Tomatsuppe med grøntsager
Tomatsuppe med grøntsager
Vil du gerne opnå noget dejlig varme i disse kolde dage, er du måske blevet forkølet, eller er du bare helt tosset med suppe? Så bør du prøve den her opskrift på en lækker tomatsuppe med grøntsager.
Suppen tager kun et kvarters tid at lave, så suppen er både rigtig hurtig og lave, samtidig med den smager bedre end diverse færdiglavede supper man kan købe på frost. Gå ikke på kompromis med din aftensmad og lad dig nøjes med en færdigret. Lav maden selv!
Med de rette opskrifter behøver du ikke stå i køkkenet hele dagen, for at lave et måltid der smager godt. Denne opskrift laver ca. 1 liter suppe, hvilket vil svare til portioner til 2 voksne og 2 små børn. Er i 3 voksne eller teenagere i huset istedet for børn, bør man overveje at lave dobbelt portion.
Ingredienser
- 2 ds flåede tomater
- ½ liter vand
- 1 fed hvidløg
- 1 løg
- ½ tsk smør eller olie
- 2 gulerødder
- ½ rød peber
- 1 god bouillon terning (okse, hønse eller grøntsagsbouillon )
- Salt og peber
Fremgangmåde:
Start med at snitte hvidløg og løg i stykker. Smidt det hen i en varm gryde og svits det sammen med lidt olie. Skær imens peberfrugt og gulerødder i stykker, og tilsæt dem til gryden, når løget er blevet svitset lidt.
Tilsæt også de flåede tomater og vand sammen med peberfrugten og gulerødderne. Kog derefter suppen i ca. 15 minutter, eller til gulerødderne er blevet møre. Jo mindre stykker, desto hurtigere går dette. FInd nu din stavblender og blend suppen, så gulerødderne og peberfrugten ikke kan ses mere.
Tilsæt nu 1 bouillon terning og lad suppen koge op, så terningen bliver opløst. Smag nu suppen til, og put evt. ekstra salt ned i suppen, hvis der er behov for dette. Så er suppen klar til servering.
Velbekomme!