Kvinde Tygger Tyggegummi Og Laver En Tyggegummi-boble.

Tyggegummi: Bliv klogere på alle fordelene

Tyggegummi: Bliv klogere på alle fordelene

Tyggegummi er en simpel fornøjelse, som mange mennesker glædeligt nyder hver eneste dag verden over. Det kommer i mange varianter, sjove farver og lækre smage, og det kan give en både smagfuld, frisk og fornøjelig oplevelse. Men ud over at fungere som en mundfrisker har tyggegummi faktisk nogle overraskende sundhedsmæssige fordele, som de færreste er klar over.

Læs med herunder og bliv klogere på tyggegummi, de mange positive effekter, tyggegummi kan have, samt hvorfor det måske er dét værd at snuppe et ekstra stykke!

Hvad er tyggegummi?

Tyggegummi

Tyggegummi er et blødt, elastisk produkt, der ofte består af en base af gummimateriale og sødestoffer, smagsstoffer og farver. Tyggegummi findes i mange forskellige afskygninger, farver og smage som kanel, hindbær, citron og lakrids og mange flere. Det bruges ligeledes til forskellige formål – som oftest for at skabe en god ånde.

Sukkerfri eller ikke?

Tyggegummi findes både med og uden sukker, og det er selvfølgelig helt op til den enkelte at vælge, hvad man foretrækker. Der er dog nogle fordele forbundet med at vælge sukkerfrit tyggegummi, da det for det første ikke bidrager til udviklingen af huller i tænderne, som tyggegummi med sukker gør. Derudover er der også færre kalorier i sukkerfrit tyggegummi, så det er et glimrende valg, hvis man gerne vil holde sig fra et unødvendigt sukkerindtag.

Tyggegummiets mange fordele

Mundhygiejne og tænder

Det kan være fordelagtigt at tygge sukkerfrit tyggegummi (med indhold af xylitol) mellem dine tandbørstninger, da dette hjælper med at stimulere spytproduktionen. Spyt neutraliserer syrer og skyller madrester væk, hvilket er med til at passe på tænderne og reducere risikoen for huller i tænderne. Derfor fungerer sukkerfrit tyggegummi som en slags vedligeholdelse af mundhygiejnen i løbet af dagen.

→ Måske er Tyggegummi Birkesød Pebermynte med Xylitol noget for dig.

Frisk ånde

Den måske mest hyppige årsag til brugen af tyggegummi er, at det kan hjælpe med at bekæmpe dårlig ånde, hvilket især er praktisk efter måltider. Hvis du har brug for en opfriskning efter indtagelse af føde- eller drikkevarer, der efterlader dig med en træls smag i munden, kan tyggegummi være en stor hjælp. Med en frisk ånde følger en bedre selvtillid muligvis, eftersom du kan få lettere ved at tale åbent og frit, når du ikke skal bekymre dig om at have dårlig ånde.

→ Måske er Dr. Bach Tyggegummi Selvtillid noget for dig.

Reducering af mundtørhed

Tyggegummi kan, som tidligere nævnt, være med til at stimulere spytproduktionen, hvilket hjælper med at holde munden fugtig. Lider du af mundtørhed, kan tyggegummi dermed bidrage til at lindre ubehaget.

Koncentration og fokus

Studier har vist, at tyggegummi kan hjælpe med at forbedre fokus og kognitiv ydeevne. Tyggegummi kan hjælpe med at øge din årvågenhed og holde dig vågen og opmærksom – især under monotone opgaver. Derfor kan tyggegummi være et godt valg, hvis du er en i en situation, hvor du skal bevare koncentrationen.

→ Måske er Dr. Bach Tyggegummi Koncentration noget for dig.

Stressaflastning

Tyggegummi kan have en beroligende effekt og er således effektivt til at reducere stress og angst. Dette, da tyggebevægelsen kan føles beroligende og afstressende.

Vægtkontrol

Tyggegummi kan anvendes til vægtkontrol, da det kan fungere effektivt ift. at undertrykke trangen til at snacke mellem dine måltider. Tyggegummi har desuden et generelt lavt kalorieindhold, så det kan være en god erstatning for søde sager.

Fremmer fordøjelsen

Tyggegummi kan hjælpe med at stimulere din fordøjelse, eftersom det øger spytproduktionen, der bl.a. aktiverer fordøjelsesenzymer. Det kan derfor være rart at tygge tyggegummi efter dine måltider, da du således fremmer din fordøjelse.

Effektivt mod propper i ørerne

Du kender måske tricket i forvejen, men tyggegummi kan være effektivt til at udligne trykket i ørerne under start og landing i et fly. Hav derfor tyggegummi med i håndbagagen, hvis du ikke bryder dig om propper i ørerne.

Tyggegummi

Tyggegummi er altså både gavnligt, sjovt, sundt og lækkert på en lang række områder, så det er bare med at tygge løs!

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen