Tør hud om vinteren: Tips til pleje og forebyggelse
Tør hud om vinteren: Tips til pleje og forebyggelse
Vinteren kan være en udfordrende årstid for din hud, og de fleste danskere lider af tør hud om vinteren. De kolde temperaturer, den tørre luft og den hyppige vekslen mellem opvarmede indendørsmiljø og kølige udendørsforhold kan føre til, at huden bliver tør, irriteret og kløende.
Men med den rette pleje kan du holde din hud blød og sund gennem vintermånederne. I dette blogindlæg får du tips og tricks til at bekæmpe tør hud om vinteren – både hvad du skal og hvornår du skal gøre det. Så læs med og skab din egen vinter-rutine!
Spring til afsnit
- Hvorfor får man tør hud om vinteren?
- Fugtgivende cremer: Den bedste beskyttelse mod tør hud om vinteren
- Bodyscrub: Fjern døde hudceller for en blødere hud
- Beskyt huden under badet
- Husk hænder og fødder også får tør hud om vinteren
- Brug en ansigtsmaske til at give et fugtboost
- Drik nok vand og tænk på din kost
- Tør hud om vinteren kan godt forebygges!
Hvorfor får man tør hud om vinteren?
Når temperaturen falder, falder luftfugtigheden typisk også. Den tørre luft trækker fugt ud af huden, hvilket kan efterlade den stram, skællende og udsat for irritation. Indendørs varme og hyppig brug af varmt vand bidrager også til at udtørre huden. Derfor er det vigtigt at give huden ekstra pleje i vintermånederne for at bevare dens naturlige fugtbarriere.
Hvorfor klør min hud om vinteren?
Tør hud kan ofte føre til kløe, fordi manglen på fugt svækker hudens naturlige beskyttelsesbarriere. Når huden bliver tør, mister den sin elasticitet og kan begynde at sprække, hvilket skaber irritation og kløe. Den tørre overflade kan også gøre det sværere for huden at holde på fugten, hvilket forværrer problemet. Kløe forårsaget af tør hud kan være ubehageligt og føre til yderligere irritation, hvis man kradser, hvilket kan beskadige huden yderligere og øge risikoen for infektion.
Fugtgivende cremer: Den bedste beskyttelse mod tør hud om vinteren
En af de mest effektive måder at beskytte din hud på er ved at tilføre rigelig fugt. En god fugtgivende creme er afgørende, da den hjælper med at genoprette hudens fugtbalance og beskytter mod yderligere udtørring.
Et godt valg til tør hud er en fed creme som Ecooking Body Lotion, der er rig på naturlige olier og ingredienser som sheasmør og mandelolie, som hjælper med at holde huden blød og smidig. Hvis du har særligt sensitiv hud om vinteren, kan en creme som DermaKnowlogy MD01 Lipid Balm være et fremragende valg, da den er designet til at berolige og fugte selv den mest sarte hud.
Hvornår skal man påføre creme?
- Om morgenen – inden du skal ud af døren
Inden du skal ud af døren, bør du påføre en fugtgivende creme i ansigtet og på hænder, for at klargøre den udsatte hud til de kolde grader udenfor. Hvis du går i bad om morgenen, kan du selvfølgelig vente på at påføre til derefter.
- Lige efter bad – mens huden er fugtig
For optimal effekt bør du anvende din fugtighedscreme på hele kroppen lige efter badet, mens huden stadig er let fugtig. Dette hjælper med at forsegle fugten i huden og skabe en beskyttende barriere mod den tørre vinterluft.
- Inden sengetid
Hvis du har tendens til kløe, kan det være svært at holde fingrene væk fra den tørre hud om natten. Derfor er det en god ide at fugte huden igen inden sengetid, så din hud er mindre udsat om natten. Påfør gerne cremen 20 min inden, du ligger dig i under dynen, så cremen har mulighed for at tørre ind.
Solcreme om vinteren
Selvom UV-strålingen er meget lav om vinteren, er den stadig til stede. Og når luftfugtigheden er lavere, og temperaturen er køligere, er huden som sagt mere følsom og modtagelig. Derfor kan det være gavnligt at påføre SPF-faktor på de udsatte områder som ansigt og hænder, for at beskytte huden mod udtørring.
