fosfor og D-vitamin, da disse bidrager til at styrke tandemaljen. Disse vitaminer og mineraler findes i fødevarer som mejeriprodukter, fisk, nødder og grønne bladgrøntsager.
Hvis du ønsker at supplere din kost med tilskud, kan du gå på opdagelse i udvalg af vitaminer og mineraler.
Samtidig er det gavnligt at spise frugter og grøntsager, som er rige på fibre og vand, da de stimulerer spytproduktionen, hvilket er med til at holde tænderne sunde.
Derudover bør du begrænse dit indtag af syreholdige føde- og drikkevarer som sodavand og citrusfrugter, eftersom syren kan nedbryde tandemaljen. Slutteligt bør indtaget af sukkerholdige drikke og snacks ligeledes begrænses, da sukker fremmer bakterievækst, hvilket kan resultere i huller i tænderne.
Hjælp, hvordan kommer jeg i gang?
Vi kan godt forstå, det kan virke uoverskueligt at komme i gang med din mundplejerutine. Men ligesom med så mange andre nye begyndelser handler projektet om vane-træning, og der findes heldigvis mange gode råd til at kickstarte en ny vane.
Først og fremmest kan det være en god idé at vælge én ting at begynde med, da én lille ændring i hverdagen kan være lettere at overskue. Når du har implementeret den nye vane, kan du begynde at tilføje flere punkter til din rutine.
Derefter er det en rigtig god idé at placere den genstand, du gerne vil integrere i din mundplejerutine, et sted, hvor du let bliver konfronteret med den. Hvis produktet er godt gemt væk, kan det virke uoverskueligt at skulle finde den frem, men ligger den allerede fremme, kan det være meget nemmere at huske.
Derudover kan det hjælpe rigtig meget at gøre den nye vane til et ritual. Mange mennesker kan slet ikke forestille sig at gå i seng uden at have børstet tænder, og det samme kan ske med tandtråd og mundskyl, hvis du øver det. Forsøg at koble tandtråd og sengetid sammen i dit hoved.
Et lille fif til dig, der er konkurrencemenneske: En anden ting, du kan gøre, er at sætte en timer på 5 minutter og se, hvor mange mundpleje-punkter du kan nå at udføre, inden tiden er gået. 3, 2, 1 – sæt i gang!
Husk, at det aldrig er for sent at komme i gang med mundpleje! Start nu, og dine tænder vil takke dig.