Sund rabarbertrifli
Sund rabarbertrifli
Du kan bruge de skønne rabarber til denne skønne trifli, som er et sundere alternativ til den traditionelle sukkerholdige trifli.
Opskriften indeholder få ingredienser og er meget nem at lave. Brug eksempelvis desserten til en hyggelig sommeraften på altan eller i haven.
4 personer.
Ingredienser:
- 600 gram rabarber
- 70 gram sukrin
- 1 tsk vaniljepulver
- 100 müsli (brug f.eks. müsli fra Easis, som er uden tilsat sukker)
- 300 gram skyr
Sådan gør du:
Rens og skær rabarber ud i stykker på ca. 3 cm. Tilsæt evt. en smule vand i bunden af gryden og kog rabarber sammen med sukrin og vaniljepulver i 6-8 min eller til at de er møre. Lad det køle af og anret i glas.
Start med at fordel lidt müsli i bunden af hvert glas. Læg herefter et lag skyr og til sidst rabarberne ovenpå.