VitaYummy

Vingummi vitaminer hitter – men hvorfor?

Vingummi vitaminer hitter – men hvorfor?

Der er rigtig mange, der vælger at spise deres vitaminer i vingummiform. Dette skyldes ikke mindst den gode smag og konsistens, som har en stor betydning for, om man husker dem hver dag. Med vingummi vitaminer, som fx VitaYummy, bevæger indtaget sig fra noget, man bør huske til den lille daglige fornøjelse, som man ser frem til. Det er så meget nemmere at huske den daglige dosis, når den er indbydende og lækker.

Kan vingummi bruges som kosttilskud?

Det korte svar er JA, men det har taget mange år og en del undersøgelser, at nå frem til det meget korte svar. Den længere forklaring skal findes i munden, dens opbygning og måden at den fungerer på.

Kigger man meget indgående på overfladerne i munden, altså alle dele af munden, så vil man se, at den er blank, (typisk) ensartet og har en flot rød farve. Farven og det hele skyldes det faktum, at mundens slimhinde er et af de steder i kroppen, hvor der er det mest effektive kredsløb, hvilket bidrager til at alt lettere optages via mundens slimhinde. Overfladen er udviklet, så der er let adgang og passage for mindre stoffer.

Tilknyttet munden er der spytkirtler, og det er ligeledes en rigtig smart opfindelse, for de danner spyt, der kan blandes med det vi indtager og tygger, hvilket betyder at det bliver tyndt flydende, og dermed lettere kan blive optaget i munden (kinderne og mundens bund) og dermed nå ind i blodbanen og til fordeling i kroppen.

Vores spyt indeholder en stor mængde af forskellige stoffer, herunder enzymer, der er små stoffer som hjælper til med at spalte det vi indtager til bittesmå stoffer, der let kan optages via mundens slimhinde. Det kunne f.eks. være optagelse af vitaminer, mineraler eller andre små næringsstoffer. Så man skal huske at tygge sine vingummi vitaminer godt og længe og derved lade munden gøre sit arbejde.


VitaYummy: 16 forskellige smagfulde kosttilskud

Med 16 forskellige spændende produkter i VitaYummy brandet, kan det være svært at vælge imellem dem – og skal man vælge? Ja, det skal man desværre. Selvom det er lidt uoverskueligt at vurdere, hvilke produkter man kan bruge sammen – og hvilke man ikke kan – så bliver man nødt til det.

Grunden til der er en begrænsning i hvor mange forskellige varianter, man kan anvende på samme tidspunkt er, at Fødevarestyrelsen har fastlagt nogle regler for, hvor meget mange vitaminer og mineraler, de anbefaler, man indtager om dagen.

VitaYummys vitaminer er i kategorien kosttilskud, og det er derfor, det er styret af Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen arbejder med en liste, hvor de angiver den daglige anbefalede mængde af vitaminer og mineraler også kaldet det daglige referenceindtag.

Der findes både fedtopløselige og vandopløselige vitaminer, og den helt grundlæggende forskel på dem er, at de fedtopløselige vitaminer kan ophobe sig i kroppen, hvis man får for mange, men får man derimod for mange af de vandopløselige, så udskilles de med urinen.

Det er således de fedtopløselige, man skal være mest opmærksom på. Det er nemt at huske, hvilke vitaminer der er fedtopløselige med denne huskeregel: De fedtopløselige vitaminer er dem, du er KED A’, ophober sig i kroppen og er således A, D, E og K, mens de vandopløselige er B og C vitaminerne.


VitaYummy Hair & Nails

En af de helt store favoritter, når det kommer til vingummi vitaminer, er VitaYummy Hair & Nails. Dette skyldes ikke mindst et stort ønske hos mange kvinder om et smukt hår og flotte negle? VitaYummy Hair & Nails er lækre vingummi vitaminer, der forkæler hår og negle indefra.

VitaYummy Hair & Nails findes i tre smagsvarianter: Raspberry, Peach og Lemon. Det er kun på smagen, de tre produkter adskiller sig – indholdet er det samme. Produkterne indeholder blandt andet 5.000 µg biotin. Biotin bidrager til vedligeholdelse af normalt hår og negle, et normalt energistofskifte og normal omsætning af makronæringsstoffer.

Derudover er VitaYummy Hair & Nails også dit daglige tilskud af essentielle vitaminer – bl.a. D vitamin.

Frisør Ann-Sofie Axelsen anbefaler VitaYummy Hair&Nails, som et af hendes gode vinterråd til, hvordan man plejer sit hår, som lige om lidt bliver udsat for en kold og blæsende vinter:

  • Sørg for en fugtgivende hårkur
  • Brug en god hårolie
  • Plej håret indefra via kost og vitaminer med højt biotin indhold
  • Husk at børste dit hår med mindst 100 strøg – det masserer og stimulerer hovedbunden
  • Begræns mængden af tørshampoo, da hovedbunden, lige som huden i ansigtet, bliver mere tør i de kolde måneder.

Vitaminer til den mørke tid

I vinterhalvåret kan det være en god idé at supplere med et D vitamin-kosttilskud. Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et kosttilskud med 5-10 μg vitamin D fra oktober til april.

Til efterår og vinter er der derfor mange der vælger: VitaYummy Adults Multi, VitaYummy D3 og VitaYummy Immune – 3 produkter som godt kan spises på samme tid.

VitaYummy Adult Multi er lækre vingummi vitaminer, der nemt og enkelt bidrager til din daglige sundhed og giver dig dine essentielle vitaminer. Dette multivitamin til voksne indeholder bla. A vitamin, D Vitamin, E Vitamin og B12, der alle bidrager til at vedligeholde immunsystemet.

Vitayummy Omega 3 er en af forbrugernes favoritter, når det kommer til Omega 3 – og er også en klar hverdagsfavorit, når det kommer til kosttilskud. Vitayummy Omega 3 er vegansk og er baseret på alger, og så smager den skønt af sød citron.


Om VitaYummy

VitaYummy er beauty brand og et vitaminalfabet, der rækker til hele familien. Den daglige vitaminkilde, man nemt husker, fordi smagen er drivkraften. Kun de bedste ingredienser er gode nok til dig og din familie. Derfor er VitaYummys kosttilskud helt fri for kunstige farve-, smags- og sødestoffer. VitaYummy er også fri for animalsk gelatine og er dermed velegnet til veganere.

Filip Evaldsen

Filip er ansvarlig for Helsebixen.dk og fagekspert indenfor helsekost og har gennem sine mange år i branchen opbygget en dybdegående og bred viden inden for kosttilskud og sunde fødevarer.
Læs mere om Filip Evaldsen