Bodyscrub: Fjern døde hudceller for en blødere hud
En anden vigtig del af hudplejerutinen om vinteren er eksfoliering. Ved at bruge en bodyscrub kan du fjerne døde hudceller, der kan blokere for fugt og efterlade huden tør og skællende. Eksfoliering giver desuden din hudpleje et boost, da cremer og olier trænger bedre ind i huden efter skrubning.
Prøv en mild bodyscrub som Australian Bodycare Body Scrub, der indeholder naturlige ingredienser som tea tree oil, der forsigtigt eksfolierer huden uden at skade dens naturlige barriere. Brug bodyscrub en til to gange om ugen for at holde huden glat og klar til at optage fugt.
Beskyt huden under badet
Selvom et varmt bad kan føles fristende eller endda som en nødvendighed i vinterkulden, kan det også være skadeligt for huden. Varmt vand kan nemlig strippe huden for dens naturlige olier, hvilket gør den endnu mere tør.
Forebyg tør hud med den rigtige sæbe
Sørg derfor for at bruge lunkent vand i stedet for varmt, og undgå at bruge for meget sæbe, da det kan have en udtørrende effekt. Brug en mild, fugtgivende bodywash som Derma Family Shower Gel, som nænsomt renser huden uden at fjerne dens naturlige fugt.
Beskyt huden med en badeolie
For at beskytte din hud under badet kan du overveje at bruge en badeolie. Badeolier skaber en fugtgivende barriere på huden, som beskytter mod det varme vand og hjælper med at genopbygge fugtbarrieren. Ecooking Multi Olie er et godt valg, da den er rig på naturlige planteolier, der både renser og fugter huden uden at fjerne de naturlige olier. Påfør olien på huden i karbadet, brusebadet eller i fodbad for at opnå en blød og næret hud. Kan også bruges til at gøre barbering mere skånsom for tør hud om vinteren.
Husk hænder og fødder også får tør hud om vinteren
Hænder og fødder er ofte de første, der bliver ramt af vinterens tørre luft. Hænderne er udsat for hyppig håndvask og kulde, hvilket gør dem ekstra tørre. Sørg for at have en rig håndcreme ved hånden, som fugter og plejer hænderne uden at fedte.
Dine fødder kan også have brug for ekstra opmærksomhed, og man kan finde fodcremer, som er ideelle til tørre og sprukne hæle. Påfør cremen om aftenen og tag bomuldssokker på for at give den tid til at trænge dybt ind og reparere huden natten over.
Brug en ansigtsmaske til at give et fugtboost
Ansigtet er konstant udsat for de hårde vinter elementer, og det kan hurtigt vise tegn på tørhed. For at give din hud en intensiv fugtbehandling kan du bruge en fugtgivende ansigtsmaske én eller to gange om ugen.
Prøv en maske med masser fugt, såsom Embryolisse Intense Moisturizing Mask der er særligt egnet til at lindre og fugtgive tør og sensitiv hud.
Drik nok vand og tænk på din kost
Det er ikke kun, hvad du påfører huden, der gør en forskel. Din hud har også brug for fugt indefra. Sørg for at drikke rigeligt med vand, selvom tørsten måske ikke er lige så stærk om vinteren som om sommeren. Derudover kan en kost rig på sunde fedtstoffer som avocado, nødder og omega-3 fedtsyrer fra fisk hjælpe med at holde din hud hydreret og sund.
Tør hud om vinteren kan godt forebygges!
Tør hud om vinteren behøver ikke være en konstant kamp. Ved at vælge de rigtige produkter og justere din hudplejerutine kan du effektivt beskytte din hud mod vinterens udfordringer. Fugtgivende cremer, bodyscrubs og badeolier er blot nogle af de redskaber, der kan hjælpe dig med at bevare en sund og blød hud i de kolde måneder. Husk også, at pleje af huden indefra gennem kost og væskeindtag spiller en vigtig rolle.
Knus fra Helsebixen