Sundere Panna Cotta med Jordbær
Sundere Panna Cotta med Jordbær
Er du helt vild med den traditionelle panna cotta, men ikke vild med det høje indhold af fløde? Så må du prøve denne sundere panna cotta lavet på kærnemælk, med en frisk jorbærcoulis på toppen.
Selvom denne panna cotta er uden fløde, smager den stadig helt fantastisk, og får et mere let og nordisk udtryk.
Det skal du bruge:
Til Panna cotta’en:
- 5 bl. husblas
- 4 dl. kærnemælk
- 2 dl skyr
- 2 spsk. sukrin melis
- kornene fra ½ vaniljestang
- 1 spsk. citronsaft
- Friske jordbær
Til Jordbærcoulis:
- 60 g frosne jordbær
- 1 tsk. stevia
Sådan gør du:
- Udblød husblassen i koldt vand og pres vandet ud af den
- Giv kærnemælk og sukrin melis et opkog.
- Tag det af varmen, og tilsæt nu husblassen og lad den smelte i blandingen. Blandingen skal stå lunt i mindst en time
- Tilsæt herefter citronsaften og skyr, og rør det hele godt sammen (Der må ikke være nogen klumper)
- Hæld kærnemælks panna cotta’en i den ønskede form og stil i køleskabet i min. 3-4 timer – gerne natten over
- Nu til jorbærcoulis’en, blend de let optøede jordbær og sødemiddel til en homogén masse.
- Server din panna cotta med jorbærcoulis og med friske jordbær på toppen.
- Nyd din sundere panna cotta iskold!
Tip: Du kan servere panna cotta’en med lige præcis den frugt du bedst kan lide, vi anbefaler også passionsfrugt, mango eller citrusfrugter.