Gratis fragt uanset beløb
Gratis fragt uanset beløb
Dag-til-dag levering
Dag-til-dag levering
2,5% bonus på dine køb
2,5% bonus på dine køb
Dedikerede eksperter
Dedikerede eksperter
DK's største sortiment
DK's største sortiment
Dr. Bach
Dr. Bach laver homøopatiske lægemidler, der har fokus på at give dig en ekstra hånd i din søgen på harmoni og velvære. Disse produkter er lavet til dig, der søger naturlige midler til at støtte dig i at håndtere dine følelser og give din krop omsorg. Se vores store udvalg af Dr. Bach her.

Læs mere om de naturlige remedier | Hvem var Dr. Bach? | Hvad er homøopati?

Alt om Dr. Bach blomsterremedier

Dr. Bach laver homøopatiske produkter ud fra en overbevisning om, at forskellige tilstande i sindet skulle kunne påvirkes af forskellige blomster og planter. Alle produkterne har derfor til formål at hjælpe dig med at skabe balance i dine følelser og din mentale tilstand.

I 1930’erne opdagede Dr. Bach 38 blomsterremedier, og herunder har hvert enkelt remedie hver sin evne til at afbalancere en specifik følelsesmæssig eller mental tilstand. Dertil udviklede han også en ultimativ kombination af fem af disse remedier, der kunne benyttes til ekstra krævende situationer. Denne kombination blev kaldt Rescue Remedy, og oversat til dansk er det et nødhjælpsremedie.

Hvem var Dr. Bach?

Dr. Edward Bach var en engelsk læge, hvis ideologiske overbevisning var, at der til enhver sygdom findes en naturlig løsning. Han mente at essenser fra blomster og vores generelle nydelse af blomster, har stor påvirkning på vores helbred. Ifølge hans filosofi, er blomster essentielt for velvære i hverdagen, samt et godt fysisk og mentalt helbred. Han gjorde det derfor til sin mission, at lede efter naturlige udveje til hverdagens problemer og plager.

Hvad er homøopati?

Homøopati er en alternativ behandlingsmetode som blev grundlagt i 1700-tallet ud fra en teori om at naturen er det, der gør os syge, men samtidigt også det, der skal hjælpe os på rette fod igen. Man begyndte derfor at udvikle en metode, hvor man skulle stimulere en patients egne helbredende evner med midler fra naturen. Ifølge denne teori kan man altså bruge en fortyndet version af et stof til at behandle de problemer, som den koncentrerede version giver. Homøopati betegnes som naturlægemiddel, da indholdet udvindes fra planter, mineraler og dyr. Herefter potenseres det, hvilket vil sige at det bliver fortyndet. Du kan læse mere om homøopati og potenseringer her.

Men virker det?
Det er velkendt viden, at naturen skaber sin egen medicin mod mange lidelser, men om lige præcis disse produkter har en speciel virkning, kan vi ikke sige. I Danmark er homøopatiske lægemidler som hovedregel registreret uden dokumentation for virkning.

Pligttekst: Alle homøopatiske lægemidler er uden godkendte terapeutiske indikationer. Søg læge hvis symptomerne ikke forsvinder ved brugen af dette lægemiddel.

En holistisk tilgang til velvære

Traditionel homøopati fokuserer på at behandle sygdomme, hvorimod Dr. Bach mente, at ubehag og sygdom var grundet en følelsesmæssig ubalance. Dr. Bachs tilgang er derfor en mere holistisk tilgang til homøopati, da grundprincippet er at sindet skal have det godt, for at kroppen har det godt.
En holistisk tilgang betyder i bund og grund, at ting er forbundet som en stor helhed, i modsætning til at ting fungerer hver for sig. Dermed ville Bach med sine produkter gerne sætte fokus på følelsernes velvære i modsætning til så mange andre lægemidler.

Du finder altså mange forskellige lægemidler med forskellige holistiske formål. Nogle kan give dig støtte til at tackle frygt eller koncentrationsbesvær, og nogle hjælper dig til at kunne finde en naturlig ro til at sove. Disse ting er alt sammen noget, vi hver især kan føle påvirker vores hverdag og vores krop. Derfor er Dr. Bach perfekt til dig, der ønsker at undersøge en holistisk tilgang til kroppen ved hjælp af naturlægemidler.

Rescue Remedy - et nødhjælpsmiddel

Rescue Remedy er skabt ud fra en idé om, at en kombination af flere forskellige blomsterremedier, kan have en større effekt. Dr. Bach lavede derfor en sammensætning af 5 blomster, der tilsammen skulle kunne hjælpe dig med at opnå en grundlæggende ro og naturlig følelse af at være mere tilpas. Kombinationen af de 5 blomster: Soløje, Balsamin, Klematis, Kirsebærblomme og Fuglemælk, er derfor faste ingredienser i alle produkter i Rescue-serien.
Du kan finde Rescue Remedy i forskellige varianter, der alle har til formål at hjælpe sindet til at finde ro i hverdagens gøremål. Det kunne være i forbindelse med søvnbesvær, stress eller præstationsangst. Så er det bare med at finde det format, du bedst kan lide.

Produkter i Rescue-serien:

Sammensæt dit eget “rescue”-produkt!
Dr. Bach blomsterremedier kan anvendes hver for sig eller sammensættes i en remedieblanding, som er tilpasset ens aktuelle følelsesmæssige tilstand. Du kan altså selv blande forskellige dråber i henhold til, hvad du har behov for. På den måde kan du skabe dit eget præparat, der passer perfekt til dig og den tilstand, du ønsker hjælp til at tackle.
De fleste produkter findes altså som dråber, man kan tage direkte i et glas vand. Men hvis det ikke er noget for dig, kan du finde andre varianter såsom pastiller, tyggegummi, creme eller spray.

Køb Dr. Bach hos Helsebixen

Vi hos Helsebixen finder Dr. Bachs ideologi spændende, og derfor tilbyder vi et stort udvalg af deres produkter. Uanset hvad du går og døjer med, kan du her finde et naturligt middel til at støtte dig. Køb Dr. Bach naturlægemidler med gratis dag-til-dag levering, så du hurtigt kan få fat i produktet, når behovet opstår.

Følg os og få inspiration her