Sundere citronfromage
Sundere citronfromage
Mormormad er den nye trend – men vil du gerne have en sundere udgave af mormormaden, så får du her opskriften på en sundere, men stadig ligeså velsmagende citronfromage.
Du skal bruge:
- 2 økologiske citroner
- 8 blade husblade
- 4 bægre pasteuriserede æggeblommer
- 10 dråber flydende sødemiddel
- 2spsk sukker
- 4 dl ymer, a38 eller tykmælk
- 1 dl. piskefløde
- 4 bægre pasteuriserede æggehvider
Sådan gør du:
Start med at presse citronerne og læg husblassen i blød i saften. Lad det ligge i blød i 10 minutter.
Nu skal du piske æggeblommerne, sødemidlerne og sukkeret rigtig godt.
Hæld nu ymer, A38 eller tykmælk ned i massen og pisk blanding godt.
Æggehviderne piskes helt stive. Fløden piskes derimod ikke helt stiv.
Husblassen smeltes over et vandbad sammen med saften fra citronen. Efterfølgende hældes blandingen i æggemassen imens du pisker!
Tilsæt ca. 1 tsk revet citronskal evt. mere hvis du ønsker en dybere smag af citron.
Til sidst vendes flødeskummet og æggehvider meget forsigtigt i.
Anret blandingen i glas eller en skål – pynt evt. med citronskal.
Lad citronfromagen stå min. 6 timer i køleskabet.