LCHF Varme Hveder
LCHF Varme Hveder
Varme hveder er en gammel tradition, og vi synes altså de smager lidt bedre når de er hjemmebagte og ikke bragte. Dog kan de helt lyse boller være en forhindring for mange, og derfor har vi udviklet denne opskrift som går under kategorien LCHF (low carb high fat). Nyd dine varme hveder med god samvittighed og god smag.
Ingredienser til LCHF varme hveder
- 8 æg
- 1 dl græsk yoghurt
- 100 gram smeltet smør
- 1/2 dl FiberHusk
- 2 dl fedtreduceret mandelmel
- 6 spsk. sukrin gold
- 1 tsk. kardemomme
- 4 tsk. bagepulver
Sådan gør du
- Alle de våde ingredienser blendes eller piskes
- Bland derefter de tørre i og rør godt rundt
- Lad dejen hvile i omkring 10 minutter, så fiberhusk får mulighed for at suge væske til sig
- Er dejen for våd og klæbrig kan du tilføje lidt ekstra mandelmel
- Form 12 små boller, der sættes helt tæt på bagepladen
- Pensel bollerne med æg og bag ved 200 grader i cirka 15 minutter
OBS: Når hvederne er kommet ud af ovnen, kan du riste dem over brødristeren for at få den traditionelle sprøde skorpe :-)