Køresyge

Undgå køresyge & søsyge

Undgå køresyge & søsyge

Lider du af køresyge eller søsyge og vil du gerne være på forkant og komme problemet til livs? Vi har samlet alt du skal vide omkring emnet og de bedste produkter til at lette rejsen og gøre den mere overkommelig.

Kom på forkant med din kvalme

Stort set alle har på et tidspunkt i deres liv oplevet at blive køresyg eller søsyg. Fællesbetegnelsen for disse er transportsyge og kommer, som ordet nok antyder, af ubehag under transport. Ferie er oftest forbundet med en rejse af den ene eller anden art. Det kan dog være et skår i glæden at skulle overvinde den lange tur først.

Det er fint nok med denne lille indledning og nogen forskellige betegnelser, men hvordan kan det hjælpe dig med at undgå transportsyge? Du vil nedenfor blive guidet igennem symptomer du skal være opmærksom på og hvad du selv kan gøre, før og under rejsen for at være på forkant med situationen. Og så kan du finde ud af, hvor ingefær kommer ind i billedet – og hvorfor det har sin berettigelse, når snakken falder på transportsyge.

Produkterne på markedet virker forskelligt og det vil blive uddybet længere nede, hvad det enkelte produkt er godt til. Du kan starte med at se vores udvalg af håndkøbsmedicin mod køresyge og søsyge lige her.

Symptomer – Hvad skal du være opmærksom på?

Symptomerne kan variere fra milde til meget seriøse og ubehagelige tilfælde, som inkluderer følgende:

  • Svimmelhed
  • General ubehag
  • Træthed
  • Overdreven produktion af spyt
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • I de værste tilfælde opkastning
  • Bøvsen
  • Tendens til at svede mere end normalt
  • Bliver bleg i ansigtet

Køresyge og søsyge; Hvem er de mest udsatte?

De fleste mennesker oplever køresyge eller søsyge i større eller mindre grad. Der er dog nogle forhold, der gør sig gældende for, hvor slemt og ofte du oplever det. Kvinder er oftest hårdere ramt end mænd. Her kan hormonelle faktorer som bl.a. omfatter graviditet og menstruation også spille ind. Børn i alderen fra 2 – 12 år er også generelt mere udsatte. Andre balanceforstyrrelser såsom migræne eller skæv hovedholdning også kaldet vestibulært syndrom kan være medvirkende til køresyge og søsyge og forværre tilfældet.
Minimere risikoen for køresyge og søsyge
Der findes visse teknikker eller bare forhåndsregler du kan tage, som vil hjælpe til at mindske ubehaget og gøre rejsen lidt mere overkommelig.

Tips til at undgå køresyge

Der findes faktisk ting du aktivt selv kan gøre, for at undgå at blive køresyg. Vi har listet 6 forskellige ting op, som kan have en positiv effekt på din køresyge.

  1. Fokuser på noget bestemt
  2. Når du er ombord på en færge eller kører i en bil, så kan det være en god idé, at kigge på et fast punkt på jorden. F.eks. kan du prøve at fokusere på horisonten, i stedet for ned i et bord, når du er ude at sejle. Når du kører i bil kan du med fordel sidde på forsædet. På den måde kan du følge med i bevægelserne og dermed oplever øjnene og balanceorganerne en bedre overensstemmelse.

  3. Mindst bevægelse
  4. Transportsyge opstår oftest, når bevægelserne ikke er under ens egen kontrol. Det er højest usandsynligt at føreren af en bil bliver køresyg. Forsøg at placér dig selv der, hvor der er mindst bevægelse, f.eks. lige ud for vingerne på et fly eller i midten af et skib.

  5. Frisk luft
  6. Sørg for så vidt muligt at have adgang til frisk luft – og undgå for alt i verden cigaretrøg.

  7. Ingefær
  8. Forskning har vist at ingefær kan lette symptomerne ved køresyge og søsyge. Du kan enten tykke på rå ingefær, lave te på hakket ingefær eller anvende Ingefær Kapsler.

  9. Drop alkoholen
  10. Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at det er en god idé at undgå alkohol aftenen før du skal rejse.

  11. Luk dine øjne
  12. Nogle mennesker oplever at de får det bedre og ikke bliver nær så svimmel, hvis de lukker deres øjne. Det er dog meget forskelligt fra person til person og det handler om – ligesom så meget andet her i livet – at prøve sig frem og finde ud af, hvad der virker bedst for netop dig.

    Behandling

    Håndkøbsmedicinen går enten ind og beroliger balancenerven i det indre øre eller også går det ind kan det direkte mindske tendensen til opkast og kvalme. Fælles for alle tabletterne er dog, at de er mest effektive, hvis du tager dem inden du begynder at føle dig sløj. Nogle af pillerne har den effekt, at de gør dig en smule søvnig, men det er ikke det værste der kunne ske – så kan du få dig en lille morfar og sove dig ud af problemerne.

Hvilke produkter skal du vælge?

Marzine Tabletter indeholder det aktive stof cyclizinhydrochlorid og hjælper med at mindske opkast og kvalme. Postafen Tabletterne har en anden virkning end Marzine Tabletterne. De går ved hjælp af antihistaminer ind at hæmmer balancesansen og gør dig derved mindre følsom overfor turbulensen. Køresyge og søsyge kan også komme af forventningen om det. Forstået på den måde at du kan gejle din hjerne op og mindes om, hvor slemt det var sidste gang. Derved risikerer du at få det endnu værre end sidste tur. Hvis en person bliver udsat for en masse bevægelser over længere tid, som påvirker synet og balanceorganerne i det indre øre, f.eks. i forbindelse med en lang rejse, så kan personen godt tilpasse sig og ikke længere opleve ubehaget.

Og slutteligt er det værd at huske på, at køresyge og søsyge – selvom det kan være yderst ubehageligt – ikke er noget du kan dø af.

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen