Hos Helsebixen ønsker vi at være en webbutik med det størst mulige sortiment, sammenholdt med at vi ønsker at give gratis fragt, giver det nogle udfordringer på en række varer hvor prisen per styk er lav og vægten er høj. Det koster os nemlig markant mere at behandle en tung ordre end en let ordre. Derfor har vi ved en meget lille del af vores særligt tunge eller uhåndterlige varer (såsom mel, frø, tunge glas, varer som går i stykker under fragt eller lign.) er vi nødt til at opkræve DKK 39,- for håndtering. Der er derfor tale om et håndteringsgebyr og ikke en ekstra fragtomkostning.
Vi gør dette for at holde det simpelt for alle. Vi mener at det er fair at vi tilbyder alle varer, selv de tunge i vores sortiment. På de tunge varer, tager vi så et tung vare gebyr. Vi håber på din forståelse af dette, og at i støtter op om målet med et stort sortiment, da alternativet er at vi som en lang række af vores konkurrenter holder op med at sælge disse vare. Det ønsker vi ikke.
Vores mål er at gøre det så nemt og billigt for dig som muligt - men vi ønsker trods alt ikke at tabe penge.
Lider du af tilstoppet næse? Otrivin virker ved at sammentrække blodårerne i næseslimhinden, således din luftgennemstrømning bliver forbedret.
Om produktet
Otrovin næsespray anvendes ved forkølelse i forbindelse med tilstoppet næse eller bihulebetændelse. Sprayen virker ved at sammentrække de små blodårer i næseslimhinden, hvorved luftgennemstrømningen bliver væsentligt forbedret. Du vil opleve en virkning efter et par minutter og 10–12 timer frem.
Indhold Næsespray, 1 mg/ml Indholdet svarer til omkring 70 pust.
Dosering Voksne og unge over 12 år: 1 pust i hvert næsebor 3 gange dagligt efter behov, i højst 10 dage. Tag ikke mere end 3 pust i hvert næsebor dagligt.
Brug altid Otrivin nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Den sædvanlige dosis er:
Voksne og unge over 12 år: 1 pust i hvert næsebor 3 gange dagligt efter behov, i højst 10 dage. Tag ikke mere end 3 pust i hvert næsebor dagligt.
Den anbefalede dosis bør ikke overskrides, især hos børn og ældre.
Brug til børn og unge:
Det frarådes at anvende Otrivin til børn under 12 år.
Sådan skal du bruge Otrivin:
Før første anvendelse skal der trykkes 4 gange på udløseren for at klargøre pumpen. Herefter er pumpen klar til anvendelse. Hvis pumpen ikke afgiver opløsningen, når der trykkes på den, skal pumpen igen klargøres som beskrevet. Spidsen af pumpen må ikke klippes.
Otrivin ukonserveret Haleon Denmark ApS næsespray, opløsning 1 mg/ml
1. Puds næsen før du bruger næsesprayen.
2. Fjern den klare plasthætte på sprayflasken.
Otrivin ukonserveret Haleon Denmark ApS næsespray, opløsning 1 mg/ml
3. Hold sprayflasken mellem fingrene som vist på billedet. Du pumper ved at trykke kraven ned imod flasken.
Otrivin ukonserveret Haleon Denmark ApS næsespray, opløsning 1 mg/ml
4. Bøj hoved let forover.
5. Før spidsen af flasken op i det ene næsebor. Tryk på pumpen samtidig med at du trækker vejret ind gennem næsen.
Otrivin ukonserveret Haleon Denmark ApS næsespray, opløsning 1 mg/ml
6. Gentag punkt 4-5 i det andet næsebor.
Hvis du har brugt for meget Otrivin:
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Otrivin, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Hvis du har brugt for meget Otrivin, kan du få for hurtig og uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk, fald i kropstemperaturen, hovedpine, øget svedproduktion, vejrtrækningsbesvær og svimmelhed. Mindre børn er mere udsatte for overdosering end voksne.
Hvis du har glemt at bruge Otrivin:
Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag aldrig dobbelt dosis.
Brug ikke Otrivin
hvis du er overfølsom (allergisk) over for xylometazolin eller et af de øvrige indholdsstoffer
hvis du er blevet opereret igennem næsen eller munden
hvis du har snævervinklet grøn stær (akut glaukom)
hvis du har kronisk inflammation i næsen med meget tør næseslimhinde (rhinitis sicca eller atrofisk rhinitis)
Vær ekstra forsigtig med at bruge Otrivin
i mere end 10 dage, da hyppig brug og langvarig brug kan medføre en forværring af den hævede næseslimhinde
Otrivin bør ikke anvendes til børn under 12 år.
Tal med lægen inden du bruger Otrivin, hvis du har/lider af
Øget funktion af skjoldbruskkirtlen (hyperthyreose)
Sukkersyge (diabetes mellitus)
For højt blodtryk (hypertension)
Hjertekar sygdomme (f.eks. langt QT-syndrom)
Vandladningsproblemer på grund af forstørret prostata
Depression og er i behandling med MAO-hæmmere eller har været i behandling inden for de sidste to uger
Tumor i binyren (fæokromocytom)
Brug af anden medicin sammen med Otrivin
Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.
Du må ikke bruge Otrivin sammen med visse typer af lægemidler mod depression uden aftale med lægen.
Graviditet og amning
Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.
Hvis du er gravid, må du normalt ikke bruge Otrivin. Tal med lægen.
Hvis du ammer, må du kun bruge Otrivin efter aftale med lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Otrivin påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Otrivin kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Alvorlige bivirkninger
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede): allergiske reaktioner som hududslæt, åndedrætsbesvær, hurtig eller uregelmæssig puls, hævelse af ansigt og hals. Hvis du får alvorlige bivirkninger, skal du straks kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.
Ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede): hovedpine, svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brændende fornemmelse i næsen, næsen løber på grund af øget sekret, brændende fornemmelse på påføringsstedet, kvalme.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede): tilstoppet næse, især efter langvarig eller ofte brug. Næseblod.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede): ubehag i maven og tarmen.
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede): rastløshed, søvnløshed, træthed, synsforstyrrelser, uregelmæssig puls eller hurtig hjerterytme.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk