Hvordan virker solcreme?

De fleste er ellevilde med solen, og bliver i godt humør når den viser sig fra sin bedste side. Solen er også en vigtig kilde til D-vitamin, som kroppen har brug for - men dens stråler bør nydes med omtanke! Solens ellers varme og på mange måder dejlige stråler kan nemlig også forårsage skoldninger, øjenskader og tidlig aldring af huden, for ikke at tale om at den medvirker til at udvikle hudkræft.

Der findes nogle stoffer i solcreme, som enten virker som et kemisk eller et fysisk filter mod solens stråler. Det kemiske filter virker ved at trænge igennem det øverste hudlag og forhindre en del af hudens stråler i at trænge igennem. Det fysiske filter virker ved at lægge sig uden på huden som et skjold, der reflekterer de solstråler der rammer huden.

Forskellen på solcreme og sololie

I forhold til beskyttelsesevnen er der helt overordnet ingen forskel på solcreme og sololie, hvis de bruges i de rette mængder. For at opnå den beskyttelse der står på solproduktets emballage skal der smøres et tykt lag på, og ofte er det nemmere at smøre et tykt lag solcreme på, fremfor sololie.

SPF - solbeskyttelsesfaktor

Solbeskyttelsesfaktoren angiver om det specifikke produkts evne til at beskytte huden mod UVB-strålerne, som kan gøre uden rød og forbrændt.

I følge Kræftens Bekæmpelse skal vi mindst anvende faktor 15 når UV-indekset er derover - men det afhænger i høj grad også om din hudtype- og farve. Jo lysere hud du har og jo højere UV-indesket er, jo højere solbeskyttelsesfaktor skal du anvende.

Når du skal ud og erhverve dig din nye solcreme er det særligt de følgende tre faktorer, du skal have med i betragtningen:

• Er solcremen til et barn eller en voksen, og hvilken hudtype har personen?
• I hvilket land skal solcremen anvendes? I Danmark, Tyrkiet, Afrika eller andre steder?
• Under hvilke forhold skal solcremen anvendes? I skyggen, i vandet eller noget andet?

Hvilken solfaktor skal du så vælge?

Der er nogle generelle retningslinjer for hvornår man skal vælge hvilken solfaktor - men husk også altid at tage hensyn til at det også afhænger af i hvilket land du skal anvende solcremen og til hvilket formål.

• Faktor 15 passer til lys/gylden og mørk hud i den danske sommer
• Faktor 30 passer til lys hud i stærk sol
• Faktor 50+ passer til meget lys hud i meget stærk sol

Er du i tvivl om hvilken hudtype du har?

• Bleg hud: Har nemt ved at blive rød og forbrændt, og er ofte meget lyshårede eller rødhårede med fregner.
• Lys hud: Har tendens til først at blive rød og derefter let solbrun, og har typisk nordisk hudtype.
• Lys/gylden hud: Bliver kun rød ved intens solbadning.
• Mørk hud: Bliver aldrig rød - men altid solbrun, og har mørkt eller sort hår.

Anvend din solcreme korrekt

Vi har en tendens til at glemme at vi skal smøres ind mere end én gang i løbet af en sommerdag. Ofte smører vi os ind hjemmefra inden vi skal ned på stranden, ud og se fodboldkampen eller inden dagens havearbejde går i gang. Dét er også rigtig godt - men solcremen skal altså frem noget hyppigere end dét! Skal du anvende din solcreme korrekt, så husk på følgende:

• Solcremen skal påføres før du går ud i solen, og gerne ca 20 minutter før.
• Solcremen skal påføres hyppigt, særligt når du har svedt eller været i vandet.
• Du skal anvende rigeligt med solcreme ved hver påsmørning, ca. én håndfuld pr. krop.

Hvor længe holder solcreme?

En uåbnet solcreme der bliver opbevaret ved stuetemperatur kan typisk holde sig i to til tre år, mens den typisk holder 12 måneder efter åbning. I nogle tilfælde holder en solcreme kun i seks måneder, dette er typisk hvis det er en økologisk solcreme.

Udsættes solcreme for høje temperaturer, f.eks. i solen eller i et varm bagagerum, så vil den med tiden miste sin virkning. Skifter din solcreme farve, lugt eller ser underlig ud i konsistensen - så skal du smide den ud.

Solcreme året rundt

Mange forbinder solcreme med en ting der hører sommeren til, hvilket jo også er rigtigt... Men den hører altså også efteråret, vinteren og foråret til.

Skisæsonen er ligesom sommeren sæson for solskoldede kinder, næser og læber. Dette skyldes at de skarpe stråler fra den høje sol reflekteres effektivt i den hvide sne. Faktisk gælder det også om at beskytte huden med en god solcreme de dage, hvor det er overskyet eller sneer. Sneens refleksioner udsætter dig nemlig stadig for UVA- og UVB-stråler.
Det anbefales, at der på skiferier bliver anvendt en faktor 30 eller 50, da det er et voldsomt skifte for den vinterblege hud at komme ned til fuld sol på pisterne.

Kræftens Bekæmpelses fire solråd

• Sieste: Undgå solen mellem kl. 12 og 15
• Solhat: Husk solhatten og dæk din hud til med løstsiddende tøj.
• Solcreme: Brug solbeskyttelse med mindst faktor 15 når UV-indekset er 3 eller mere
• Sluk solariet